Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Efterfølgende drømme oplevelser er efter citat af Louisa E. Rhines bog "Sindets Løngange" (Borgens Forlag).
 

En russer, der tidligere boede i Kharkow, USSR, og nu bor i USA, beretter: "I 1930-33 blev mange mennesker arresteret og anklaget for at deltage i den anti-stalinistiske undergrundsbevægelse. Blandt disse mennesker var min forlovede, Helen. Vi var meget forelskede i hinanden, og der var en stærk forståelse og gensidig sympati imellem os. Cirka fem måneder efter hendes arrestation havde jeg en drøm af usædvanlig klarhed, i hvilken jeg var usynlig til stede i hendes celle, hvor hun sad indespærret sammen med en pige, jeg ikke kendte. Jeg så den nøjagtige placering i cellen af sengene og et lille bord. Jeg så tydeligt Helen og denne anden pige sidde på sengen og spille en slags skak, som jeg ikke kunne se klart. Jeg så også et vindue, der var halvt dækket af en jernskodde. Da jeg klatrede op på en af stolene, var jeg i stand til at se domkirkens spir, cirka tre miles borte. Fængslet lå cirka seks miles fra mit hjem. Der var ingen forbindelse mellem os i de ni måneder hendes indespærring varede, for det hemmelige politi, NKVD, tillod ikke, at der blev sendt nogen form for breve eller pakker til hende, da hun ikke var villig til at underskrive en falsk tilståelse af forbrydelser, hun aldrig havde begået.

Senere, da NKVD var ude af stand til at bryde hendes modstand, løslod de den arme pige, og efter at vi var mødtes igen, fortalte Helen mig alt om sin ulykke. I samtalens løb nævnede hun den kendsgerning, at hun ca. fem måneder tidligere var blevet flyttet fra enecelle til en celle, hvor en anden pige sad indespærret. I dette øjeblik, mens jeg sad og lyttede til hende, huskede jeg klart min drøm, og jeg afbrød hendes beretning og fortalte hende om min drøm, billedet af cellen og møblerne i den. Hun var ganske lamslået, for det hele var fuldkomment sandt. Helen fortalte mig også, at det spil, som jeg ikke kunne forstå i min drøm, var det skakspil, de organiserede ved hjælp af et hjemmelavet bræt og skakfigurer lavet af krummer af mørkt brød".

Eftersom udgangspunktet i gengivelsen var ændret fra drømmerens faktiske opholdssted til hans "væren til stede i hendes celle", blev den mellemliggende afstand på en måde erkendt. Det er naturligvis nødvendigt, at personen er "til stede", hvis scenen gengives realistisk. Denne nødvendighed bliver indirekte erkendt i tilfælde som dette.

I urealistiske oplevelser, hvad enten de finder sted i vågen eller drømmende tilstand, er nødvendigheden af at være inden for sansemæssig rækkevidde af det sted, hvor den anden person opholder sig, ikke så påkrævet, for i denne form er drømmeforestillingerne mere flydende, og begivenheden kan stedfæstes efter fantasiens diktat. Den kan så at sige "komme" til personen.

I 1912 arbejdede en ung mand fra Texas på natholdet på en fabrik ca. 400 miles fra sine forældres hjem.

Han fortæller således: "Omkring klokken elleve en fredag formiddag lå jeg og sov på mit logi, og min moder kom til mig i drømme. Jeg så tydeligt hendes ansigt, og af hendes udtryk kunne jeg se, at hun var i nød. Der var intet til at angive af hvilken art, men det var tydeligvis alvorligt, og jeg vågnede med en følelse af overhængende fare.

Klokken otte samme aften modtog jeg et telegram fra min søster, hvori der stod: "Mor alvorligt kvæstet. Kom straks". Jeg blev chokeret, men ikke overrasket. Det var, som om jeg havde ventet netop den nyhed.

Jeg nåede hjem for sent, men fik at vide, at fredag formiddag, mens far var i Denver, havde min mor besluttet at tage hestevognen og køre hen og hente min søster, som var lærerinde ved en skole seks miles borte. Ved ellevetiden om formiddagen løb hestene løbsk, mor blev slynget af vognen, ramt af et af de bageste hjul og dødeligt kvæstet. Hun gik bort klokken to den følgende morgen".