Kontaktbrev 1967/12 side 1
Inge Sørensen:
STUDIET AF MARTINUS VERDENSBILLEDE
Verdenssituationen som den tager sig ud i dag
Når man betragter forholdene på jorden i dag, må man indrømme, at de har karakter af et umådeligt kaos. Alt synes at være i opløsning, alle synes at være i vildrede med alt. Der er absolut ikke nogen kønsmoral, alt synes at være tilladt inden for dette område i dag. Alle mennesker går rundt i et mentalt uvidenhedens mørke med hensyn til alle former for begreber. Sygdomme, sindssyge og åndssvaghed er i stærk tiltagende, ligesom flere og flere mennesker bliver invalider på grund af trafikuheld og lignende. Verden er i smeltediglen. Tidevandet er ved at skifte, og der opstår store strømhvirvler, modstridende ideer, følelser og moral mødes og skaber ulykke for menneskene. Og grunden til al denne misere er udelukkende uvidenhed. Vi har hidtil intet vidst om os selv, vi har ikke vidst, hvad vi var, eller hvorfor vi overhovedet var her på jorden. Men nu har Martinus med sit fuldkomne verdensbillede bragt os nyt lys og håb. Martinus fortæller i sine analyser, hvorfor alt dette sker. Han bringer sandheden om os selv og vor tilværelse frem i dagens lys. Og det er jo ganske glimrende, men hvordan kan man nu udnytte al denne viden i sin daglige tilværelse? Da der ikke før på jorden har eksisteret et samlet verdensbillede, er det hele så nyt for os, og noget, der er nyt, skal man først tilpasse sig, og det kan ofte være vanskeligt.
Befrugtningsprincippet i verdensgenløsningens tjeneste
Det er almindeligt at sætte befrugtning i forbindelse med det, vi forstår ved seksualisme, men også inden for dette felt bringer Martinus en fornyelse og udvidelse af begrebet, idet han betragter selve livsoplevelsen som en befrugtning. Han skriver i "Livets Bog" III, stk. 824 om "jeg'ets "vending" af bevægelsen" – der jo er det samme som vor oplevelse af livet – at "den udløser et "svangerskab". "..."I jeg'ets "vending" af en "bevægelse" eller energi oplever vi både en "undfangelse", et "svangerskab" og en derpå følgende "fødsel"." Livsoplevelsen er en evig befrugtning og forplantning. Derfor vil Martinus analyser blive en "åndelig befrugtning" af ethvert menneske på jorden, når det er blevet modtageligt for hans verdensbillede. Alle der studerer det, er allerede befrugtede, de er "gravide". Denne graviditet varer til den dag, den enkelte oplever den store fødsel. Men endda er Martinus "faderskab" for os ikke slut. Først den dag, da vi ikke mere skal fødes af kvinder, kan vi helt stå på egne ben. Tiden fra vi oplever den store fødsel – men dog stadig må fødes af kvinder – til den dag, da vi er i stand til med vor egen tankekraft at materialisere os som voksne mennesker, dvs. når vi ikke længere skal gennemgå en repetitionsperiode, som strækker sig fra fødslen til det ca. 30. år, er vi fuldt udviklede borgere i det rigtige menneskerige. Det er således ingen ringe opgave at være verdensgenløser for en hel menneskehed, at skulle føre mange milliarder mennesker (det drejer sig jo også om alle de mennesker, der for øjeblikket er diskarnerede, dvs. opholder sig i jordklodens åndelige sfære) igennem det yderste mørke frem til den lysets verden, som mange mennesker allerede er begyndt at længes efter.
