Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Det ligger dybt i vor natur at overleve på andres bekostning. Det er en "arv" fra dyreriget, fortæller Martinus. Men den er til mere besvær end gavn, og derfor udvikledes efterhånden det retssamfund, som vi nu lever i. Men de gamle vaner fra dyreriget er ikke sådan uden videre til at udrydde. Lad os med Martinus vende tilbage til oprindelsen til dette retssamfund. Martinus skriver i Livets Bog 4 (1319):
 

Men da begæret efter næstens gods, goder eller fordele stadig brændte og flammede i individets indre, og disse goder ikke mere kunne erhverves ved rå magt eller selvtægt, da en sådan tilegnelse nu blev betragtet som "røveri" og dermed var "strafbart", kunne "røveri" af næstens goder og fordele kun ustraffet finde sted ad skjulte eller camouflerede baner. Og det er disse camouflerede baner, der blev til det altbeherskende system, vi i dag kender som "forretningsverdenen". Nævnte verdens fundament er ikke i sig selv det guddommelige "forretningsprincip": "samme værdi for samme værdi", men derimod et helt andet princip, der former sig som udløsning af "størst mulig værdi for den mindst mulige værdi". Det er dette sidste princip, der, afstivet ved hjælp af "reklamekunst", "propaganda", "suggestion", er kamufleret som det "ægte forretningsprincip", hvis navn det da også bærer. Igennem dette "falske forretningsprincip" får fortidens barbari og hensynsløse begærlighed over for næstens ejendom en adgang til tilfredsstillelse eller udløsning, der unddrager sig øvrighedens eller "retsvæsenet"s indgriben, ja, er endog i en kolossal udstrækning ligefrem autoriseret og beskyttet af dette eller statens love. Mens det guddommelige eller "ægte forretningsprincip" er et "bytteprincip", ved hvilket værdier eller varer gensidigt kan fordeles til de for de samme varer særligt betrængte folk og racer rundt om på kloden, således at man der, hvor man har for meget af en særlig vare, kan bortbytte den med en vare, man mangler, og derved skabe en fuldkommen ligelig adgang for alle mennesker til alle fornødenheder, så er det "falske forretningsprincip" derimod et princip, hvormed man skaber den allerhøjeste form for uligelig fordeling af alle livsvigtige fornødenheder.