Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvad er Martinus kosmologi? Det gives der mange svar på, men ét af dem kunne være at vise, at alt er liv. I sammenhængende tankerækker, der bevæger sig fra det kendte mod det ukendte, viser Martinus, at alt – simpelthen ALT – er liv.
 

Igennem de kosmiske analyser er vi blevet kendt med de levende væseners evige livsoplevelse, samt hvorledes evnen til denne oplevelse vedligeholdes. Vi ved således, at selve den evige livsoplevelsesevne opretholdes ved et særligt kompliceret organisk anlæg, som vi kender under begrebet "sanseevnen". I kraft af denne evne skabes livets oplevelse. Fundamentet for denne oplevelse er skabelsen af kontraster. Disse kontraster er at inddele i de store hovedkategorier, nemlig fornemmelsen af "behag" og fornemmelsen af "ubehag". Hver af disse to fornemmelser rummer et ocean af variationer. Der findes således en mangfoldighed af fornemmelsesarter, der opleves som ubehag og en tilsvarende mangfoldighed af fornemmelsesarter, der opleves som behag. Uden denne realitet i verdensordenen ville al oplevelse være en total umulighed. Disse to variationer af livsoplevelse er det samme som reaktioner. Reaktioner er det samme som bevægelseskollisioner. Bevægelse er igen det samme som kraftudløsning. Kraftudløsning er det samme som energiudløsning. Energiudløsning er det samme som viljeudløsning. Viljeudløsning er det samme som manifestation af ønske, der igen er det samme som tanke. Tanke er resultatet af bevidsthedsfunktion, der igen udgør den manifestation, der afslører et "levende nogets" eksistens bag enhver skabelse, og i forbindelse med hvilken dette "noget" åbenbarer sig som "et levende væsen".

Denne tankefunktion ligger altså til grund for al bevægelse og dermed for al skabelse i universet eller verdensaltet. Der forekommer ikke én eneste bevægelse, der ikke udgør et led i en tankefunktion og således udtrykker noget af en tilkendegivelse af et levende væsen. For det almindelige, uindviede menneske er det ikke så vanskeligt at se, at der er tankefunktion bag alle de levende væseners manifestationer, der hører til mellemkosmos, hvilket altså vil sige: mennesker og dyr, ligesom de også kan se, at der er liv bag plantevæsenerne. Men der findes mange flere bevægelsesarter og de af disse udformede resultater, som menneskene i al almindelighed endnu ikke har begyndt at opfatte som bevidsthed og liv. Når vinden suser igennem træernes kroner, eller stormen får oceanernes vandmasser til at rejse sig i meterhøje bølgetoppe, når tordenen ruller igennem sorte uvejrsskyer og jorden oplyses af lynenes flammeskær, når solen gløder i aftenrøden, og månen kaster sit sølverne lys over marker og skove og spejler sig i sø og hav, når stjernerne funkler og lyser fra den sorte nattehimmel, og jorden drejer sig selv badet i solens lys og varme, når kloder, sole og mælkeveje lysende og funklende vandrer i deres uendelige baner i evigheden og uendeligheden, så er alt dette uden undtagelse tænkning, tænkning og atter tænkning og dermed åbenbaring af ønske og vilje eller manifestation af bevidsthed. Det er denne samlede bevidsthedsudfoldelse, der udgør Guds manifestation eller tilkendegivelse som alle levende væseners evige fader. Således er hele verdensaltet med alle dets detaljer, funktioner, bevidsthed og manifestation: åbenbaringen af denne evige faders bevidsthed, det guddommelige ocean af liv, intellektualitet, visdom, kunst og kærlighed.

Fra Livets Bog 7, stk. 2462 og 2463.