Nogle mennesker undrer sig over, at Martinus sag trods sin mangeårige eksistens på jorden endnu ikke har flere tilhængere, end tilfældet er, men den slags fødes altid i god tid. Som overalt, hvor man vil skabe fuldkommenhed, må der arbejdes efter en nøje forudlagt plan, alt indtil de mindste detaljer må være gennemtænkt og planlagt, for at værket kan blive fuldkomment. Derfor er Martinus kommet så tidligt, at der kun findes netop det antal interesserede, som kræves, for at han kan få mulighed for at give sit verdensbillede den fysiske form, som han har ønsket at give det, samt mennesker til at føre dette verdensbillede videre til kommende generationer. For selv om der på den åndelige side er mange meget højt udviklede væsener, der har mange forskellige opgaver at varetage med hensyn til menneskehedens videre udvikling, er Martinus absolut suveræn for så vidt angår den udformning, han har givet sit verdensbillede og alle sine symboler, til dette arbejde har han slet ingen hjælpere på den åndelige side, så vil man lære Martinus at kende, behøver man blot at studere hans verdensbillede, som man med rette har kaldt "Kærlighedens Videnskab".
Undervisningen i hverdagen
Selv om vi er både fysiske og åndelige væsener, er det vor åndelige side, der er den primære, det er med vor ånd, vor bevidsthed, vi skaber i den fysiske verden. Alt hvad der findes på det fysiske plan er først skabt i åndelig materie. Den åndelige verden er ideernes verden.
Alt hvad vi oplever i hverdagen er undervisning, og samtidig med at vi selv undervises, underviser vi andre ved den måde, hvorpå vi reagerer over for tingene.
Alle de mest kendte og mest citerede af de sætninger, som Kristus har udtalt, og som også ofte fremhæves af Martinus, er evige sandheder. Det er ikke blot tomme ord, men der er realitet bag dem. Har man ikke kræfter til at sætte sig ind i alle detaljerne i Martinus verdensbillede gennem et grundigt studium af "Livets Bog", kan man danne sig et overblik over hovedprincipperne i det ved at studere Martinus symbolbøger, som han har kaldt DET EVIGE VERDENSBILLEDE. Disse bøger skriver Martinus bl. a. med henblik på de mennesker, som ikke har lyst eller lejlighed til at studere "Livets Bog". I sine symbolbøger citerer Martinus også de ganske enkle og klare påbud, som Kristus bragte ind i denne verden, og som Martinus har givet en absolut videnskabelig forklaring på. Kristus sagde: du skal, og du må ikke, der hvor Martinus forklarer tingene videnskabeligt. Martinus siger bl.a.: "Jeg kan ikke frelse Dem, det må De selv gøre, men jeg kan hjælpe Dem, så De efterhånden kan finde ud af tingene. Studer mine analyser og find ud af, om de passer". Man kan finde ud af, hvad der sker, hvis man i en eller flere situationer f. eks. "vender den højre kind til, når man bliver slået på den venstre". Man kan finde ud af, hvad der sker, hvis man tilgiver sin næste, ikke blot syv gange daglig, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange daglig. Det er klart, at man ikke kan ændre sig selv ret meget i et enkelt liv, men har man interesse for de tanker, Martinus bringer i sit verdensbillede, og føler man sig overbevist om, at hans analyser er rigtige – også på de felter, hvor vi ifølge sagens natur ikke er i stand til at kontrollere dem – vil det jo kun være logisk at begynde at prøve disse analyser på sig selv. Man kan begynde at forsøge at skabe lys omkring sig, og det gør man kun der, hvor man overholder lovene.
