Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! På de næste to sider vil du få lejlighed til at se, hvordan Martinus er i stand til at gøre det ellers så komplicerede liv til en samtale mellem to parter – Gud og menneske. Du vil se, hvordan han underbygger sin påstand ved at henvise til erfaringer, som vi alle har. Og har vi dem ikke, så kan vi finde dem beskrevet hos andre. Vi vil under alle omstændigheder kunne genkende. Og at genkende er at forstå. Du vil også se, hvordan Martinus er i stand til at bruge billeder for at gøre sine forklaringer tydeligere. Du vil se ham bruge poetiske omskrivninger. Havet er altid et godt billede, og her fortæller Martinus dig, at din interesse for at læse, hvad han skriver, kan føres tilbage til et "hav af bevidsthed", du engang har været i, men som nu er glemt. Din interesse er som en "dønning" fra dette store hav, og nu er du på vej tilbage mod det glemte. Du længes mod en tilstand, som han kalder "kosmisk bevidsthed". Så måske kan jeg for egen regning tilføje, at det er "suget i maven", der får dig til at læse ham.

Du vil også se, hvordan han kan forbinde sin viden med ældgamle myter, med Adam og Eva i Paradisets Have, og på den måde skabe et kulturelt tilbageblik, der viser, at det hele hænger sammen. Måske tror du nu, at hans forklaring bygger på disse gamle myter, men det er en misforståelse. De bygger slet ikke på noget, du kan læse dig til, for du må have det hele inden i dig selv. Du må have "suget i maven" for at forstå hans tekster, for at blive draget af dem.

Vi skal i dette nummer af Kosmos høre lidt mere om disse "dønninger". Endnu en artikel af Martinus bringer vi, for den første var jo så kort. Og nu skal vi gå mere i dybden. Vi skal se, hvordan viden bygges op, og hvad den hviler på. Man må jo have et fundament, og jo stærkere det er, des bedre holder det. Er det stærkt nok, så holder det evigt. Og det er netop titlen på Martinus' artikel: "Det evige livsfundament".

Som sædvanlig får også andre skribenter ordet. Hvorfor nu det? – Af to grunde. For det første for at få lejlighed til at øve sig. Der skal være et sted, hvor mennesker kan øve sig i at skrive om analyserne, så de kan øse af deres overskud af taknemmelighed og samtidig skrive sig til en forståelse, som de måske ikke kunne få på anden måde. Den anden grund er den, at Martinus havde denne kosmiske bevidsthed, som andre ikke har. Vi må give ham et godt modspil, hans artikler skal kommenteres, fortolkes og sættes ind i rammer, som Martinus ikke selv kunne give dem.

Derfor giver vi ordet til Harry Rasmussen, som viser os, hvad han kan få ud af at fundere over dette levende verdensalt, som Martinus så indgående har beskrevet. Vi skal også have et par personlige beretninger fra Karin Nilsson og Edith Grønbæk – ja, og meget mere skal vi høre!

Jeg håber, det kommer til at suge godt i maven!