Kosmos 2004/7 side 153
Søvnen – den store doktor
af John Klemens Nielsen
Findes der noget bedre end at overgive sig til søvnen efter en lang travl dag ? – og er det ikke en vidunderlig følelse at vågne igen, dejligt udhvilet ?
Søvnen eksisterer som den store kontrast eller modsætning til den vågne tilværelse, vores fysiske liv. Man kunne vel næppe forestille sig, at der ikke var nogen mulighed for hvile, for hvis man forsøger at holde f.eks. en hund vågen i et par døgn, så dør den ganske simpelt. Menneskets grænser er anderledes, men en af de "raffinerede" torturteknikker, der anvendes i dag er netop at forhindre, at søvnen indfinder sig, hvilket understreger betydningen.
Travlhed og stress
Den moderne tilværelse stiller ret så store krav til det enkelte menneske, for ikke alene er tempoet på arbejdspladserne presset i vejret, hvilket de mange stresssygdomme vidner om, men også i fritiden har vi ganske travlt. Den komplicerede tilværelse, vi lever kræver, at man sætter sig grundigt ind i skattelovgivningen, husreglementer, ordner sin økonomi, sørger for sine børns fritidsaktiviteter, grundejerforeninger, arbejde med computer og håndterer alle familiens elektroniske hjælpemidler og mange, mange andre ting, der på hver sin vis er en stor belastning.
For 50 – 75 år siden stillede tilværelsen meget større krav til fysikken, og levealderen var noget lavere end i dag. En af grundene var den store fysiske slitage og de dårlige fysiske forhold, blandt andet boligerne og den personlige hygiejne.
Som nævnt kræver tilværelsen i dag langt mere af bl.a. nervesystemet, og den slitage, der opstår på nerverne, skaber mikrolæsioner, der opleves som træthed. Når vi kommer til et vist punkt, ja, så er læsionerne så omfattende, at vi simpelthen skal have nogen søvn, – søvnen som genopretter og genopbygger organer og nervesystem. Uden disse afbrydelser af det vågne dagsbevidste liv ville vores fysiske tilværelse forkortes væsentligt.
Vi ser i dag, at mange mennesker presser sig selv langt mere, end klogt er. Industrialiseringen og bestræbelserne på at holde den økonomiske vækst i stadig fremgang har sin høje pris i særdeleshed i den vestlige verden. Vi har meget pressede arbejdsdage og er udsat for en meget stor mental belastning, der kan få fatale følger, hvis man ikke sørger for at få tilstrækkeligt med hvile. En meget stor del af arbejdslivets strabadser er i dag af mere mental art i forhold til de fysiske belastninger, som var gældende tidligere i udviklingen. At det er energi, engagement og højt tempo, der efterspørges i dag, kan tydeligt aflæses i alle de produkter, både alternative som medicinske, der lover mere energi og friskhed, og det kunne sikkert også bruges i bl.a. de unge familier med et par børn og to jobs for at holde økonomien på ret køl. Der tilbydes også et stort antal kurser, der sigter på at øge effektiviteten på arbejdsmarkedet. Idealet, som det kommer til udtryk i reklamer o.a., er unge, friske, energiske mennesker.
Alt i alt er det vigtigt, at vi opnår det, man kunne kalde for "kvalitetssøvn", der er en forudsætning for at kunne holde til tempoet og have en tilværelse på et vist kvalitativt niveau.
Søvnen – "den lille død"
Hvad kan man selv gøre for at få en sådan søvn, og hvad sker der egentlig under søvnen?
Søvnen, som af bl.a. Martinus kaldes for den lille død, er andet og mere end blot en slags bevidstløs tilstand. Slægtskabet med døden er slående, for legemet henligger i en dyb livløs tilstand, der, fuldstændig som det døde menneske, ikke viser nogle livstegn. Der er ganske vist åndedræt og puls, men det er ikke muligt at etablere nogen bevidst kontakt med den sovende. Det er helt naturligt, for den sovende er i den åndelige verden i en højere eller lavere sfære.
