Kosmos 2003/10 side 235
Mindedagen 2003
Af Sven-Erik Rævdal
Hvad har en 18-årig iransk yngling, en dansk juraprofessor, en sprogvidenskabsmand fra Rusland, en dansk forfatter fra den spanske solkyst og Willy fra Holland mon tilfælles? Og hvorfor mødtes de med en dejlig klassisk pianist, to charmerende skuespillere og masser af glade tilhørere en hed lørdag eftermiddag den 9. august i Martinus Center Klint ?
Svaret er selvfølgelig deres store interesse for Martinus' analyser samt ønsket om at bidrage til en festlig og fornøjelig mindedag, der som sædvanlig var sammensat af indlæg, underholdning og hyggeligt socialt samvær. De fik samtidig illustreret noget af den mangfoldighed med hensyn til baggrund, nationalitet og alder, som er et spændende kendetegn ved de Martinus-interesseredes kreds.
Fokus på budskabet
Ib Frendø viste i eftermiddagens løb sit eget mangfoldighedstalent som konferencier, sanger, skuespiller og mangeårig kender af Martinus' tanker. Han mindedes Martinus' særlige evne til at holde sin egen person i baggrunden og fokusere hele sit livslange forfatterskab på det vigtige budskab og epokegørende verdensbillede, han fik til opgave at beskrive for sin omverden.
Pauline Rehné er ligeledes skuespiller med en mangeårig interesse for Martinus. Hun gav en smuk illustration af hans budskab ved at læse et kapitel om verdensbilledes evige analyse (Menneskeheden og Verdensbilledet, kap. 63).
Året gik godt
Willy Kuijpers interesse opstod i hjemlandet Holland, og den fik ham til at flytte til Danmark, lære sig dansk og sluttelig at arbejde på Instituttet som nær medarbejder hos Martinus. I sin egenskab af formand for rådet takkede han for et godt og lærerigt år inden for Sagen, hvor frivillige i ind- og udland har bidraget flittigt med oplysningsarbejde og mange praktiske opgaver. De har samtidig fint demonstreret den venskabs- og samarbejdsatmosfære, som er kernebudskabet i den netop genudgivne bog Samarbejdsstrukturen, der bygger på citater af Martinus. Willy mindedes Martinus' egen metode til at skabe et godt samarbejde, som altid var meget uformel og uden effektive dagsordener, men gerne baseret på spørgsmål og en munter dialog.
Vi har mange aktiviteter i gang både med bygningsforbedringer og med oversættelser, udgivelser og retskrivningsmæssig opdatering af teksterne, fortsatte Willy. Som forsøg er to af Martinus' egne foredrag udgivet på CD'er, og dem har mange været glade for. Der ligger fremover et stort arbejde i at få bearbejdet de mange Martinus-foredrag til skriftsprog, således som han selv ønskede det. Økonomisk har året også været godt, fordi det løbende driftsunderskud dækkes af gaver og arv.
I de mange aktiviteter er vi opmærksomme på, at det er interessen for Sagen og lysten til at bidrage, der skal styre udviklingen, sagde han, og citerede fra Martinus: "Det budskab, som det er vores mission at udbrede, er ikke en handelsvare, der kan opreklameres. Det er en honning, som bierne selv kommer til, når de trænger til den" (brev til interesserede, optrykt i Samarbejdsstrukturen). Lad os glæde os over, at vi i vores samvær kan tage lidt forskud på fremtidens kærlige atmosfære og øve os på at bringe den med ud i dagliglivet, sluttede han.
Brahms-stemninger og polforvandling
Lili Olesen er klassisk pianist og kendt som en gavmild formidler af musikkens glæder under mange ophold i centret. På denne mindedag valgte hun at formidle stemninger af Brahms i form af 6 små klaverstykker i A-dur. Senere akkompagnerede hun Pauline og Ib, der sang om to klassiske stadier i polforvandlingen, nemlig en forførelsesduet fra operaen Don Juan og sangen "Det perfekte ægtepar", der beskriver det knap så romantiske stadium, som kan opstå for et lidt ældre ægtepar i sølvbryllupsalderen. De tilbød beredvilligt at vende tilbage med en forsættelse i næste inkarnation, når der forhåbentlig foreligger sange om den dobbeltpolede alkærlighed.
Humanitet i juraens verden
Erik Werlauff præsenterede sig som en ældre støvet juraprofessor, der er glad for Martinus' hjertelige tolerance også over for mennesker, som endnu finder behag i rygning, kødspisning og rødvin. Mine fag er så knirkende tørre og logiske som selskabsret, skatteret og finansieringsret, sagde han, men dog også med en udvikling over mod menneskerettighederne. Min indfaldsvinkel til Martinus er altså juristens, og derfor inspireres jeg af hans logiske forklaringer på livets store spørgsmål. Den logik er svær at finde i kirkens traditionelle forklaring om, at Kristus tog vore synder på sig ved at dø på korset. Omsat til juraen ville det svare til, at vi giver en gældstynget skyldner en gældssanering, og så kan han blot fortsætte med at købe på kredit og måske kun betale få procent af prisen. Martinus' forklaring er til gengæld logisk og brugbar, fremhævede han. Kristus viste os vejen til, hvordan det fuldkomne mennesker lever, dør og tilgiver, og det er vores opgave at udvikle os videre ad den vej. Også kirkens forklaring om at vi kun lever ét liv, som afsluttes enten med en evig fortabelse eller et evigt liv i himmerigets lyse sale, fandt han svær at acceptere. Igen set med juraens øjne, så ville vi da aldrig kaste selv den groveste forbryder ud i evig fortabelse, men tværtimod sætte ind med en resocialisering. Så mon ikke Guddommen også har opfundet et system, der gør, at ingen er evigt fortabt, således som Martinus så logisk beskriver det. Vi må glæde os til, at også folkekirken indser reinkarnationens logiske nødvendighed, mente Werlauff.
Det er spændende at følge, hvordan den humane evne vinder frem i mange forskellige sammenhænge, som Martinus forudsiger det. Det sker langsomt og med en del tilbagefald, men det sker. Et eksempel er den fantastiske omvæltning i østbloklandene, som skete uden de store tab af menneskeliv, som tidligere ville være forekommet. I den mere jordnære dagligdag inden for erhvervslivet ser vi en klar tendens til at løse konflikter via voldgift frem for retssager eller via den nye form med mediation, dvs. en mægling, hvor man populært sagt får én konflikt og to vindere, uden at nogen af parterne taber ansigt. Inden for strafferetten eksperimenteres med de såkaldte "konfliktråd", hvor gerningsmand og offer mødes med det formål at søge en menneskelig forståelse, som i bedste fald medfører, at gerningsmanden fortryder sin handling, og offeret formår at tilgive.
Vi har fået menneskerettighederne og den uafhængige internationale menneskerettighedsdomstol, som betyder, at de enkelte stater ikke blot kan afvise mennesker, der oplever deres rettigheder krænket. Der arbejdes for bedre rettigheder for dyrene, selvom der på dette område er meget langt igen. Hensynet til naturen i form af miljø- og planlovgivning er også gode eksempler. I det hele taget er der en udvikling i gang, som i stigende grad lukker moral og etik ind i juraens verden bl.a. i form af det, der kaldes "god-skik regler" Jeg ser en smuk bekræftelse og en hyldest til Martinus' tanker i alle disse tendenser, sluttede Erik Werlauff, og vi har grund til optimisme, fordi der hele tiden sker langt flere fremskridt end tilbageskridt.
Oversættelsens kunst
Eugen Kluev er fra Rusland og har en baggrund som sprogvidenskabsmand og dr. phil. Han bor og arbejder nu i Danmark, har oversat Livets Bog 1 til russisk og er i gang med bind 2.
For en oversætter er det vigtigt at blive klar over, hvilken type af litteratur man har med at gøre, sagde han. Martinus' værker er meget specielle og falder ikke ind under de gængse kategorier. I Rusland kender man fra gammel tid udtrykket "kilder", som betegner en ren viden, der er beskrevet isoleret ud fra forfatterens egne åndelige erfaringer uden at være blandet med andres skrifter og erfaringer. Dette udtryk har vist sig egnet bl.a. i dialog med et russisk forlag om karakteren af Martinus' værker.
Litteratur opfattes normalt som noget, der er skrevet af en personificeret forfatter og henvender sig til en ukendt/anonym gruppe af læsere. Men med Martinus' tekst mener jeg, at det forholder sig omvendt, sagde han, fordi han videregiver en viden, som der står unavngivne åndelige kræfter bag. Det viser sig også i, at han gerne bruger vi-formen i sine tekster og sjældent jeg-formen. Hans videregivelse af denne "anonyme viden" hører til inden for samme tradition som de bibelske tekster og apokryfe tekster som dødehavsrullerne. Selve titlen "Det Tredje Testamente" knytter jo også an til denne tradition. Hans tekster henvender sig til gengæld til en meget personificeret læser, idet de først får deres fulde betydning i forståelsen hos den enkelte læser, altså hos hver enkelt af os. Derfor øges også deres virkning i takt med, at læseren opnår en højere udviklet personlighed.
Som jeg ser det, består oversætterens kunst i at bringe sig i åndelig kontakt med dette budskabs særlige karakter og søge at videregive det så loyalt som muligt – uden at lade sig friste til at være "medforfatter". Efterhånden kan man opleve, at oversættelsesarbejdet skrider ganske godt fremad, som om man faktisk får lidt inspiration fra de kræfter, som står bag ved værket, mente han. Men der ligger selvfølgelig et konkret stykke arbejde i at finde den rette terminologi, de rette grammatiske konstruktioner osv.
Set i et større perspektiv kan Martinus' tekst næsten opleves som "et levende væsen", der prøver at komme til live i en ny verden, et nyt sprogområde. Ja, man kan se denne imponerende viden som en slags arketype, der genopstår gennem tiderne – måske i virkeligheden som en stor "verdensbog", hvori de enkelte kapitler udgøres af apokryferne, biblen og Det Tredje Testamente, sluttede Eugen.
Fra Iran til Klint
Sina Sabbagh er født i Iran og måtte flygte med sine forældre til Sverige, hvor han nu bor og har gået i gymnasiets naturvidenskabelig linje. Sina nåede at stå på mindedagens talerstol to dage før sin 19-års fødselsdag. Mit møde med Martinus er sket gennem det værk, han har skabt, sagde han, og bedømt ud fra Martinus' eget udsagn om at skabeevnen udgør den eneste sande rigdom, ja så må han jo være en af de rigeste i verden. Allerede som 9-årig drømte jeg om at opfinde en tidsmaskine og blev senere forbavset over at finde dens princip beskrevet i bibelcitatet: "En dag er for Herren som tusind år, og tusind år er som én dag". Ud fra Martinus forstår jeg nu, at intuitionen til sin tid vil løse det problem for mig. Han fortalte om sin opvækst, der har været stimuleret af samtaler om filosofi og kosmologi og senere førte frem til dejlige lysoplevelser ved gentagne besøg her i Klint. Udover undervisningen og den gode atmosfære kan selv det enkle arbejde med rengøring af toiletter opleves som et stimulerende bidrag til vores fælles store opgave, hvor vi hver især fungerer som et af de nødvendige små hjul i det store urværk.
Jeg føler stor inspiration ved den tanke, at man ikke skal klage over mørket, men selv tænde et lys, sagde Sina. Jeg ser den nye verdensimpuls som en serie af små lys, der gradvis vil brede sig ud over verden og danne en lysende materie, som ikke kan undgå at skabe positive forandringer. Tænk hvor fantastisk det bliver, når milliarder af mennesker bliver opfyldt af dette nye lys.
Martinus' budskab er stort, men på sin vis også enkelt, mente han. F.eks. giver symbolet "Guds ånd over vandene" en vældig inspiration til at forstå, at alting har et formål, og at det i livet gælder om efter bedste evne at bringe sig i overensstemmelse med dette formål. De tre små ord "Ske Guds vilje" har for mig fået en næsten magisk kraft, som giver en værdifuld vejledning i en ofte vanskelig dagligdag, sluttede han.
Martinus Kosmologi i USA
Else Byskov er en dansk forfatter, som udgiver bøger på engelsk, og som de sidste 13 år har boet på den spanske solkyst. I 2002 fik hun i USA udgivet bogen "Death is an illusion", som bygger på Martinus' analyser. I udbredelsen af Martinus' tanker er det naturligt også at tænke på USA, sagde hun, men set ud fra det nuværende antal Kosmos-abonnenter synes interessen her at være meget lille. Der er kun 20 abonnenter i USA og 3 i Canada. Så vidt vides er der ikke i 30 år udgivet bøger om Martinus i USA. Den sidst kendte var svenskeren N.O. Jacobsons bog "Life Without Death" fra 1973, som i det mindste fik den virkning at bogen og Martinus blev omtalt i et senere værk af to dødsforskere om menneskers oplevelser på dødslejet. Elses nu udgivne bog har fået særdeles gode anmeldelser og et pænt startsalg, men de mere realistiske salgstal kendes først i løbet af efteråret.
Der er en stærkt voksende interesse for åndelige spørgsmål i USA, samtidig med at den katolske kirke gennemlever kriser bl.a. på grund af pædofili-skandaler. Som eksempel på den åndelige interesse nævnte Else Donald Walsh's bog "Samtaler med Gud", der emnemæssigt har fælles træk med Martinus' værker uden dog at beskrive et samlet verdensbillede. Denne bog har ligget 137 uger på New York Times' bestsellerliste, er oversat til 27 sprog og solgt i 10 mio. eksemplarer. Jeg formoder, at ret mange i USA godt ville høre mere om Martinus' tanker, sagde hun, men det vil kræve, at der ofres tid og penge på egentlige fremstød i landet, herunder aktiv medvirken i konferencer og lignende. Hvorvidt en sådan aktivitet passer ind i Forsynets plan, er vel næsten umuligt at svare på, mente hun.
Som eksempel på et beskedent fremstød nævnte hun sin egen deltagelse i en konference om nærdødsoplevelser, afholdt på Hawai. Hun fik her lejlighed til at præsentere Martinus' logiske forklaringer og mødte en meget engageret interesse ikke mindst fra mennesker, der selv har haft nærdødsoplevelser. Deltagelsen har medført div. artikler og interviews, og der har tillige været en omtale af The Third Testament i et blad for forskere, som er åbne for alternative tanker.
Else nævnte til slut, at hun er på vej med en ny bog i USA, som handler om de mange eksempler på forskning i liv efter døden og hendes kobling af denne forskning til Martinus' analyser. Hun nævnte også fra sit hjemsted i Spanien, at der har været en vis interesse for hendes bog både i danskerkolonien og i den engelsksprogede koloni i området.