Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Hvordan så Danmark ud, da Martinus i 1932 udgav sin første bog? Det får du et godt indtryk af i den danske tv-serie Matador. Sammenlignet med nutidens samfund er det først og fremmest klasseforskellene, der springer i øjnene. Alle vidste, hvor deres plads var, om de hørte til herskabet eller tjenestefolkene. Og klasseforskellene blev nøje vogtet fra begge sider. Man skulle ikke blive familiær med "de andre".

I dag er det bare morsomt at tænke på Matador og de standsforskelle, som betød så meget på Martinus' tid. Nu er det tydeligt, at det hele blot var et skuespil, hvor det gjaldt om at finde sin rolle og spille den så godt som muligt. Men i sin artikel på de næste sider fortæller Martinus om et spil, der går meget mere i dybden. Det drejer sig ikke om herskab og tjenestefolk, men om indre værdier. Her kan det være lige meget, om man – som det hedder – er født med en sølvske i munden.

Sådan har det altid været. På trods af alle ydre skel ved vi jo godt, at der er forskel på folk. Og det er denne indre forskel, Martinus gjorde til sit livs opgave at udforske og forklare i ord og vendinger på samme måde, som når en videnskabsmand forsøger at forklare en teori og vise, hvilken forbindelse der er mellem det, vi godt ved i forvejen, og så det, der er al mulig grund til at undre sig over.

Og hvad er så det? Det er vel først og fremmest den tillid, vi mennesker kan føle til hinanden. Det er tilliden, der ophæver alle klasseforskelle og gør os til mennesker. Også selv om vi som Martinus er født på en tid, hvor der gjaldt andre sociale spilleregler end i dag.

Men hvor kommer den fra, denne tillid?

For at forstå Martinus' tankegang må man kunne gå med til, at vi mennesker har levet, før vi blev født. Vi har endda levet mange liv og oplevet højst forskellige ting i de tidligere liv. Nogle har været herskab, andre tjenestefolk, og vi har byttet roller utallige gange. På den måde kan man leve sig ud af rollerne og forstå, at der under alt dette er nogle andre spilleregler, hvor man ikke bytter plads, men udvikler sig i en bestemt retning og fortsætter med det gennem det ene liv efter det andet.

Se, det er der jo mere mening i, og derfor bliver Martinus heller ikke særlig kendt og læst ude i den store verden, før et flertal har levet sig helt ud af rollerne som herskab og tjenestefolk. Så først har man overskud til at lytte til Martinus og se på verden med nye øjne. Det skal vi gøre i dette nummer af Kosmos. Vi skal både se på videnskaberne i forandring, og vi skal en tur ud i verdensrummet. Vi skal som sædvanlig vidt omkring.

Lykke på rejsen!