Karma
Alt hvad man oplever er opfyldelsen af noget, der oprindelig var et ønske, en længsel, et begær. Vi skaber selv vor livsoplevelse. Intet kan ske os, som vi ikke selv er den dybeste årsag til – hvad ellers skulle vel kunne hænde os? Vi oplever i dag den tilværelse, som vi på et givet tidspunkt har begæret. Vi ønskede engang at opleve mørket, og vi kom til at opleve mørket. Nu er vi trætte af dette mørke og længes efter lyset, og så er spørgsmålet, hvordan man kommer ind i en lysere tilværelse. Blot ønsket om en lysere tilværelse vil en dag bevirke, at vi kommer til at opleve dette lys. Mørket vil lære os det. Da alt i tilværelsen er baseret på årsag og virkning – som er det samme som skæbne – vil vi stadig komme til at opleve virkningerne af de mørke handlinger, vi har begået både i dette og i indtil 3-4 tidligere liv. Denne mørke karma eller skæbne, som vi vil komme til at opleve på grund af tidligere mørke handlinger, vil vi nu begynde at føle som noget meget ubehageligt. Vi længes efter at blive fri for ubehageligheder, ufred, krig under enhver form, sygdom, nød, ulykke, død osv. Alt dette, som er virkninger af vore egne tidligere handlinger, vil efterhånden lære os, hvad man skal gøre for at komme ud af mørket. Det som man engang har gjort mod andre, kommer man til at føle på sin egen krop, i sin egen bevidsthed, og på den måde lærer man lidt efter lidt på sig selv, hvordan det føles, når man gør sådan eller sådan mod andre mennesker man bliver klar over, at det ikke er så behageligt. Selv om man intet gjorde selv for at komme til at opleve en lys tilværelse, ville man altså på et eller andet tidspunkt automatisk komme til at opleve den. Men man er ikke her overladt til sig selv, for ifølge et af de evige kosmiske principper, nemlig verdens genløsningsprincippet, hjælpes vi igennem mørket, så snart vi er modtagelige for denne hjælp, som godt kan komme til at virke som en "kortere vej", for der findes virkelig noget, der hedder syndernes forladelse, der findes tilfælde, hvor man ikke får al den mørke karma tilbage, som venter på en. Hvis man er kommet til at indse, at en eller anden handlemåde er forkert og holder op med at praktisere den, således at man ikke længere benytter den bølgelængde, denne handlemåde repræsenterer, er man beskyttet mod at få virkningerne af den tilbage. Mulighederne er altså til stede, og her er det, at Martinus verdensbillede, hans analyser kommer ind i billedet. Ved et nøje studium af hans analyser er det muligt ad forstandens vej at komme til erkendelse af, at den eller den handlemåde ikke er i overensstemmelse med universets love. Det er det, Martinus kalder den teoretiske undervisning; er man ikke åben for den, må man gå i livets skole, og det er nok trods alt den, vi mest må gå i, men muligheden for den teoretiske undervisning er altså til stede. Oplysning er et glimrende supplement til lidelserne.
Virkningerne af vor mørke karma kan også afbødes noget ved, at man klart indser og forstår meningen med den. Når man ved, at mørket tjener det fornuftige formål, at det bringer én nærmere lyset, kan det godt blive nemmere at bære. Desuden har man en glimrende hjælp i bønnen. Man kan godt bede om at blive fri for det eller det mørke, men mange gange lader tingene sig ikke ændre. Så kan man bede om at få kraft og styrke til at tage de mørke oplevelser, man nødvendigvis må igennem, og denne bøn kan man altid være sikker på at kunne få opfyldt. Det er virkelig muligt at kunne tage mørket som en undervisning, siger Martinus, som "et ubehageligt gode", sagt med Martinus egne ord.
Vor daglige livsoplevelse består i to forskellige ting, delvis oplever vi den karma, vi har skabt os både i dette og helt op til 4 tidligere liv, og delvis skaber vi den karma, vi kommer til at opleve i fremtiden. Det er altså ikke ligegyldigt, hvad man foretager sig i dag, tværtimod er det overordentlig betydningsfuldt. Ikke alene handlinger men også tanker har betydning. Set med det kosmiske syn, siger Martinus, er tanker også materielle, de er bølger, som vender tilbage til en som karma på et eller andet tidspunkt. Men før tankerne forlader os, påvirker de alle de levende væsener i organismen, de gennemsyrer blodet og alle cellerne, og er det gode og kærlige tanker, bringer de livsglæde, ikke blot til en selv, men også til alle de mikrovæsener, organismen består af. Mørke tanker bringer død og ødelæggelse med sig. Det er derfor ikke uden betydning bevidst at forsøge at kontrollere sine tanker, thi alt er man ansvarlig for, alt i det univers, som er betroet os som organisme.
