Kontaktbrev 1965/10 side 10
VIGTIG MEDDELELSE!
Lørdag den 2 9. maj udløber fristen for sagens interesserede til, med forret, at leje ferielejligheder i KOSMOS FERIEBY. Selv om udlejningen i år er større end nogen sinde tidligere, er der endnu ganske få lejligheder tilbage, fortrinsvis i den sidste halvdel af sæsonen. Da vi ved, at det ikke er så helt let for enhver at bestemme nøjagtigt, hvornår vedkommende får ferie, beder vi muligt interesserede om omgående at kontakte os for eventuel reservation. Det er uhyre let for os at belægge de resterende få lejligheder med feriesøgende, men vi ser helst, at feriebyen i højsæsonen i videst mulig udstrækning bliver belagt med interesserede i vort arbejde!
Af "sommernyt" kan vi meddele Dem, at pavillon I nu har fået indlagt centralvarme, og at enhver lejlighed der nu står malet i lyse, smukke farver. Vedrørende pensionatet har vi fået afholdsbevilling, således at vi er berettiget til en mere alsidig betjening end før. Madlavningen vil i år blive forestået af svenske eksperter i vegetarkost – der venter enhver gæst store og glædelige overraskelser i denne afdeling, som først nu når den standard, vi hele tiden har ønsket. Vi er i fuld gang med at bygge vort store solarium, som ganske vist fortrinsvis bliver bygget med henblik på vore mange syge gæster i for- og eftersæsonen, men som bliver en vidunderlig plads på eventuelle regnfulde højsommerdage! Vort store anneks er blevet forsynet med raffinerede svenske, elektriske panelradiatorer, således at ingen gæst her skal fryse på kølige dage.
Feriebyens foredragsprogram bliver i år af special karakter, men her vil indtegnede gæster få tilsendt direkte meddelelse inden sæsonen!
Med et hjerteligt: på gensyn heroppe! beder jeg Dem alle
modtage en kærlig hilsen fra
Deres
Erik Gerner Larsson
P.S. Har De fået vor smukke brochure? Hvis ikke, da bed kontoret sende Dem en!
D.S.