Når vi lægger os ned for at sove, er det ret vigtigt at være opmærksom på, at det, som man er meget optaget af, kan præge de oplevelser, vi får i den tilstand, vi glider over i ved søvnens indtræden. I den vågne fysiske tilværelse er tankerne vores indre verden, men i den åndelige tilstand, som søvnen er, er tankerne vores ydre verden. De fleste er formentlig velbekendt med begrebet "skærsilden" eller "forgården", som er den zone, som ligger tættest på det fysiske tilværelsesplan. Hvis man er meget optaget af "verdslige" formål, såsom arbejde, pengesager, kærlighedssorger, vrede, hævn, angst o.m.a., eller har set en hårrejsende gyserfilm, lige før man skal sove, så vil det i høj grad præge vores oplevelser, når vi "går over for natten".
Som bekendt er der forskellige stadier af søvn, populært kaldet den lette søvn og den dybe søvn. I den lette søvn forekommer der både øjenbevægelser, bevægelser af kroppen og i visse tilfælde mere eller mindre usammenhængende tale, – at tale i søvne. Den lette søvn ligger tæt op ad den fysiske verden, og man kunne også kalde denne zone, man befinder sig i, for "forgården", og her ved man, at der kan forekomme sansning af den fysiske verden, hvilket vil komme til at præge søvnen. I drømmen kan den sovende fortsætte med at gruble over de problemer, der måtte være i det fysiske liv, der som tidligere nævnt kan fortsættes her. Det siger sig selv, at det meget vel kunne være baggrunden for den oplevelse, nogle har når de siger, "puh, ha, jeg føler det, som om jeg er mere træt, end da jeg lagde mig til at sove"! Den hvile og genopbygning af de "læsioner", nervesystemet har lidt, får ikke mange chancer for at blive udbedret, når søvnen har været af så ringe kvalitet som i dette tilfælde.
Den ideelle søvn er den, hvor den sovende falder i den dybe søvn og forinden har indgået den aftale med sig selv, at nu lader jeg de problemer og opgaver ligge, som jeg tumler med. Det giver muligheder, for at den "trafik" eller aktivitet, der er i nervesystemet, er absolut minimal. I denne tilstand er der optimale muligheder for at regenerere nervesystem og legeme, som således næste dag på bedste vis kan tjene til at bibringe os oplevelsen af at være udhvilet.
Den psykiske tilstand umiddelbart før søvnen er, som allerede nævnt, absolut meget vigtig, men medicin, alkohol, overdrevne måltider, kaffe og andre stimulanser spiller også en væsentlig rolle for søvnens kvalitet.
Bevidsthed og healing
Det vil nok her være på sin plads at redegøre for den struktur, der bærer det fysiske legemes evne til at helbrede sig selv, hvis man respekterer betingelserne herfor. Selv om det er en selvfølgelighed, så kan man da godt undres over, at sår i huden heler uden nogen indgriben, ligesom hovedpine, mavepine og andre lettere "sygdomme" i reglen forsvinder efter en god nats søvn. Selv organiske lidelser, såsom nedsat leverfunktion som følge af alkoholisme og andre lignende sygdomme, helbredes i et vist omfang efter en tid, når misbruget stoppes. Der findes talrige eksempler på, at mange, mange lidelser "helbreder sig selv". Hvorfor mon det???
Der er intet, der sker "af sig selv", al handling udløses af bevidsthed, og bevidsthed er igen knyttet til et levende væsen. Det menneskelige legemes evne til at regenerere er altså et udtryk for, at der er bevidsthed bag de udløste energier, der strømmer ind i kroppen. Nu er det ikke sådan, at vi i vores ophold på det åndelige plan i søvnen er bevidst optaget af at være vores egne doktorer, det er funktioner og energier, der udløses automatisk via overbevidstheden.
Der er selvfølgelig en del sygdomme, der kræver medicin eller anden kvalificeret pleje, men jeg mener, at kroppens evne til at helbrede sig selv er et område, der endnu ikke har fået nok bevågenhed. Martinus har på et tidspunkt udtalt: "at vi alle en dag vil være vor egen doktor", så det tyder på, at engang i fremtiden vil vi beherske disse evner mere dagsbevidst.
Jeg finder Martinus' analyse af menneskets struktur, ja, af alle levende væseners struktur, for den absolut mest fyldestgørende. Den bryder med mange af de begreber, vi kender i dag indenfor psykologien, teosofien og mange new age bevægelser. Uden at påstå, at jeg har læst alt, hvad der er skrevet om emnet, så mener jeg, at Martinus' fremstilling af emnet er helt unik. Den del af det levende væsen eller menneskets struktur, der er relevant i denne artikels sammenhæng, er den psykiske, også kaldet den åndelige del af mennesket.
Den menneskelige krop er et ufatteligt fint system af knogler, muskler, organer, og et nervesystem, der er som en slags ledningsnet i kroppen. Det menneskelige legeme er så at sige en "fabrik" med alle de nødvendige funktioner, der skal til, for at den kan fungere.
Kraft og elektricitet
Hvert organ i legemet er aktiveret og styret af kraft, og denne kraft er elektriske impulser, hvoraf hvert organ har sin egen svingningsfrekvens eller elektriske felt. Denne elektricitet har sit ophav i den psykiske krop, som via nervesystemet er forbundet med organerne. Nervesystemet er, siger Martinus, forbindelsen mellem det fysiske og det psykiske og er således et utrolig vigtigt "system", der skal fungere perfekt for at sikre vores velbefindende. Det er klart, at nervesystemet således, som tidligere nævnt, er udsat for en temmelig stor slitage i løbet af en dag, og øges belastningen i f.eks. de meget stressede situationer, som mange er udsat for i deres hverdag, så stiger slitagen proportionalt. I disse situationer kan det være meget svært at få tilstrækkeligt med hvile i det omfang, det er nødvendigt, og her slides nervesystemet så langt ned over en kortere eller længere periode, at det til sidst resulterer i et regulært sammenbrud. Hvad er et sammenbrud i denne terminologi? Det svarer ganske simpelt til en kortslutning i nervesystemet, nøjagtig som i et ledningsnet, fordi de elektriske impulser kommer på afveje, og således kan større eller mindre dele af nervesystemet være ude af drift, ligesom organerne efterfølgende kan tage skade.
Overbevidsthed og underbevidsthed
For at få et overblik over, hvordan legemet vedligeholdes, er det nødvendigt at forstå menneskets psykiske struktur. Martinus skriver i Livets Bog bind 6, at vores psykiske struktur kan opdeles i overbevidstheden og underbevidstheden. Overbevidstheden er selvsagt utilgængelig for sansning eller direkte oplevelse, da det er selve sædet for skabelse og oplevelse og således kun indirekte gør opmærksom på sin tilstedeværelse gennem vores handlinger og adfærd, lige såvel som elektricitet kun er "synlig" igennem de virkninger, vi ser i lys, elektriske apparater o.m.a. Fra overbevidstheden styres og vedligeholdes alle livsfunktionerne. Foruden overbevidstheden findes underbevidstheden, der igen deles i dagsbevidsthed og natbevidsthed. Dagsbevidstheden bærer vores oplevelser og sansning i vores dagsbevidste fysiske tilværelse, medens natbevidstheden tager over når vi forlader den daglige tilværelse for at sove. Da der er tale om bevidsthed, er vi stadig uden for det fysiske legeme. I overbevidstheden har det, som Martinus kalder talentkerner, deres sæde. Alle de færdigheder, et menneske optræner gennem gentagelser, træning og forfinelse, vil danne, dels et fysisk center i menneskets hjerne og dels et åndeligt kraftcenter i overbevidstheden, som Martinus kalder en talentkerne. Det gælder uden undtagelse for alle de færdigheder, vi er i besiddelse af, herunder også "talentet" for at danne en organisme med dets organer, kredsløb, hjerne og nervesystem. Disse åndelige kraftcentre, der indeholder en slags "skabelon" for hvordan f.eks. et organ skal dannes og fungere, vil via den psykiske del af underbevidstheden og nervesystemet vedligeholde og reparere på det fysiske legeme. Der vil, som man kan forstå, af den grund være en del aktivitet i nervesystemet, som i det daglige vågne liv skal fungere samtidig med alle de impulser og funktioner, vores indsats for at fungere som mennesker i tilværelsen i øvrigt kræver. Voldsomt misbrug af f.eks. alkohol og narkotiske stoffer kan dog på længere sigt ødelægge disse talentkerner og i kommende inkarnationer skabe deformiteter og hjerneskader m.m.