Organismens mikroindividers vibrationer
Men der er også mange andre problemer i den daglige tilværelse. Når det f. eks. for mange mennesker er så svært at holde op med at nyde tobak, skyldes det bl.a., at de mikroindivider, vi er bygget op af, nøje svarer til vor mentalitet og indstilling, dvs. vort udviklingstrin. En ryger har en masse mikroindivider i sin organisme, som også er tobakshungrende, de kræver tobak, det er den "føde", de er indstillet på. I dag er ingen i tvivl om, at tobak er meget skadelig og ødelæggende for organismen og således også for menneskets hele velvære.
Har man røget meget og pludselig holder op med det, skaber man hungersnødtilstande for sine tobakshungrende mikroindivider. De mikroindivider, der ikke er så langt fremme i deres egen udvikling, at de kan indstille sig på en anden ernæringsform, dør simpelt hen af sult, af mangel på den næring, de er vant til. Men for dem gør selvopholdelsesdriften sig også gældende, og det vil sige, at mange af mikroindividerne fortsat vil kræve tobak, de vil inspirere rygeren til at fortsætte med at ryge. De virker ligefrem som den djævel, der hele tiden hvisker én i øret "tag en cigaret, bare en, én gør da ingen skade"! Og falder rygeren for fristelsen, bliver der intet af at holde op med at ryge den dag, for når den ene cigaret er røget, gentager historien sig. Men når ingen er i tvivl om, at tobak ikke egner sig som næring for en forfinet menneskelig organisme og bevidsthed, er det også nemt at forstå, at det at ryge vil virke meget hæmmende på ens åndelige udvikling.
Tobakshungrende mikroindivider interesserer sig ikke for åndsvidenskab. Tobaksrygning sløver koncentrationsevnen og nedsætter derfor ens tænkeevne, rent bortset fra at den også virker nedbrydende på ens talentkerner og derigennem udstrækker sine uheldige virkninger helt til det næste liv. At være ryger på en sådan måde, at man ikke selv kan bestemme, om man vil holde op eller ej, må også betragtes som værende en afsporing. Selv om man tusinder af gange får at vide, at det er meget skadeligt at ryge, kan man alligevel ikke holde op. Først den dag, man virkelig helt og fuldt forstår, hvor skadeligt det er at ryge, kan man holde op. Man kan forberede sin bevidsthed på, at man ønsker at holde op med at ryge, man kan nedsætte forbruget lidt efter lidt, man kan bede om hjælp til at kunne gøre det, så vil den dag komme, da man bliver i stand til at holde op. Dette er også den rigtigste måde at holde op på, for da sker der ikke massedrab blandt organismens tobakshungrende mikroindivider. I naturkatastroferne, som stadig finder sted mange steder på jorden, ser man, hvad der sker, når et makrovæsen renser ud i sin bevidsthed, og det er nøjagtigt det samme der sker, når vi renser ud i vor bevidsthed, det betyder også naturkatastrofer i vor mikroverden, for vore mikroindivider.
Tobakshungrende mikroindivider har grove vibrationer, medens de tanker, Martinus bringer, kun harmonerer med mikroindivider med umådeligt fine vibrationer. Martinus analyser er som et kompas, det viser os retningen, vi skal gå i, men selve vejen må hvert eneste menneske selv finde. Ikke to mennesker vil følge helt den samme rute, og vi vil mange gange komme ud af kurs en lille tid, men ved hjælp af "kompasset" – verdensaltets principper, som Martinus har gjort rede for i sit hovedværk LIVETS BOG samt i sine symbolbøger DET EVIGE VERDENSBILLEDE – vil vi altid komme tilbage til den rette vej.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige