Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Efterfølgende drømmeoplevelser er efter citat af Louisa E. Rhines bog "Sindets Løngange" (Borgens Forlag).
 

Som vi gentagne gange har set er ESP (ESP = ikke-sanselig oplevelse) budskaber ikke mere begrænset til nutidige hændelser, end de er til nærliggende steder. I måske de fleste af tilfældene er tidsintervaller, såvel som afstandsintervaller, simpelt hen ikke angivet i budskaberne. Lad os f. eks. sammenligne to typiske oplevelser, der indeholder vidt forskellige tidsintervaller: to unge kvinders drømme, to kvinder som begge drømte om et fremtidigt arbejde, skønt de aldrig tidligere havde haft: et job. Den ene var en pige fra Californien, som drømte at hun gik hen ad gaden i en by, som hun vidste lå vestpå et sted. Hun fortalte: "Fortovene var af planker og bygningerne var fremspringende, så de dannede et trætag over det. Jeg bar noget, der så ud til at være en lille weekendkuffert, og jeg vidste, at byens navn var "Tomb--"."

Da jobbet blev virkelighed var denne pige sammen med to kammerater på rejse gennem flere sydvestlige stater, hvor de gik mannequin. De standsede i Tombstone, Arizona, en aften for at spise middag, og hun gik henad et træfortov, som hun siger: "med mannequinernes uundgåelige beauty–box, som var omtrent på størrelse med en lille weekendkuffert", ligesom i drømmen.

Den anden pige – hun var fra Texas – drømte, at hun var husassistent hos et ægtepar med børn, og i drømmen var hun især optaget af møblerne i dagligstuen. Hun fortæller: "Jeg så et højt mahogniskab med silkeagtig glans og klynger af hvide blomster på hver side. Øverst oppe var der en lille glasvitrine med lukkede døre. På hylderne i vitrinen var der små grønne figurer, der lignede jade, og mærkelige kinesiske gudebilleder og dragefigurer".

Senere tog hun mod et job i en anden by, som husassistent hos et ægtepar, der havde to små børn! "Da jeg trådte ind i huset og vendte mig for at sætte mine kufferter fra mig i hallen, stod jeg ansigt til ansigt med det sorte kinesiske skab, jeg havde set i min drøm. På mahognihylderne stod grønne figurer, guder og kinesiske drager inde bag glasdørene".

Meget karakteristisk gengav de to realistiske drømme detaljer, som senere viste sig at være i overensstemmelse med virkeligheden. Før det skete, var der indtruffet en række mellemliggende hændelser, men den tid, der skulle gå, før oplevelserne blev til virkelighed, blev der ikke givet nogen antydning om i noget af tilfældene.

Pigen, som rejste til Tombstone fortæller: "Jeg reflekterede på en annonce om en stilling som kontordame på en tekstilfabrik. Det job fik jeg ikke, men jeg underskrev en kontrakt om at tage på turné samme sommer sammen med lederen, hans kone og tre andre piger. Vi skulle igennem det sydlige Californien, Arizona og New Mexico, og det var lederen, som besluttede, at vi skulle standse og spise middag i Tombstone".

Og pigen fra Texas skriver; "Der gik år, så døde min mor, og jeg begyndte at arbejde ude. Først ved en, så ved en anden slags arbejde. Til sidst flyttede jeg til Houston, hvor jeg påtog mig et job som husassistent hos et ægtepar, som havde to små børn. Det var den 26. december 1952 – 17 år efter min drøm".

Enhver fremsynsoplevelse passer til et bestemt fremtidigt tidsrum, selv om tidsintervallet ikke kendes. Det kan være et meget nøjagtigt og specifikt tidspunkt, som i tilfældet med den canadiske pige, som en nat havde en drøm, i hvilken: "Jeg var i et lille værelse, hvor en enlig nøgen pære hang ned fra loftet. Der var mange opslag eller sådan noget på væggene, og i et hjørne stod et gammeldags skrivebord med en gammel høj telefon på. Der sad en gammel mand og skrev ved skrivebordet, og telefonen ringede. Han tog røret og sagde: "Ja, Emma, et pund løg og en halv snes appelsiner – det tager jeg med hjem". I samme værelse var der foruden mig fire andre piger – jeg vidste imidlertid ikke, hvem de var. Alle pigerne lod til at være nervøse, og det var jeg også selv. En efter en gik de ud og kom tilbage ca. 10 minutter senere. Da det blev min tur vågnede jeg.

To dage senere skulle jeg til køreprøve. Der var tre andre piger, som tog timer samtidig med mig. Vi skulle op en ad gangen. Vi gik ind i et lille kontor, som var nøjagtig det samme som det, jeg havde været i, i min drøm. Den gamle mand var ved at udfylde vore formularer, da telefonen ringede. Han sagde det samme, som jeg havde hørt ham sige i min drøm. Jeg var den sidste, der skulle op, og alle pigerne var gået ud en ad gangen og havde været borte i ca. ti minutter. Vi var naturligvis nervøse. Jeg var helt rystet, da jeg følte, at jeg havde oplevet det hele i forvejen".