Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Dette smukke ord er japansk og betyder "på gensyn", og med denne hilsen tager jeg afsked for at begive mig ud på rejsen til Japan. Når De modtager denne meddelelse, er jeg for længst derovre, har allerede holdt to foredrag under esperantokongressen i Tokio og forhåbentlig her knyttet kontakt med en del mennesker, der lige som vi er interesseret i livets grundlæggende spørgsmål.

At dette er tilfældet inden for den store japanske bevægelse Oomoto, ved vi på forhånd, og denne holdning er netop nu blevet understreget meget stærkt. Den 7. august holder Oomoto sin årlige sommerfest i Kameoka, hvor man samler medlemmer fra hele landet. Her er jeg nu inviteret til at komme til stede og holde tale (på esperanto med tolk til japansk), og jeg har valgt emnet "Grundlaget for menneskelighed, og samarbejde mellem idealistiske bevægelser". Oomoto er nemlig i udpræget grad indstillet på samarbejde om humanisme og fred, og er det med en så fuldstændig tolerance og forståelse for andres synspunkter, at det kun kan virke fremmende at knytte en sådan forbindelse.

Hvis man ser på områderne for f. eks. handel, industri, teknik og videnskab, kan man ikke undgå at lægge mærke til en voldsom og omfattende aktivitet for at knytte forbindelser og oprette samarbejdsorganer på tværs af landegrænser, og på tværs af politiske, religiøse, racemæssige og andre skel i verdensbefolkningen.

Mellem idealistiske bevægelser, som tager sigte på hele menneskehedens vel, udfoldes der slet ikke tilsvarende bestræbelser. Ofte kender man slet ikke hinandens hovedsynspunkter, bryder sig end ikke om det, skønt forskellige synspunkter jo ingenlunde behøver at udelukke samarbejde der, hvor der er enighed. Det er helt forkert at tro, at ens egen idealisme og ens egne synspunkter bliver devalueret eller behøver at lide under forbindelse og samarbejde med andre, som måske ikke i fuld udstrækning deler ens indstilling. Det er et spørgsmål om tolerance og storsind, og den idealisme, der tager sigte på isolation og adskillelse, er meget mindre idealisme, end den er egoisme.

Dette er som sagt ikke tilfældet i Oomoto. Her ønsker man alvorligt og på enhver måde at bidrage til menneskehedens humanistiske udvikling, og man er i fuld gang med man ge praktiske arbejder, som jeg håber at kunne fortælle nærmere om ved en senere lejlighed.

Ved siden af dette er det forbløffende, så stærk og fin en overensstemmelse der er mellem Oomotos livssyn og Martinus' arbejde. For det første har man det altfavnende synspunkt, at alle levende væsener er hellige bestanddele af ånd, at respektløs optræden over for andre mennesker er gudsbespottelse, og at menneskehedens udvikling bæres af "åndelige søjler", som fremstår forskellige steder i verden. Dernæst betragter man skanesystemet med årsags- og virkningskæden som en realitet. Man regner yderligere med at der i mennesket eksisterer et udødeligt eller evigt element, og at den heraf følgende evige tilværelse finder sted gennem en form for reinkarnation. Selve livsopfattelsen (teorien) anses ikke for at være det væsentlige. Det gør derimod livsholdningen og handlingerne (praksis). Også her er der fin overensstemmelse med Martinus' arbejde, der jo med livsopfattelsen sigter mod skabelsen af den fuldkomne livsholdning og de fuldkomne handlinger.

På denne baggrund forstår man bedre, at ledende medarbejdere i Oomoto kan påtage sig oversættelsesarbejde for os, og at de kan invitere en repræsentant herfra til at holde tale ved deres sommerfest, og at de herudover kan påtage sig at arrangere min foredragsrejse.

Ved indledningen til denne redegørelse så De et uddrag af det japanske dagblad "Kulturkronik", hvor man fra Oomotos side har sørget for omtale af Martinus' arbejde i forbindelse med mit besøg derovre, og hvor man yderligere har påtaget sig hvervet som repræsentant for os.

Det virker derfor helt naturligt, og rigtigt, når Martinus til oplæsning i forbindelse med min tale og ved overrækkelsen af hans gave til Oomotos præsident medsender følgende:

 

Vi håber meget og har god grund til at tro, at det vil være overordentlig nyttigt at gennemføre denne rejse. Mange af instituttets interesserede har med økonomisk støtte tilvejebragt det nødvendige beløb på henved 24.000 kr., som hele arrangementet forventes at komme til at koste. I sig selv er det en nødvendig forudsætning og en stor ting, at det økonomiske grundlag nu er tilvejebragt, men ved siden af det er det meget betryggende og inspirerende at vide, at der er så mange mennesker, der gennem interessen for udlandsarbejdet giver arrangementet moralsk støtte. For begge dele vil jeg gerne her bringe en oprigtig og meget varm tak til hver enkelt deltager.

Herfra er der nu med forberedelse af bl. a. en lang række foredrag gjort det, der var muligt for på forhånd at sikre sagens forløb. I Oomoto har man påtaget sig arrangementet i Japan, og det bliver nu spændende at se resultatet, idet jeg på forhånd har bedt om at få lagt et hårdt arbejdsprogram. Det videre forløb må vi nu afvente, og De vil blive nærmere orienteret ved næste lejlighed.