Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Prøv lige at kaste et blik ud ad vinduet! Hvad ser du? OK, lad mig svare for dig. Du ser virkeligheden. Men er du nu sikker på det! Er det den virkelige virkelighed, du ser, eller er det bare din virkelighed? Svaret kender du på forhånd. Det er selvfølgelig din virkelighed og ingen andens. Kan hænde, du deler noget af den med andre, så har I jo fælles erfaringer, måske fælles minder. I kan være enige. Og dog er der ingen, der ser virkeligheden på samme måde som du. Du kan ikke undgå at lægge noget til og trække noget fra. Du kan ikke undgå at se på verden med "farvede briller", for at bruge en god gammel kliche.

Men sådan er det nu engang. Og dette problem var så vigtigt for Martinus at gøre opmærksom på, at han allerede i de første sætninger af sit hovedværk Livets Bog kom ind på det. Martinus talte om energien, der strømmer imod dig ude fra verden i form af lys, lyde, dufte osv. – og om energien inde fra dig selv. Og hvad tror du, det er for en energi? Det er naturligvis alle dine særlige sympatier og antipatier. Dem, der ofte forhindrer dig i at forstå andre mennesker helt til bunds.

– Smag og behag er forskellig, siger man. Og den slags kan som bekendt ikke diskuteres.

Har du nogensinde været på kursus i Martinus Center i Klint? Dér kan du møde mennesker, som har nogenlunde de samme sympatier og antipatier som du. Men kun den første tid. Jo flere dage, du tilbringer med dem, des mere vil din tolerance blive sat på prøve. Derfor er det i grunden meget godt, at der er lejlighed til at skilles. Om ikke andet, så når søvnen kalder på dig. Og godt er det også, at der er skyer på himlen, sol og regn, måne og stjerner, som kan få dig til at glemme dine helt specielle sympatier og antipatier. Naturen og naturfænomenerne får dig til at slappe af og glemme, hvem du er. Eller skulle vi måske hellere sige – huske, hvem du er? For når du står under det store himmelhvælv, så er det en anden side af dig selv, du møder. Her smuldrer dine fordomme og bliver til støv, her er du i samme båd som alle andre levende væsener.

I de to artikler af Martinus, vi præsenterer dig for i dette nummer, får du mere at høre om dig selv og dit jeg bag alle sympatier og antipatier. Du vil i Sina Sabbaghs artikel se, hvad der kommer ud af at forveksle sin egen lille virkelighed med den store derude. Og du vil i 200 års fødselaren H.C. Andersen finde en digter, der i sjælden grad kunne leve sig ind i og bag om sine sympatier og antipatier, så der i hans eventyr kom en forunderlig verden til syne. Her gik alting op, akkurat som i Martinus' analyser. Det vil Harry Rasmussen fortælle dig om.

Det er en lang rejse, du skal ud på i dette nummer, kære læser, men hele vejen igennem er det dig selv, det handler om.