Nervesystemet og elektricitet
For at drage en parallel kan vi jo forestille os, at en af vores store trafikårer, hvorpå der dagligt kører tusinder af biler, busser o.a., er blevet så nedslidt, at den skal repareres. Det lader sig jo, af indlysende grunde, ikke gøre, samtidig med at trafikken tordner henover asfalten, så her er man nødt til enten at afspærre vejen i dagtimerne eller at reparere den om natten, hvor trafikken er minimal. Således gælder det også for vores legeme. Det skal også være i ro for den "daglige trafik" for at kunne blive udbedret og "repareret" af de elektriske energier, der strømmer ind fra overbevidstheden og de psykiske kraftcentre. Det samme gælder naturligvis for vores organer og øvrige legemsfunktioner.
I de senere år har der været en voldsom fokus på stress. Det har været omtalt både i lægevidenskaben, populærvidenskaben, i medierne, fordi et uhyggeligt stort antal mennesker bliver ramt af "uforklarlige" sammenbrud eller direkte kollaps og endda dødsfald. Den internationale organisation WHO (World Health Organisation) siger, at stress i de kommende år vil blive den mest udbredte sygdom på kloden. I sandhed et skræmmende perspektiv. Der gives fra mange forskellige sider mange bud på, hvad stress egentlig er. Mig bekendt er der ingen enighed om denne diagnose, men der er mange forskellige symptomer, der karakteriseres som havende stress som ophav.
For mig virker det helt indlysende, at det er de ekstreme overbelastninger af nervesystemet uden tilstrækkelig hvile og pleje, der fører til de af Martinus nævnte kortslutninger. Nervesystemet, som spiller en så væsentlig rolle i hele vores sansning og livsoplevelse, bliver så beskadiget og nedslidt, at det efterfølgende kræver meget lange hvile-/sygdomsperioder for at kunne bringes til atter at fungere som det fantastisk fine ledningsnet, der har kontakt med hver eneste celle og herigennem hvert organ i vores fysiske organisme. I visse tilælde er læsionerne så omfattende, at de giver varig "invaliditet", som bevirker, at man må leve med nedsat livsfunktion.
End ikke den mest sofistikerede teknik, vi kender til, kommer tilnærmelsesvis på højde med vort nervesystems funktionalitet, så det er uendelig vigtigt, at vi passer på os selv.
Drømmelivet
Foruden søvnens opgave at være en healingsperiode for det fysiske legeme har nattens såkaldte drømme ligeledes en meget afgørende rolle. Drømmetilstanden peger på, at der findes en anden vågentilstand end den fysiske. En tilstand, der er helt realistisk for den drømmende, med følelser, syn, lugt, smag og samvær med andre mennesker. At oplevelserne måske ikke er helt som de fysiske, får man en fornemmelse af, når man som vågen måske erindrer oplevelserne og sammenligner med begivenheder i den fysiske verden. Det virker, som om de normale naturlove ikke hersker her, man kan opleve sig selv som flyvende, og omvendt kan man være fastnaglet til stedet, hvorfra man ønsker at flygte.
Man skal være klar over, at drømme er mange ting. Martinus siger, at man, når man glider ind i søvnen, lukker "døren" til den fysiske verden bag sig og kan her opleve samvær med andre mennesker og alle de førnævnte ting som gæst i en højere sfære. Der er også den mulighed, at man kan blive "hængende" i forgården og, som også tidligere nævnt, være plaget af angst, bekymringer, sorg, begærlighed, jalousi og andre negative følelser og være i en sfære af mørke og mismod. Drømmens mission er at være en slags kompenserende verden i forhold til den fysiske verdens slid og slæb, og nøjagtig, som når der er tale om den såkaldte død, er et nødvendigt hvil mellem to dage, eller som "døden" mellem to liv på det fysiske tilværelsesplan. Uden disse kærkomne afbrydelser ville vi bukke under for dagliglivets prøvelser, så den psykiske værdi i søvn og drøm er mindst ligeså vigtig som den fysiske værdi.
