Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære venner!

Allerførst beder jeg Dem tilgive den lidt ændrede overskrift! Men jeg fandt, at udtrykket "kære læser" ikke helt dækkede netop dette brev, som jeg ønsker skal give udtryk for min dybe taknemmelighed over al den kærlighed og sympati, jeg oplevede på min 60 årsdag den 15. marts. Jeg ved, at jeg burde takke hver enkelt, der erindrede mig, men for det første løb hilsenernes antal op i mange hundrede, og for det andet er det mig faktisk endnu strengt forbudt at skrive. Men jeg håber på denne måde at sige tak for enhver hilsen, for den meget store fællesgave, for de mange andre gaver og for breve og telegrammer, som rørte mig dybt, og som hver for sig virkelig fortjente et personligt svar!

Selv om det absolut ikke var nogen behagelig oplevelse, der ramte mig natten til den 21. januar, er jeg alligevel dybt taknemmelig for den. En blodprop i hjertet er jo oftest et enten-eller, og en overgang var jeg så nogenlunde sikker på, at det blev det første. Om selve smerten ønsker jeg ikke at tale. Den er vel forskellig i hvert enkelt tilfælde. Hvad der derimod optog mig og fremdeles optager mig, var den besynderlige adskillelse mellem ånd og legeme, jeg oplevede i de timer, hvor jeg følte det, som løb mit livs timeglas sagte ud. For det var en uforglemmelig oplevelse, den mest personlige og mest neutrale, jeg har kendt. Smerterne gav et øjeblik nogen angst, men det glemmes så hastigt. Hvad man derimod ikke glemmer, er de tanker, der fyldte en, og de havde intet med ængstelse at gøre. Hele mit liv har jeg været indstillet på det øjeblik, som nu så hastigt syntes at nærme sig, og jeg undredes meget over den fuldstændige objektivitet, der var i mig. Jeg følte uendeligt stærkt, at der intet var at ængstes for, absolut intet. End ikke adskillelsen fra alt det, der var mig virke ligt kært, syntes at smerte, kun en vis vemod, som dog helt overstråledes af tanken om det, der nu syntes nærmere end nogen sinde før. Jeg var omgivet af stor kærlighed, men som jeg allerede har bemærket, var min verden delt i to helt forskellige dele. En som angik yderverdenen, men som jeg ingen indflydelse havde på, da jeg nærmest var lammet, og så én, der kun angik mig selv eller måske nærmere: mig selv og Gud. En dyb forventning fyldte sjælen, og alle tanker syntes mere koncentrerede end nogen sinde på ikke at gå glip af noget som helst, som angik det, der forestod. Men så kom lægen og med ham indsprøjtningerne, den sløvende morfin, hospitalsindlæggelsen og dage af besynderlig uvirkelighed, indtil det stod klart, at krisen var ovre, og at der nu kun var tale om at hvile og om at bevæge sig det allermindst mulige. Spanske hospitaler er anderledes end danske, men jeg ville være unfair, om jeg ikke her skrev, at den kærlighed både de spanske læger og de katolske nonner lod mig blive til del, ville jeg næppe opleve smukkere i mit eget land.

Da det stod mig klart, at jeg ville overleve, havde jeg rig lejlighed til at ligge og tænke mange ting igennem. På en måde traf sygdommen mig ikke uforberedt. Jeg har haft vanskelighed med mit hjerte i flere år. Et såkaldt hjerteblok havde for længst voldt mig store vanskeligheder, og min læge har gang på gang bedt mig holde en lang ferie og afholde mig fra foredrag. Vi har været temmelig meget uvenner om det problem, men han gav mig da lov til at holde de få foredrag i Studenterforeningen, som jeg følte, jeg måtte holde. En stor glæde medførte sygdommen, og det var, at mit blodtryk, som i flere år har været ubehageligt højt, pludselig blev normalt – der kan jeg kun sige: gid det må vinde og vare!!! Jeg er mig fuldt bevidst, at jeg hastigt kan være borte, men det skal intet menneske bekymre sig om.

I stilhed forbereder vi nu den kommende sæson heroppe, og vi håber, at den bliver lige så skøn som de tidligere år.

Og lad mig så til slut endnu en gang sige Dem tak for den store kærligheds- og sympatibølge, der strømmede imod mig den 15. marts. Den føltes som en strålende inspiration, men også som en dyb forpligtelse. Jeg føler mig dag for dag lidt bedre og tror selv, at jeg, når sommeren er over os, vil kunne møde Dem så rask som aldrig før!