Kosmos 2005/4 side 119
Er der sammenhæng mellem Jordklodens og vores kredsløb?
En af mine venner, lad os kalde ham "Brian", skriver: For at vi kan komme videre i vores udvikling, må vi igennem mange inkarnationer. Vi fødes og dør mange, mange gange i vores vandring fra planteriget, gennem dyreriget til vores nuværende udviklingstrin som "jordmennesker". Jordkloden derimod er kommet igennem de samme forskellige udviklingstrin i ét og samme fysiske liv. Den har bevæget sig fra mineralsk tilstand, har fået planteliv, dyreliv og er nu på omtrent samme trin som os, ifølge Martinus. Men vi kan da ikke i et og samme jordliv udvikle os fra plantestadiet til vort nuværende udviklingsstadium. Jeg kan ikke rigtig se sammenhængen her.
SVAR: Det er jo et meget sjovt spørgsmål, som indbyder os til at se nærmere på de mange "kredsløb inden i kredsløb". Nu rejser vi først NEDAD i spiralkredsløbene, og der finder vi et cellevæsen, som er celle i din krop. Vi forestiller os, at denne celle brokker sig over, at ham "Brian", som den bor hos, er helt anderledes stillet end denne celle. For den "lever" måske kun i 14 dage hos dig. Så dør den, inkarnerer igen, dør igen, – tusindvis af gange. Imens går ham "Brian" bare rundt og er overhovedet ikke død een eneste gang, – hvad er det for noget....
Så går vi op i det spiralkredsløb, som du og jeg tilhører. Og vi går helt tilbage til FØR du trådte ind i denne fysiske del af kredsløbet. Du befandt dig som et åndeligt væsen i salighedsrigets slutning og var "moden" til at inkarnere igen. Da en sædcelle og en ægcelle med nøjagtig de rette vibrationer smeltede sammen, sagde dit skæbneelement "haps", og du inkarnerede. Og derved bevægede du dig fra salighedsriget til – hold nu fast: til planteriget –! Sædcellen og ægcellen dannede kimblade, nøjagtig som en plante, og satte sig fast på livmodervæggen og sugede næring, – som en plante.
Nu repeterede du hele udviklingen: plante-, fiske-, dyreprincippet. Blev født som et lille menneske, fortsatte repetitionen af tidligere udviklingstrin, indtil du som ca. 30-årig er nået til dét trin, du var på, da du sidst forlod den fysiske verden.
Så vender vi os mod jordkloden, som bevæger sig i et spiralkredsløb over os. Og så kan vi konstatere, at den i sit kredsløb gennemgår – ikke nøjagtig de samme tilstande, – men nøjagtig de samme PRINCIPPER, som du og jeg og hele menneskeheden. Den repeterer også plantestadiet, dyrestadiet og jordmenneskestadiet. Tidsperspektivet er helt, helt anderledes end vores. Vi føler, at de ca. 3000 år, der går, før vi bliver "rigtige mennesker", er frygtelig lang tid. For jordklodevæsenet er det kun ganske kort tid.
Men bare rolig, naturligvis "dør" klodevæsenet også engang. Der er blot så umådelig kæmpemæssigt et tidsforløb i dette, at vi ikke er i stand til helt at fatte det. Men principperne er altså de samme for alle levende væsener. Og det er uhyre fascinerende at få et indblik i disse mange "kredsløb inden i kredsløb", der fortæller os, hvor afhængige alle levende væsener er af hinanden.
Martinus behandler emnet mange steder. Læs fx i Det Evige Verdensbillede, bind 1, symbol nr. 7, som han meget betegnende kalder "Livsenhedsprincippet eller det første glimt af en Guddoms eksistens". Konklusionen er, at "alle verdensaltets eksisterende levende væsener danner således et eneste altomfattende levende væsen", nemlig Guddommen. Og han uddyber sammenhængen mellem væsener i forskellige spiralkredsløb i forbindelse med symbol nr. 14 "De kosmiske spiralkredsløb –1". Han taler om spiralkredsløbenes mission som "et genialt samarbejdssystem", der i virkeligheden har til formål at indbyde alle levende væsner til at leve i harmoni med alle medvæsener i eget kredsløb, men også med de levende væsener, der opholder sig i over- og underliggende spiralkredsløb.
Men læs selv Martinus' forklaringer til de omtalte symboler. Så får man virkelig en fornemmelse af livsoplevelsens vældige perspektiv.
Hans Wittendorff
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige