Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2004/11-12 side 257
Referat af Mindedagen
Mindedagen 2004
Af Sven-Erik Rævdal
Sven-Erik Rævdal
Her samles vi i taknemlighed og glæde over det verdensbillede, der inspirerer os til en voksende udvikling i humanitet og intellektualitet. Vi ser mindedagen som den spæde start på kommende verdenskongresser, hvor mennesker fra alle verdens hjørner mødes i fælles inspiration for at skabe en ny verdenskultur.
 
Med dette citat fra Instituttets indbydelse sagde Ib Frendø velkommen til årets mindedag i Klint, som blev holdt den 7. august. Den markerede afslutningen på et særdeles aktivt 6-ugers sommerkursus med stort besøg fra ind- og udland, en fornem indsats fra mange frivillige hjælpere, hele 90 foredrag og en levende dialog i studiegrupperne. På den baggrund kan man godt blive lidt utålmodig og ønske sig en hurtigere udbredelse af analyserne, måske endda overveje reklamefremstød, mente Ib. Men her gælder det om at følge Martinus' egen altid tålmodige holdning og acceptere den naturlige udvikling i interessen. Vi kan også lære af Judas-princippet. Martinus fortæller jo, at Judas i virkeligheden havde den bedste mening og blot håbede at skabe en situation, hvor Jesus kunne vise sin sande magt og storhed. Derfor blev han så fortvivlet, da hans ivrighed viste sig at føre til korsfæstelsen af Jesus. Men "verdenskongressen i Klint" er en spændende plan for fremtiden, som vil blive realiseret, når tiden er moden, sagde Ib.
Den gyldne indvielse
Pauline Rehné nævnte i sit indlæg, hvordan Martinus under sin konfirmationsforberedelse for 100 år siden fik fortalt af præsten, at han som uægte barn var dømt til fortabelse i et evigt helvede. 16 år senere fik Martinus sin gyldne indvielse og kunne med sin kosmiske indsigt fortælle verden, at absolut ingen levende væsener er fortabte. Vi er alle evige væsener, som med tiden vil få den samme høje indsigt. Pauline læste de smukke ord fra bogen Omkring min missions fødsel, kap. 14-18, hvor Martinus selv fortæller om sin gyldne indvielse.
Hilsen fra Sam Zinglersen
Ib Frendø bragte en hilsen og en boggave til deltagerne fra Sam Zinglersen, som på grund af sygdom blev forhindret i at deltage i mindedagen. Sam ville have fortalt nogle erindringer fra samværet med Lars Nibelvang, som Martinus omtaler i Omkring min missions fødsel. Han var den person, Martinus havde nær kontakt til i tiden omkring sin indvielse og starten på det kosmiske analysearbejde.
Året der gik
Willy Kuijper talte om den livlige udveksling af energier, som har præget Instituttets virke også i det seneste år. Vi har adgang til en fantastisk energikilde i form af den viden, der findes i Martinus' værker, og denne viden skal spredes til omverdenen i den takt og på den måde, verden er parat til at tage imod den. Den vigtigste energi, vi hver især kan bidrage med, er at skabe den atmosfære af venskab og næstekærlighed, som skal bære den nye kultur frem. Martinus brugte selv det udtryk, at de interesserede via deres støtte, frivillige arbejde og kærlige tanker er med til at skabe en kærlighedsvold omkring Instituttets virke. Vi skal også værne om de materielle værdier, herunder bygningerne i Klint og på Frederiksberg, som er vigtige redskaber i arbejdet. Willy oplyste, at Instituttet i årets løb har modtaget nye gode energier i form af arv og pengegaver, hvilket giver basis både for øget støtte til oversættelser og udgivelser og forbedring af bygningernes standard. Vi glæder os over de nye aktive Martinus-centre rundt om i verden og samarbejder gerne med disse centre i god overensstemmelse med den Tredje Testamentets struktur, som Martinus har givet os. Willy mindede her om spillereglerne mht. ophavsretten for Martinus' værker og symboler.
Af nye aktiviteter nævnte han udgivelsen af en samling efterladte uafsluttede manuskripter, som vil få titlen Den Intellektualiserede Kristendom, samt en påbegyndt modernisering af Instituttets websider.
Musik fra hjertet
Helene Feilberg bidrog smukt til mindedagens lyse og festlige stemning ved to afdelinger med sang til eget guitarakkompagnement. Helenes sange handlede om skønheden ved livet og kærligheden, modet til at tage livets udfordringer op og de kærlige spark fra vores nære, som kan hjælpe os på vej.
Mere hjerte i erhvervslivet
Der er grund til at følge udviklingen inden for erhvervslivet, som skaber hurtige forandringer i samfundet og i virkeligheden udgør en større magtfaktor end den, politikerne har, sagde Lotte Darsø. Nye økonomiske kraftcentre vokser frem, bl.a. i Sydøstasien, og der tales om "oplevelsessamfundet" og "drømmesamfundet" som nye tendenser i samfundsudviklingen. Vi må erkende, at "det falske forretningsprincip", egoisme og grådighed, stadig er ret synlige kendetegn for erhvervsvirksomheder udover verden, men det er vigtigt også at have øje for de lyse og humane sider, som vinder frem. Et eksempel er brugen af kunst til at skabe kreativitet, entrepreneurship og arbejdsglæde, hvilket Lotte selv har studeret hos en række virksomheder verden over. En engelsk virksomhed har f.eks. valgt at inddrage teater, billeder, litteratur, kulturbesøg og socialt arbejde i arbejdsprocessen. Et hollandsk firma har gjort gratis transport af forsyninger til ulande til et kendemærke. Og Lotte kunne fra sin deltagelse i det eksklusive seminar World Economic Forum i Schweiz rapportere om, hvordan socialt ansvar, miljøhensyn og filantropisk tænkemåde får stigende opmærksomhed hos mange af verdens topledere.
Livets Bog som analogi
"Livets oplevelse" er overskriften på det allerførste afsnit i Fortalen til Livets Bog, og jeg opfatter det som et hovedtema for hele Martinus' kæmpemæssige værk, sagde Mary McGovern. Alle levende væsener er genstand for livets oplevelse, og vi vil efterhånden lære at tolke denne oplevelse som en permanent korrespondance med Guddommen – en korrespondance, vi skal træne os i at gøre stadig mere fuldkommen. Martinus fortæller os om det, ved at han som forfatter har skrevet Livets Bog. Vi kan lære os at forstå denne bogs indhold i hvert fald på teoretisk plan, blot vi forstår det sprog, den er skrevet på. Da de fleste mennesker i verden ikke forstår dansk, er det vigtigt, at bogen oversættes til en række andre sprog. Men bogens hovedformål er jo, at vi skal lære os at tolke den virkelige "Livets Bog", som består af alt det, vi oplever som naturen omkring os og livets direkte tale til hver af os. Forfatteren til denne "bog" er Guddommen selv, og da vi endnu ikke fuldt ud behersker det "sprog", den er "skrevet på", behøver vi også her nogle oversættere. Disse "oversættere" er verdensgenløserne, som f.eks. Jesus og Martinus, og deres mission er i virkeligheden at gøre sig selv overflødige, fordi vi med udvikling af intuitionen og den kosmiske bevidsthed vil lære selv at tolke den virkelige "Livets Bog" til fuldkommenhed. (I Kosmos nr. 8/2003 findes en artikel af Mary McGovern om dette emne/red.bem.)
Mødet med sandheden
Sören Grind fortalte om det spændende møde, der finder sted i Klint, når mennesker af mange nationaliteter samles for at studere de kosmiske analyser. I den engelske gruppe har der til tider været mennesker fra hele 14 lande, som bestemt ikke har haft lige let adgang til at læse Martinus' værker på egne sprog. Men alligevel oplever vi den samme grundlæggende forståelse af analyserne og ofte en fælles glæde og inspiration ved, at Martinus sætter ord på nogle tanker og følelser, som den enkelte genkender fra sin egen livssituation. Vi må forudse, at lidelser og kriser i verden kombineret med ægteskabs- og familiemæssige problemer vil gøre stadig flere mennesker søgende efter denne forståelse af livets mening. De vil opleve en "divine homesickness", som i takt med stigende humanitet og ydmyghed gør dem åbne for den kosmiske vejledning. Sören fremviste en "guldkopi" i form af et fotografi fra 1978, hvor Martinus mødtes med en række interesserede på Sophienholm ved København. Min egen guldkopioplevelse ved den lejlighed var, at her oplevede jeg at møde en ægte sandhedens ånd, sagde Sören. Martinus' øjne og ansigtsudtryk afspejlede så tydeligt, at hans tale om den åndelige verden og livsmysteriet bestemt ikke blot var en teoretisk analyse, men derimod var baseret på en sikker selvoplevet viden.
Fra Japan til Klint
Ryo Suganami berettede om, hvordan forskellige impulser i hans liv havde ført ham den lange vej fra Japan til Klint – for anden sommer i træk. Det er uhyre værdifuldt at mødes her i en fælles forståelse af, at freden i verden først og fremmest skal udvikles via den fred og harmoni, vi formår at skabe i vores egen mentalitet, sagde han. Der ligger en stor udfordring i at arbejde bevidst også med sine personlige negative følelser og psykiske problemer. Jeg finder det vigtigt, at man er ærlig og tager et personligt ejerskab også til disse skyggesider i sin mentalitet. Ved for alvor at mærke dem og lade dem udvikle sig får vi et godt grundlag for at komme videre. Derfor bør vi nok være varsomme med at holde følelserne på afstand, f.eks. via alt for mange teoretiske psykologiske analyser. Ryo nævnte en personlig erfaring, hvor vrede og bitterhed mod en person havde præget ham i 20 år, men hvor denne følelse forsvandt meget hurtigt, da han alvor formåede at løse op for den og tilgive. Det er spændende, at vi på denne måde kan arbejde med gradvis at lade menneskeriget vokse frem inden i os selv, sluttede Ryo.
Konfliktløsning – med hjerte og forstand
Jeg oplever Klint som mit åndelige hjemsted, sagde Daniel Opacic, der stammer fra det tidligere Jugoslavien og har boet forskellige steder i verden. Med Martinus' analyser får vi den logiske forståelse af, at de mange konflikter i verden, både på det personlige plan og mellem nationer, er uundgåelige og har rod i uvidenhed. Nøglen til at bryde den onde cirkel og løse konflikterne ligger i, at parterne lærer at søge årsagerne hos sig selv og undlader at dømme andre. Daniel nævnte nogle eksempler på, hvordan manglende indføling med andres situation og national egoisme kan give sig bizarre udslag. Et skattekontor i USA nægtede således i månedsvis at forholde sig til en yderst levende persons forespørgsler, fordi han ifølge deres registreringer var afgået ved døden. I Balkanregionen findes en populær folkesang, som er velkendt af befolkningerne i hele 8 lande. Men ifølge en undersøgelse mener folk i alle 8 lande, at netop denne sang hører til deres egen særlige nationale kultur og føler sig nærmest krænkede over, at de andre lande også tillægger den betydning i deres kultur. Daniel takkede for den værdifulde inspiration fra sommerens foredrag og Martinus' klare opskrift på, at konflikter først og fremmest skal løses via en tålmodig og næstekærlig udviklingsproces, hvor vi hver især lærer at bringe vore tanker og handlinger i harmoni med livets grundtone.