Kontaktbrev 1966/18 side 12
Studiekredsarbejde på Instituttet
Som nævnt i sidste kontaktbrev er det hensigten i instituttets studielokale at fortsætte det studiekredsarbejde, som fandt sted i sæsonen 65/66 over Livets Bog I. En gruppe særligt interesserede fordybede sig her i de indledende analyser over livsmysteriets løsning, som Martinus har fremstillet i første bind af sit hovedværk. Man søgte gennem samtaler og diskussioner i aftenhøjskolens ånd at trænge ind i den rige tankeverden, Martinus præsenterer. Enkelte studiekredsdeltagere fremstillede selvstændigt nogle afsnit af bogen, og det er ønskeligt, at dette kunne ske i større omfang i den kommende sæson.
Hvad er formålet med et sådant studiekredsarbejde? Jeg fristes til at sammenligne det med de juleudsendelser i radio og fjernsyn, som hedder "mens vi venter...". På hvad, vil man spørge? På den vækst i sindet, som stykke for stykke fører frem mod kosmisk bevidsthed: gudserkendelsen og alkærligheden. – Med denne sammenligning er det samtidig antydet, at det teoretiske studiekredsarbejde ikke i sig selv medfører kosmisk bevidsthed – den kan man kun vokse sig til gennem dagligdagens erfaringer. Men ved at læse om Martinus intuitioner kan man glæde sig over det livsperspektiv, der rulles frem for ens øjne og blive stimuleret til at søge den næstekærlige livsform, der efterhånden fører til intuitive oplevelser og dermed til personligt bevis på de kosmiske sandheder. – Dertil kommer, at den naturlige positive stemning i en studiekredsgruppe automatisk aktiverer de slumrende intuitive evner, som de enkelte deltagere allerede er i besiddelse af, og derved tillader dem at se "længere", end de måske almindeligvis kan.
Hvilket livsperspektiv venter der nu den kommende vinters studiegruppe i Livets Bog II? Først og fremmest en fornyet påstand om, at universet fremtræder som et altomfattende, levende væsen, hvis visdom og kærlighed kommer alle levende væsener til gode i form af er evig tilværelse, der tilfredsstiller ethvert individs ønske om oplevelse. I kapitlet om kosmisk kemi viser Martinus, at mennesket har en fri vilje, simpelt hen fordi det evner at han le forkert, d.v.s. imod den kosmiske kemis love. Det ragnarok, menneskeheden befinder sig i i dag, har derfor sin oprindelse i menneskets frie vilje og i dets uvidenhed om betingelserne for menneskeligt fællesskab. I kapitlet om jeg'ets evige kraftkilder udspecificerer Martinus den kosmiske kemis grundlove ved at analysere de grundenergier, som al skabelse og oplevelse, d.v.s. alt liv, bygger på. Grundtemaet er, at disse energier kan bruges både til godt og ondt, til velsignelse og forbandelse, men at jeg'et er uberørt heraf. Jeg'et, det levende væsens inderste centrum, er i virkeligheden et udefinerbart, men guddommeligt "noget", som eksisterer hinsides grundenergierne og dermed oplevelsernes område. Martinus fremhæver, at jeg et aldrig kan udslettes, og da det har frihed til at benytte sig af grundenergiernes evige kraftkilder, kan det ved at drage nytte af sine erfaringer forlade ethvert ragnarok og søge lysets og kærlighedens livsform. – Martinus beskriver i forlængelse heraf de skønne verdener, som venter menneskeheden hinsides den kosmiske indvielse Denne beskrivelse kulminerer med salighedsriget, der også kaldes hukommelsesverdenen, hvor individet oplever en total sammensmeltning med sin guddommelige kilde. Her belyser Martinus endvidere de vilkår, der danner overgang fra én udviklingsspiral til en anden, en fremstilling, der må betegnes som enestående i tænkningens historie.
Martinus er ikke blot en profet, han er tillige en tænker, hvilket tydeligt kommer til orde i hans mere teoretiske analyser. Han er helt på linje med den moderne atomfysik, når han af sine egne analyser udleder, at stof og lys er identisk, og at al sansning er perspektivisk og dermed relativ, men han røber en suveræn, intuitiv overlegenhed i forhold til naturvidenskabens avantgarde, når han hævder, at stof i virkeligheden er mental energi som følelser, ønsker, begær og vilje, betragtet og oplevet i et bestemt perspektiv. Herved får Martinus lejlighed til i det afsluttende kapitel om tankeklimaer på ny at fremhæve den sandhed, at tanker er kraft, og at mennesket bliver til det, det tænker –
Studiekredsen afholdes mandage kl. 20.00 – 21.30 fra 3. oktober. Tilmelding til instituttet – 3,50 kr. pr. aften. Tlf. 34 62 80 – mandag til fredag – 9.00 til 16.00.
Med venlig hilsen
Svend Åge Rossen