Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Flere læsere har stillet spørgsmål om karmalovens helt konkrete virkninger i forbindelse med forskellige begivenheder som fx voldtægt, kødspisning, koncentrationslejre og naturkatastrofer. En læser har formuleret det således: "Martinus fortæller os, at alt, hvad vi oplever, er virkningerne af vore egne handlinger i dette eller i tidligere liv. Jeg forstår dette sådan, at det gælder helt konkret, så en bestemt handling fører til, at man senere møder samme handling. Men det synes ikke at kunne passe i alle tilfælde. Det er en kendsgerning, at de allerfleste, som bliver udsat for voldtægt, er kvinder, og at de allerfleste, som udfører denne handling, er mænd. Hvordan kan alle disse kvinder have skabt sådanne virkninger, når Martinus samtidig fortæller os, at man ikke skifter køn mellem de enkelte inkarnationer?
 

SVAR: Selve spørgsmålet om voldtægt har tidligere været behandlet her i spørgerubrikken (Kosmos nr. 12-2000). Men lad os benytte lejligheden til at se på karmalovens virkninger i forskellige forbindelser.

Det er helt rigtigt, at vi ifølge Martinus ikke skifter køn mellem de enkelte inkarnationer. Allermest tydeligt forklares det måske i forbindelse med symbol nr. 35 i Det Evige Verdensbillede, bind 4. Her ser man også, hvor relativ kort tid – i forhold til det vældige spiralkredsløb – vi overhovedet er opdelt i et maskulint og et feminint køn. Det begynder i planteriget, men kommer til fuld udfoldelse i dyreriget, hvor vi endnu befinder os. Altså kun i en sjettedel af spiralkredsløbet.

Lad os dernæst se på spørgsmålet i forbindelse med karmaloven. Her er det vigtigt at forstå, at det ikke nødvendigvis er nøjagtig den samme handling, vi kommer ud for, men derimod det samme princip, som vi selv har "sået". Det kan man illustrere ved et eksempel: Hvis et menneske spiser kød, bliver det samme menneske jo ikke selv efterfølgende ædt af en kannibal –! Men hvad er det, der karakteriserer kødspiseri? Jo, man dræber (eller lader andre dræbe) dyrene, – ikke af had, vrede eller jalousi, men blot som en "tilfældig" handling. Og man er ligeglad med de voldsomme lidelser, som dyrene udsættes for, eller man tænker blot ikke over det.

Hvad fortæller Martinus os så om følgerne af denne handling? I forbindelse med forklaringen til det fantastiske symbol nr. 33 i Det Evige Verdensbillede, bind 3, nævner Martinus direkte, at "da menneskenes drab af dyr som regel ikke foregår på grund af noget som helst had, skinsyge, misundelse eller andre af de morderiske tankeklimaer, der ellers får menneskene til at myrde og dræbe, vil gengældelsen eller den af disse drab affødte tilbagevendende karma heller ikke være ledsaget af nogen af disse nævnte morderiske tankeklimaer. (....) Den tilbagevendende gengældelse af menneskenes drab på dyrene kan derfor kun høre ind under sådanne unaturlige dødsfald, der rammer menneskene pludseligt og uden at have tilknytning til nogen som helst fjendtlige eller hadefulde væseners morderiske tankeklimaer eller vrede. Disse dødsfald vil som karma komme overraskende og uventet over menneskene på samme måde, som deres drab på dyrene kommer overraskende og uventet over disse væsener. Sådanne unaturlige og uventede dødsfald, der ikke er resultat af hævnakter eller morderiske tankeklimaer, prædestinerer væsenerne til at rammes dødeligt af pludselige ulykkestilfælde, jernbaneulykker, flyvekatastrofer, bilulykker, drukneulykker, lynnedslag, jordskælv og andre naturkatastrofer eller lignende."

Her så vi altså et eksempel på, hvordan en bestemt handling via karmaloven afføder et tilsvarende principielt spejlprincip. Med Martinus' ord: "Menneskenes myrderi af dyr prædestinerer dem således til en større eller mindre mangel på beskyttelse imod den slags karma."

Lad os nu overføre dette på begrebet voldtægt. Hvilken energiart består en voldtægt af? Som påpeget i det tidligere omtalte nummer af Kosmos er der her tale om en voldsom ydmygelse af et andet menneske. Og så begynder vi at forstå sammenhængen. For selv om en kvinde næppe kan have voldtaget en mand i dette eller i et tidligere liv, kan hun meget vel have ydmyget en eller flere mænd. Det kan være på det seksuelle område, hvor vi mænd jo er følsomme. Eller det kan være som "skaffedyr" eller som dårlige forsørgere. Overalt, hvor man betragter et andet menneske som en "ting", man har magt over, dér er der tale om ydmygelse af et andet menneske.

Det bør måske tilføjes, at der også sker masser af voldtægter og andre ydmygelser af mænd i fx fængsler, ved militæret og lignende steder. Men som spørgeren skriver, er der i langt de fleste tilfælde tale om kvinder, der er ofrene, og det er naturligt, at man studser over det i forbindelse med karmaloven.

Nu har Martinus fortalt os, hvordan karmaloven fungerer, og man begynder derved også at forstå, hvordan mange mennesker kan have en fælles karma ved naturkatastrofer, flyulykker og lignende. Men hvordan harmonerer disse analyser så med, at tilsyneladende fredelige mennesker kan havne i koncentrationslejre, hvor de bliver pint til døde? Her kommer Martinus med en vigtig oplysning, blandt andet i Det Evige Verdensbillede, bind 2, symbol nr. 26, hvor han fortæller om den guddommelige struktur, som karmaen er underlagt, der bevirker "karmaens opsummering til udløsning sammen med andre menneskers lignende karma. Denne kollektive udløsning af opsummeret mørk karma kommer til udløsning i form af krige og verdenskrige og ved naturkatastrofer, sygdom og ulykker." Med andre ord, karmaloven fungerer – populært sagt – som en art "bankkonto", hvor man indsætter "karma", og kan hæve et ordentligt "beløb" på én gang –!

Men i disse spekulationer om karmalovens virkninger må vi ikke stirre os blinde på alle lidelser og glemme FORMÅLET med dem. Lad os derfor slutte med et citat fra Martinus' omtale af det nævnte symbol:

"Men midt i dette menneskehedens kulminerende mørkes udløsninger af ragnarok er der dog det store lyspunkt, at disse mørkeudløsninger udgør, kosmisk set, et mentalt renselsesbad, der hæver mennesket op over dyrerigets eller det dræbende princips domæne. Og hertil kommer yderligere, at denne udvikling går så hurtigt nu, at det virkelige, færdige eller fuldkomne menneskerige i Guds billede efter hans lignelse allerede kan begynde at ses i det fjerne."