Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I fremtiden kan vi måske teleportere os som figurerne i TV-serien Star Trek. Nu har forskere nemlig for første gang gennemført en vellykket teleportation af atomers egenskaber, rapporterer tidsskriftet Nature.
 

Alle, der har set afsnit af TV-serien Star Trek, er fortrolige med fænomenet. Fra rumskibet Enterprise teleporteres kaptajn Kirk på ingen tid ned til kendte og ukendte planeter ved hjælp af lysstråler. "Beam me down, Scottie" – så er han borte.....

Hidtil er det kun i science-fiction-film som Star Trek, at dette har været en praktisk anvendelig rejse- og transportmulighed, men som det ofte er tilfældet med science-fiction (tænk fx på Jules Vernes 1800-talsromaner om bl.a. ubåde og månerejser) indhenter virkeligheden til sidst fiktionen. Og nu ser det altså ud til, at menneskeheden og videnskaben i det mindste har taget et første vigtigt skridt mod at realisere det, vi hidtil kun har kunnet betragte i TV-sofaen og biografsalen.

Gennembruddet kom efter at to separate forskergrupper havde arbejdet med problemet i USA og Østrig. Tidligere var det kun lykkedes at teleportere lyspartikler og laserstråler. De nye eksperimenter drejede sig derimod om massive partikler.

– I science-fiction tænker man sig, at man teleporterer sig selv og andre genstande. Det her er nærmere det, end at teleportere lys, siger Sören Holst, der er teoretisk fysiker ved Stockholms Universitet, ifølge avisen Aftonbladet d.17-6-2005.

Eksperter mener, at muligheden for at gøre dette med massive partikler kan føre til nye superhurtige computere. Computerne skulle kunne håndtere større mængder data end vor tids supercomputere og betydeligt hurtigere. Derfra til at kunne teleportere mennesker, som i Star Trek, er der naturligvis et stort skridt, eller med Sören Holsts ord:

– Der er et enormt skridt dertil, men alligevel. Idéen er den samme. Det er jo ikke sådan, at man selv i science-fiction-filmene færdes kropsligt. Det er jo ens atomer, der brydes ned, og deres egenskaber forflyttes til atomer på et andet sted, forklarer han.

Det, der er lykkedes for forskerne, er helt enkelt at overføre egenskaber mellem massive atomer. Man har et atom, som man forbereder i en vis tilstand og præparerer med egenskaber. Senere kan man via en kvantemekanisk proces overføre disse egenskaber. Det er dog ikke det faktiske atom, der overføres, men dets egenskaber – fx energi og mekaniske egenskaber. Samtidig er to atomer i samme kvantemekaniske tilstand identiske. Ved at ændre det ene atom og flytte dets egenskaber til det andet har man faktisk, ifølge fysikerne, flyttet det første atom til det andet.

Først i 1982 kunne den franske fysiker Alain Aspect i et eksperiment praktisk bevise, at Bohr havde haft ret i sin antagelse om de forenede partiklers uafhængighed af lyshastigheden. I dette eksperiment sendtes to lyspartikler – fotoner – af sted med lysets hastighed i hver sin retning. Partiklerne fjernede sig altså fra hinanden med 2 x lyshastigheden, og eftersom ingen tids- og rumbunden information kan overføres hurtigere end lysets hastighed, havde man dermed elimineret muligheden for en sådan informationsoverførsel eller kommunikation mellem partiklerne. Til trods herfor viste det sig, at når den ene partikels såkaldte "spind" (svingningsretning) blev målt, så fik den anden straks eller automatisk modsat "spind". Partiklerne var altså på mystisk vis forenede eller koordinerede uafhængige af tid og rum.

Således har altså en fra begyndelsen teoretisk diskussion eller debat mellem det forrige århundredes skarpeste fysikerhjerner for ca. 70 år siden ført til praktiske eksperimenter via først "kvantekorrelation" (Aspects eksperiment) og siden teleportation af lyspartikler og laserstråler og nu altså frem til atomer. Hvad bliver mon næste skridt?

Det kan i denne sammenhæng for øvrigt nævnes, at tanken om teleportation af menneskekroppen også rejser visse filosofiske problemstillinger – i hver fald for materialismens tilhængere. En sådan teleportation forudsætter jo, at man kan sende en eksakt information om kroppens opbygning og struktur – selv på det atomare niveau – fra et sted til et andet. Med denne information skal en helt identisk fysisk krop skabes på det nye sted. Men hvis kroppen på den måde kan kopieres og mangfoldiggøres (?) må man jo spørge sig selv: Hvad er da det levende væsen? Kan det være identisk med den fysiske krop (som materialisterne hævder og tror)? Om 50-100 år får vi måske en stor filosofisk og videnskabsteoretisk debat om dette....

Ikke meget. Det var jo ikke Martinus' opgave at forsyne os med tekniske løsninger, når det gælder fremtidens transport- og kommunikationsmetoder. Men i bogen "Martinus Erindringer" findes en interessant oplysning, som synes at have med sagen at gøre. Husk, hvad fysikeren Sören Holst sagde ovenfor om "teleportation": "Det er jo ens atomer, som nedbrydes, og deres egenskaber befordres til atomer et andet sted" (min kursivering). Og sammenlign det med, hvad Martinus i sine erindringer siger om, hvordan Ægyptens pyramider blev bygget: "De byggede pyramiden ved psykisk kraft, ved en slags materialisering eller projektion af stoffets atomer". (Martinus Erindringer, side 140. Min kursivering).

At "befordre atomers egenskaber til et andet sted" og en "projektion af stoffets atomer" er, så vidt jeg forstår, samme sag – bare udtrykt med lidt andre ord.

Og måske er dette en slags "teknisk" overgangsform til den 100% "åndelige" materialisationsteknik, som vi senere vil udvikle som "rigtige mennesker". Se vedr. dette fx Livets Bog 2, stk. 361.

Vi behøver ikke gå særlig mange år tilbage i tiden, for at tanken om, at et brev skulle kunne nå sin modtager i samme øjeblik, som det postedes, ville have været ren science-fiction. Men i dag er vi der takket være computerteknikken og internet. Gad vide, hvor længe det vil vare, før vi kan rejse og transportere både vor egen krop og andre fysiske ting lige så enkelt og hurtigt, som vi nu udveksler ord og tanker via e-mails?

Oversættelse: HL