Når vi taler om drømme, er det reelt erindringer fra den "anden verden", vi henter med tilbage, og man kan bruge billedet med døren, der igen skal lukkes, når man går fra den åndelige til den fysiske verden. Det, der sker, når vi har erindringer med tilbage, er, at der slipper "lidt lys ind, før døren lukkes". Disse erindringer bliver ofte blandet med den vågnende fysiske dagsbevidsthed, og her fremkommer så disse besynderlige rester af både åndelige og fysiske indtryk.
Der findes drømme af helt overfysisk karakter, som i visse tilfælde har et indhold, der afslører, at man i den åndelige verden kan se "fjernsyn i tid og rum" og se begivenheder fra fortid og i fremtiden, som Martinus udtrykker det. Det kan hænde, at det er en hjælp til en kommende begivenhed af ubehagelig karakter, et kærligt samvær med en afdød person eller drømme med et profetisk indhold. Disse drømme vil kaste et lysende skær over det fysiske liv og understrege den ophøjethed, de lysende verdener bærer.
Meditation og hvile
Mange mennesker vil sikkert tænke: hvad med meditation og et moderne fænomen som "powernapping" – en hurtig søvn der afbrydes, når man taber nøgleringen, man har i hånden? Hvad meditation angår, kan man sige, at hvis der ikke er tale om deciderede meditationsteknikker, der sigter på at "udvikle" udøveren, så er det at sammenligne med en søvntilstand, der sagtens kan give lidt opladning ligesom "powernapping", der er en kort, men relativt dyb søvn på ca.15 min., men det kan dog kun ses som et supplement til den natlige søvntilstand. Der forskes en del i, om mennesker, der har skiftende arbejdstider, får en ligeså god søvn om dagen som om natten. Noget tyder på, at kroppen, skønt den er sovende, registrerer lysmængden i rummet, hvilket påvirker den sovende i negativ retning, så konklusionen kan være, at den bedste søvn får man om natten.
Disse afbrydelser, af hvilken karakter de end måtte være, af den fysiske tilværelse, er at karakterisere som "psykisk helende" og, sammen med helingen af nervesystem og kroppen i øvrigt gennem automatisk fungerende elektriske strømme, helt nødvendig som kontrast til den fysiske verdens slid.
Der tales i dag meget om at "kende sine grænser" og at respektere sin formåen, og det kunne også omfattes af "næstekærlighedsbudet, "du skal elske din næste som dig selv og din Gud over alle ting". Det er vigtigt her at bemærke, at vi altså også skal elske os selv og vores organisme, der består af millioner af levende celler, der hver især har deres tilværelse og livsoplevelse i det lille univers, som vores krop er. Hvis vi ikke omfatter vores mikrokosmos/mikrounivers med den omsorg, respekt og kærlighed, så kvitteres der med sygdom, ulykker og nedbrud. Disse oplevelser vil på "den hårde måde i form af "livets direkte tale" give os de erfaringer, at en god livsoplevelse kræver, at man lever i fred og kærlighed med sin næste, og næsten er her også i en vis forstand vores egen krop.
Søvnen og de energier, der strømmer ind i det sovende legeme, er i mange, mange tilfælde et godt alternativ til medicin. Det gælder om at være opmærksom på søvnens kvalitet og at falde i søvn uden at være optaget af hverdagslivets problemer. Det kan måske lyde nemmere sagt end gjort, men man kan bruge bønnen eller samtalen med forsynet til billedligt set, at aflevere sine bekymringer indtil næste dag og forestille sig, at man "pakker dem ned" og deponerer dem. Det er klart, at man som med alt nyt er nødt til at øve sig og opbygge et talent for at kunne lægge sine problemer fra sig ved aftenstide, men det er en god investering i sit eget helbred og velbefindende.
På denne måde vil man have det størst mulige overskud og følelsen af at være frisk og udhvilet om dagen. Alle ved, hvad det betyder, når man står over for en vanskelig situation.
Søvnen er forsynets håndsrækning og kærlige tilstedeværelse som en kile af lys i det fysiske livs strabadser.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige