Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Tænk, hvis man kunne gøre alt i tilværelsen til videnskab. Mange har sikkert drømt den tanke og blandt dem den franske filosof Auguste Comte (1798-1857). Først og fremmest kunne man undgå at spilde en masse tid på politisk strid, mente han. Havde man bare en eksakt videnskab om samfundet, en sociologi, så var der ikke levnet nogen plads for politiske fejltagelser. Men selvfølgelig krævede det en sikker metode, der nægtede at anerkende andet end kendsgerninger som gyldig forklaring.

Comte kaldte det en "positiv" metode. Idéen gav ham yderligere blod på tanden. Lå det ikke i udviklingen, at alt så at sige af sig selv var på vej til at blive videnskab? Tydeligst var det med matematikken, den var allerede på plads. Det samme gjaldt astronomien. Endnu under udvikling var fysikken, kemien og biologien. Og stod man nu ikke foran et gennembrud på sociologiens område?

Comte kunne tilmed skelne tre stadier i udviklingen af ethvert fagområde. Det første var det teologiske, hvor tænkningen var domineret af troen på Gud eller guder. Næste stadium var det metafysiske, hvor man var tilfreds med at forklare fx lyn som et udslag af elektriske kræfter. Endelig følger det positive stadium, hvor teologi og metafysik erstattes med naturvidenskabelige love, og man holder sig helt inden for den sansede virkeligheds ramme. Man spørger nu ikke længere "hvorfor", men "hvordan", dvs. på hvilken lovmæssig måde indtræffer naturens fænomener, thi dette er alt, hvad iagttagelse og eksperiment kan fravriste virkeligheden. Nu forklares lynet blot som et udslag af den elektriske lovmæssighed. Det lyder måske ikke af så meget, men kender vi naturens love, kan vi gennem beregninger forudsige, hvad der vil ske. Og det er netop beviset på, at vi har nået det positive stadium, påpegede Comte.

Siden er dette tankesæt under navet positivisme blevet det toneangivende. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvor Martinus passer ind i systemet. Er han teologisk? Nej, han bygger ikke på Bibelen (men "retfærdiggør" den, Livets Bog 3, 926). Er han metafysisk? Nej, beretningen om hans åndelige oplevelser kan, skriver han: "... hverken bekræfte eller afkræfte min missions sandfærdighed" (Omkring min missions fødsel, kap. 19). Er han positivistisk? Nej, heller ikke.

Hvad er han da?

Måske kunne man sige, at hans verdensbillede repræsenterer et fjerde stadium: det højintellektuelle. Men da dette i sin fuldt udviklede form (kosmisk bevidsthed) hører fremtiden til, kan det være svært at legitimere i vor tid. Dog: Kan der være tre stadier, hvorfor så ikke fire? På den måde tror jeg, Martinus vil kunne introduceres for en bredere offentlighed uden at blive fejlfortolket som teologisk eller metafysisk. Det drejer sig ganske enkelt om at påpege en teoretisk mulighed, som man med en smule god vilje godt kan se vokse frem. Måske som de første spirer til en fremtidig sociologi. Ja, hvorfor ikke den, Comte drømte om? Den, som skulle frelse verden for en masse politisk strid. I Livets Bog 1, 4. kapitel, har Martinus allerede skitseret en sådan.