Ældre Kosmos og Kontaktbreve

At menneskets mentale og fysiske sundhed bygger på en harmonisk balance mellem to modsatte kræfter i kosmos – kulde og varme ("Yin" og "Yang") – har længe været åbenbart for Østens læger og vise. Det er også noget, Martinus belyser i sine analyser, men i hans terminologi kaldes disse kræfter følelsesenergi (kulde) og tyngdeenergi (varme). Begge disse kosmiske kræfter eller grundenergier er lige vigtige, idet de ligger bag både vor fysiske og psykiske energi. De er med andre ord årsagen til vor livskraft, vor "Qi" eller "Prana", som østerlændingen siger. Biologisk eller fysiologisk set balanceres og reguleres disse modsatte kræfter ved hjælp af visse centre i hjerne og nervesystem. Hvis kroppen af en eller anden grund bliver overophedet, overvåges dette af et temperaturregulerende center i hjernen, som gør, at huden rødmer, og vi begynder at svede. Et andet eksempel er det såkaldte autonome nervesystem, som er inddelt i to modsatte funktioner – sympatikus, som "stimulerer" krop og psyke, gør os mere agtpågivende, oplivede og energiske, medens"para-sympatikus"hæmmer", dæmper og beroliger os. For den, som praktiserer kinesisk medicin, skulle en patient, som er opfarende, vred, blussende, overdreven risikovillig, overstrømmende og besværlig for sine omgivelser, få diagnosen ildoverskud" (for megen tyngdeenergi eller "Yang"). En person, som er sløv, bleg, ukoncentreret og deprimeret, får i stedet diagnosen "ildunderskud" (for lidt tyngdeenergi). I den indiske lægekunst Ayurveda inddeler man også sygdomme og deres behandling i en lignende dualisme, men i tre varianter – Vata (luft eller vind), Pita (ild eller varme), Kapha (vand eller væske). Personer med for lidt Vata eller Pita beskrives ofte som sløve og deprimerede med dårlig blodcirkulation, mens personer med for meget Vata eller Pita beskrives som overdrevent påståelige, vrede og hurtige i bevægelserne.

Som læseren sikkert ved, er disse principper en sædvanlig arbejdsmodel inden for den alternative lægekunst, som mange mennesker vender sig til i dag. At resultaterne her mange gange kan blive bedre end inden for skolemedicinen, i hvert fald når det gælder livsstilsygdomme, beror på, at disse urgamle lægeterapier har et helhedssyn på mennesket. Man ved udmærket, at fejlagtig kost, mangel på bevægelse eller motion, for lidt hvile eller indre ro, fejlagtige tanker og alt for stærke følelser kan ligge bag personens problem. Når Yin og Yang eller disse to grundenergier – følelses- og tyngdeenergien – ikke er i en naturlig balance på grund af en fejlagtig livsstil, fører det altså før eller senere til sygdomme.

Nu er den vesterlandske medicin heldigvis også, med sin større detaljekundskab i fysiologi/anatomi, begyndt at skabe en lignende arbejdsmodel. Det er to amerikanske læger, en almenpraktiserende læge Christian Renna og en neurolog, Jay Lombard, som har fundet og kan forklare, hvordan visse signalstoffer (kemiske budbærere mellem væv og nerveceller) har henholdsvis en opvarmende og nedkølende funktion. Selv om energiprincippet – Qi, livskraft, tyngde- og følelsesenergi eller Yin og Yang – endnu ikke er accepteret af den vesterlandske skolemedicin, er man altså ud fra en biologisk forklaringsmodel begyndt at forstå disse grundlæggende principper. Begge læger mener, at ingen andre faktorer er så afgørende for sundheden og livsoplevelsen som disse "varme" og "kolde" signalstoffer. "Hvis vi kunne lære folk at styre deres signalstoffer – som vi begge på hver sin side har gjort med vore patienter i årevis – kunne vi give dem en enestående mulighed for at forandre deres fysiske, psykologiske og følelsesmæssige skæbne. Det er derfor, vi skrev denne bog", ("Spis dig glad – balancer din hjerne, balancer dit liv").

Ifølge Lombard/Renna er de "opvarmende" signalstoffer først og fremmest dopamin og noradrenalin. Disse gør os mere psykisk og fysisk bevægelige, friske og vågne, fokuserede og glade. Glutamat og acetylkolin er to andre, som også indgår i det "varme" udstyr, som bl.a. er vigtige for tanke- og hukommelsesfunktionen i den fysiske hjerne. Ligesom Martinus beskriver, at for megen tyngdeenergi giver hidsighed, utålmodighed, vrede og "mellemkosmiske ildebrande" eller betændelser i kroppen (Livets Bog 6, stk. 2178), forklarer denne model samme sag. Den betændelsesinitierende reaktion skabes af en for stor mængde glutamat, som f.eks. visse forskere har set hos mennesker med fibromyalgi. Den vrede og irritation, som disse mennesker formodentlig føler, behøver ikke altid at kunne ses udadtil, men giver samme skade, hvis den vendes indad og "gærer" måske mere eller mindre hele tiden. Lombard/Renna forklarer desuden, at et for højt varmeniveau i hjernen, som f.eks. kan opstå ved vredesudbrud, kan resultere i en midlertidig total afspærring af de opvarmende signalstoffer. Det første, der så sker, er, at vor positive livsindstilling forsvinder, derefter mindskes den motoriske aktivitet og vor mentale skarphed. Vi begynder altså at føle os, se ud og opføre os som "deprimerede". Med Martinus' ord er der opstået en "kortslutning" i nervesystemet, som let medfører, at vi bliver melankolske og havner i den tilstand, han kalder "unaturlig træthed" – helt uden normal livskraft (se småbog nr. 16).

En mere normal mangel på de "opvarmende" signalsubstanser kan vise sig som – glemsomhed, besvær med at nyde livet, koncentrere sig og tænke klart, mangel på motivation, nedstemthed, langsommere stofskifte, dårligere cirkulation og for lavt blodtryk. Desuden er der risiko for at udvikle stofafhængighed eller få laster som rygning og kaffedrikning, idet visse narkotiske stoffer ligesom nikotin og koffein har en noradrenalin- og dopaminforhøjende effekt, som gør, at man bliver kvik og har det godt. Det er jo derfor, at mange spontant tager eftermiddagskaffen for at komme ud af trætheden og få det lidt bedre. Koffeinen forhøjer desuden niveauet af et anden signalstof – serotonin, som hører til de "nedkølende" signalstoffer, og som fremkalder en følelse af tryghed og tilfredshed. Jo lavere serotonin-niveau, desto mindre tilfreds føler man sig.

De "nedkølende" signalsubstanser eller følelsesenergien har stor betydning for os. De holder både krop og sjæl i den rette temperatur, hindrer os i at overreagere og lader os føle velbehag og ro i livet. Følelsesenergien er, ifølge Martinus, også den grundenergi, som ligger bag vor medfølelse og emotionelle udvikling. Foruden serotonin hører signalstoffet GABA til nedkølningssystemet i vore kroppe. Det er det stof, som normalt forøges, når vi skal til at sove og gør, at både vor tankevirksomhed og motoriske aktivitet går i stå. De "nedkølende" signalstoffer er vigtige for det autonome nervesystems parasympatiske del, som beroliger krop og sjæl, bygger op og reparerer den slitage og det energitab, som den aktiverende del, sympatikus, har skabt i dagens løb ved hjælp af de "opvarmende" signalstoffer. Mangel på "nedkølende" signalstoffer kan altså give søvnproblemer, ængstelse, uro, vredesudbrud, migræne, tilbøjelighed til negative tanker, depression og selvmordstanker. Det er altså ikke blot mangel på tyngdeenergi, dvs. "opvarmende" signalstoffer, der kan give depression, men også "nedkølnings-mangler", fordi mangel på serotonin let fører til negativ tænkning og triste følelser.

Lombard og Renna nævner også hjertesygdomme som en typisk "nedkølningsmangel". Det bygger på den forskning, som identificerer en særlig personlighedstype, der er i største risikozone for hjerteinfarkt – det såkaldte Type D-menneske. Et Type D-menneske føler ofte nag til andre mennesker, har ofte negative følelser, har en øget tendens til uro, føler sig ulykkelig og bliver let vred og irriteret. Man er kommet frem til, at følelser af vrede mod omgivelserne øger risikoen for hjertesygdom op til syv gange. At arbejde med sig selv, sit humør og lære at håndtere sine negative følelser og blive mere overbærende er altså uhyre vigtigt for den, som har "nedkølningsmangler". I modsætning til den, der behøver at "køle sig ned" – blive mere rolig, og formindske sin uro og utålmodighed, er det nødvendigt for den, som har "opvarmningsmangler", at blive mere kvik. Generelt bør den, som har "opvarmningsmangler", stimulere sympatikusaktiviteten mere – forsøge at overvinde sig selv og træde mere på "speederen", og den, der har "nedkølningsmangler" må bremse sig selv gennem mere stimulans af "fred og ro-systemet" – parasympatikus. For ikke at forvirre læseren, som genkender sig selv i begge kategorier, bør det nævnes, at man meget vel kan have mangler på begge måder (f.eks. på grund af langvarig stress eller "udbrændthed"). Man kan også have mangel på "opvarmning" i et tilfælde og mangel på "nedkølning" i et andet, men sædvanligvis hælder man mere til den ene eller anden side.

Uanset hvilke mangler eller ubalancer, vi har, kan vi alle (hvis vi ikke er alt for skadede i vor nuværende inkarnation) få det bedre ved at påvirke disse grundenergier ved hjælp af tanke- og livsstilsforandringer. Med Martinus' livsanalyser i hånden får vi desuden en tryggere og mere human håndbog at arbejde ud fra. I den rige flora af sundhedsmodeller og kostprincipper, som præsenteres i dag, savner alle den enestående livskundskab og det udviklingsperspektiv, som Martinus giver os. Trods den omfattende viden, mange kost- og sundhedseksperter har, set fra "materiesiden", er kundskaben jo ikke fuldkommen, før også "livssiden" er med. Et eksempel på det er fortalerne for næringsstoffer som fiskeretter (omega-3) og magert kød. Disse fødemidler har bestemt biokemisk set en god effekt på den fysiske og mentale sundhed, da de modvirker betændelser, hjerte-kar-besvær, giver en god mæthedsfølelse og stimulerer produktionen af signalsubstanser. Set fra "livssiden" er en diæt indeholdende kød derimod mindre passende med henblik på menneskets humane og kropslige udvikling mod "det rigtige menneskerige". Hvis næringseksperterne ikke selv er inde på den vegetariske linie, giver man sjældent vegetabilske alternativer, som er mindst lige så gode lige nu og for fremtiden endnu vigtigere for mennesket. Omega-3 fedtstoffer findes i raps- og hørfrøolie, valnødder, mandler og græskarkerner. Nødder og kerner giver desuden en god mæthedsfølelse, da de også indeholder protein. Vegetabilsk protein, som f.eks. findes i soja, stimulerer også opbygningen af alle de nødvendige signalsubstanser. Vegetarens diæt med megen frugt og grønt stimulerer desuden til mere "nedkølning" og adgang til alle nødvendige vitaminer og mineraler.

En balanceret kost bør altså indeholde, som jeg ser det, både protein for adgangen til de "opvarmende" signalstoffer eller tyngdeenergien og fedtstof, sammensatte kulhydrater (f.eks. rodfrugter, fuldkorn, kartofler), grøntsager, frugt og bær, som understøtter "nedkølningssystemet" og modvirker betændelser og overophedning – med dens ubehagelige psykiske symptomer. Det kan nævnes, at kartofler, ifølge flere næringsforskere, kan være særlig godt for humøret. Måltider med protein og kartofler har vist sig at give den bedste følelse af velvære for mange mennesker. Det kan bero på, at aminosyren tryptofan (findes f.eks. i ost, keso, soja), som er vigtig for at danne serotonin, behøver sammensat kulhydrat for at optages til hjernen. Her synes det som om, at kartofler skulle være allerbedst for den transport. Når vi eksempelvis om aftenen føler dette "sug" efter noget sødt og går til køleskabet for at tage den is, den kage eller den chokolade, er det en spontan handling for at slappe kroppen af og mærke følelsen af tilfredshed, som serotonin giver. Hvis vi så i stedet tager et stykke kogt kartoffel, som er nyttigere (evt. sammen med urtethe eller mineralvand), får vi altså en bedre virkning. Andre aktiviteter, som også kan fremkalde mere følelsesenergi, fred og ro i krop og sjæl, er ifølge min og mange menneskers erfaring – rolige, dybe åndedrag, meditation, stille bøn eller rolige bevægelser som Tai chi og Qigong. Endog inspirerende læsning, hvis man orker det om aftenen, kan give samme effekt – specielt øges serotoninindholdet i hjernen, hvis litteraturen frembringer følelser af tryghed og optimisme, har det vist sig.

Aktiviteter som motion øger derimod de "opvarmende signalsubstanser" og gør os mere opkvikkede, glade og motiverede. At motionere om morgenen eller tidligt om formiddagen kan derfor, ifølge min erfaring, være særligt hensigtsmæssigt for den, som har svært ved at få gang i sin tyngdeenergi. Hvilken type motionsform, man bør vælge, beror helt og holdent på, hvad man behøver at afbalancere. Jo mere "opvarmningsmangel", jo mere behov for kraftfuld træning – styrketræning, intensiv gymnastik, løb eller raske gåture etc. Mere rolige motionsformer som Qigong, Yoga og strækøvelser kan være mere hensigtsmæssige for den, som har "nedkølningsmangler", påpeger Lombard/Renna.

Endeligt er også vort tankeliv, vor indre dialog, af stor betydning for, hvordan vore to varme og kolde grundenergier og deres signalstoffer samvirker. Her ved egentlig alle vi, som er interesserede i åndelig og personlig udvikling, hvorledes den positive og lyse tænkning er alfa og omega, men samtidig hvor svært det kan være, fordi vor livsudvikling og selverkendelse bestandig kommer med overraskelser. Derfor er det måske den største fordel at koncentrere sig om, med kærlighed og forståelse, altid at acceptere sig selv og andre præcis, som vi er lige nu, samt benytte de mentale værktøjer, som kan tjene os bedst for at håndtere vore negative følelser og tanker, når de indfinder sig på vort nuværende udviklingstrin.

Oversat af EG