Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"Søvn er tillige hjernens måde at lukke af for nye indtryk udefra. Meget tyder nemlig på, at den må have hvile for at kunne gennemføre sit reparationsarbejde. Dagens hjerneaktivitet efterlader affaldsprodukter, som skal fjernes, og småskader på hjernecellerne skal læges. Dette kan måske blot ske under søvnen." (Illustreret Videnskab nr. 6-2005)

 

Hvorfor bør man sove? Hidtil har biologer og hjerneforskere ikke haft noget rigtigt svar på dette spørgsmål. Man har bare vidst, at det er et livsnødvendigt behov for vor fysiske overlevelse og sundhed. I tidsskriftet Illustreret Videnskab nr. 6-2005 fremvises dog hjerne- og søvnforskningens seneste resultat på dette for forskerne hidtil så gådefulde område.

Dette resultat viser bl.a., at det høje stofskifte, vi har i vågen tilstand, indebærer, at hjernen opsamler affaldsprodukter, de såkaldte "frie radikaler". Disse "frie radikaler" forårsager skader på hjernecellernes cellemembran, og når nervecellerne i hjernebarken på denne måde skades, så dannes der ingen nye. Derfor må de skadede celler repareres. Under den såkaldte ikke-REM-søvn (se nedenfor) falder temperaturen og energiforbruget i hjernen. Under denne hviletilstand dannes sandsynligvis nye protein- og fedtmolekyler i hjernen, som gør det muligt, at skadede eller ødelagte cellemembraner kan repareres. Sådan kan man ifølge artiklen i Illustreret Videnskab sammenfatte søvnforskningens seneste resultater og hypoteser. Og det må siges, at det er resultater og hypoteser, som i højeste grad harmonerer eller stemmer overens med den forklaring om søvnens nødvendighed, som vi får i Martinus åndsvidenskab. I bogen Bisættelse skriver Martinus f.eks.:

"Da søvnen, som vi har set, udgør en slags helbredelse, udbedring og fornyelse af de små skader eller brud på nerve- og tænkeorganerne, som tankeprocessens "elektriske strøm" har slidt eller forvoldt, bliver det her synligt, hvor betydelig en faktor søvnen er for ethvert individ. Uden denne ville en fysisk tilværelse være ganske umulig."(1)

Ifølge Martinus er det tyngde- eller eksplosionsenergien i vor mentalitet og vor fysiske organisme, som medfører disse "mikroskopiske små sønderlemmelser i selve nervernes stof, en del sår og rifter i nervernes "kød"(2) som medfører den ligeledes "mikroskopiske smertefornemmelse", vi kalder "træthed", og som gør søvnen nødvendig. Det er jo også tyngde- eller eksplosionsenergien (varmens eller ildens energi), som forårsager den fysiske organismes stofskifte, og som sammen med følelsesenergien (kuldens energi) regulerer vor kropstemperatur. Et mærkeligt fænomen, som søvnforskningen hidtil ikke har haft nogen forklaring på, er de store forskelle og variationer, der eksisterer mellem forskellige dyrearters søvnbehov. En elefant sover f.eks. i gennemsnit kun 3,5 timer i døgnet, medens f.eks. en kat i gennemsnit sover 12,5 timer pr. døgn. Ifølge artiklen i Illustreret Videnskab kan det skyldes, at store dyr som elefanten ofte har både lavere stofskifte og lavere kropstemperatur end små dyr. Citat fra artiklen:

"Stofskiftet medfører skader på hjernecellerne. Jo højere stofskifte, desto flere skader får derfor cellerne. Hos store dyr er skaderne få. Derfor har de ikke så stort et behov for at lukke ned for kroppens funktioner under søvnen, så at cellerne kan repareres. Omvendt pådrager små dyr, som har et højt stofskifte, sig mange skader hver dag. Derfor må de sove længere." (3)

Eftersom stofskiftet i organismen kosmisk set forårsages af tyngde- eller eksplosionsenergien, så virker denne teori eller hypotese jo også som om, den harmonerer med Martinus' analyser på dette område. Interessant i denne sammenhæng ville det også være at undersøge, om der findes nogen forskel på kød- eller planteædende dyrs søvnbehov (dette fremgår ikke af artiklen i Illustreret Videnskab). Elefanten er jo f.eks. planteædende, mens katten er kødædende. Og det er jo ikke blot små katte (og andre små rovdyr), som har et stort søvnbehov. Det gælder i mindst lige så høj grad store katte som løver og tigre, så i den sammenhæng synes størrelsen ikke at gøre nogen forskel. Spørgsmålet er vel her, om ikke de kødædende dyrs mere eksplosive mentalitet er den afgørende faktor frem for deres fysiske størrelse.

1. Døsighed. Indsovningsstadiet, som plejer at tage fra 5 til 20 minutter. Her er vi halvvågne.

2. Den stabile søvn. En slags grundsøvn eller standardsøvn, som udgør halvdelen af al søvn. Her kan vi vækkes af sædvanlig lyd af samtale.

3 og 4. Efter 10-20 minutter af stadium 2 kommer vi ind i den dybe søvn. Under den dybe søvn er den sovende mere svær at vække end under de lettere søvnfaser. Nu udskilles større dele af døgnets produktion af væksthormon, hvilket er vigtigt for kroppens reparationsarbejde. Det meste af det centrale nervesystems restitution sker nu. Den dybe søvn, som fortsætter i endnu 15-40 minutter, omfatter 15-20 % af den totale søvn.

Under søvnen afløser disse forskellige stadier (inklusive REM-søvnen, som sædvanligvis betegnes som søvnstadium 5) hinanden rytmisk i såkaldte søvncykluser. Hver cyklus er på mellem 80 og 100 minutter og gentages normalt 4-5 gange pr. nat.

Og at der findes en tydelig forbindelse mellem søvnforstyrrelser og det, som i dag kaldes "udbrændthed", viser en undersøgelse af langtidssygemeldte fra den svenske tjenestepensionsvirksomhed Alecta (5).

Undersøgelsen blev foretaget i et år af Institutet för Psykosocial Medicin (IPM) og Stiftelsen Stressmottagningen med støtte fra tjenestepensionsvirksomheden Alecta. En gruppe, som havde været sygemeldt mindst tre måneder med stressrelateret diagnose, blev testet mod en kontrolgruppe af raske personer.

Andelen af dybsøvn viste sig at være betydelig lavere i gruppen af sygemeldte. Normalt består søvnen af mellem 15 og 20 % dybsøvn. De sygemeldte havde blot 9 % dybsøvn.

– Netop under dybsøvnen afsondres blandt andet opbyggende hormoner, som er vigtigt for den mentale og fysiske restitution. Denne udeblevne restitution kan være en nøgle til udbrændthed, siger professor Torbjörn Åkerstedt, som sammen med docent Aleksander Perski har gennemført undersøgelsen.

Da man studerede gruppernes søvn, viste det sig, at de sygemeldte faktisk sov cirka en time længere end den raske kontrolgruppe, men de sov kun effektivt 75 % af tiden. En søvneffektivitet under 85 % betragtes som lav og som et sikkert tegn på forstyrret søvn. Desuden havde de sygemeldte en tydelig forstyrret søvn med mange opvågninger. Det tog også hele 45 minutter for dem at falde i søvn sammenlignet med bare 12 minutter for den raske kontrolgruppe.

Man tror altså, at det er under dybsøvnen, at det meste af restitutionen af det centrale nervesystem sker. Forstyrret søvn fører også til svækket immunforsvar og ændret stofskifte. Afsondringen af kønshormoner, f.eks. testosteron, fungerer ikke, som den skal, og indholdet af stresshormoner, som kortisol og adrenalin, mindskes ikke tilstrækkeligt.

Men det er ikke selve stresset og arbejdsbelastningen, som er den vigtigste årsag til, at mennesker sover dårligt. Det store problem er det, man i undersøgelserne kalder "persistent thoughts" – tankemønstre eller problemtanker, som er blevet mere og mere vanemæssige eller automatiserede, og som derfor lever deres eget liv, og som man altså ikke kan koble fra, inden man skal sove. Tankerne fortsætter med at kværne i hovedet, indtil man falder i søvn, og så bliver søvnen dårligere. Ligeledes efterlades kroppen med et højere stofskifte under søvnen.

– Det er som en bil, der hele tiden kører på høje motoromdrejninger, forklarer Torbjörn Åkerstedt.

Altså en ond cirkel, som via overbelastning – uro – stressreaktioner – forstyrret søvn osv. bidrager til at forstærke stressreaktionerne.

Hvis et raskt menneske får for lidt dybsøvn en nat, så tager vedkommende den tilbage ved at sove en større mængde dybsøvn natten efter. Men hvis nogen er blevet udbrændt, er problemet permanent, og man kan ikke "indhente søvnen". Dybsøvnen bliver alt for kort hver eneste nat.

En sådan underminering af den naturlige søvnevne kan ske ved, at man vanemæssigt mere eller mindre øver vold på eller tilsidesætter sit naturlige søvnbehov samt ikke mindst – som den ovenfor nævnte "udbrændthedsundersøgelse" viser – ved automatiserede tankemønstre betingede af uro og stress. Men undersøgelser viser også, at man ved hjælp af "kognitiv adfærdsterapi" (KBT) kan bryde disse negative tankemønstre.

– Det giver bedre resultater end sovemidler, siger Torbjörn Åkerstedt.

KBT indebærer, at man lærer at blive bevidst om at forandre negative tanker og adfærd i positiv retning – som når det gælder søvn og søvnvaner. En meget enkel og tilsyneladende banal metode, som har vist sig at fungere i en sådan terapi, er f.eks., at man hver aften, i god tid inden man lægger sig, skriver en liste over de problemer, man har for øjeblikket. På denne måde kan man narre hjernen til at tro, at problemerne er ude af verden. Problemerne findes nu på papiret i stedet for inde i hovedet. Det lyder måske for godt til at være sandt, men metoden har ifølge forskerne vist sig at fungere. Skriftligt at formulere sine problemer er jo en måde eller et led i en aktiv bearbejdning af dem, og efter en sådan bearbejdning er det åbenbart lettere at "slippe taget" og give hjernen og bevidstheden "orlov" fra problemerne.

Martinus fremhæver jo også i denne sammenhæng bønnens store betydning. Så længe "aftenbønnen" – og den dermed forbundne tro på og tillid til et guddommeligt forsyn – var en levende daglig praksis eller vane for de fleste mennesker, var søvnproblemerne ikke af den art og så omfattende, som de er blevet hos det nutidige materialistiske "kulturmenneske". Bønnen er jo en direkte kanal eller "åben dør" til de lysets verdener, som vi ifølge Martinus under søvnen kan besøge. I lyset af åndsvidenskaben kan vi derfor også forstå, at dybsøvnen tillige har en anden og åndelig dimension af vital betydning for menneskets sjælelige sundhed og livskraft. Det er jo under denne tilsyneladende dybt bevidstløse tilstand, at vi altså er aktive "gæster" i de højere åndelige verdener og der får vore sjælelige livsbatterier opladet med ny inspiration og livskraft (7).

I artiklen Gennem dødens port skriver Martinus:

"Har man sovet godt om natten, vågner man frisk og veloplagt til den kommende dags gerning. Efter en sådan dyb og drømmeløs søvn siger man ofte: "Jeg har været langt borte", og der ligger en større sandhed deri, end den, der udtaler disse ord, måske tænker på. Når man sover, er man nemlig borte fra sin fysiske krop og lever helt i tankernes og forestillingernes verden. Det er en elektrisk verden bestående af stråler og bølger. Men selv om menneskene ved en del om elektricitet og stråler og bølger og magnetiske kræfter, er det meget lidt, de ved, når det drejer sig om de kræfter, stråler og bølger, der udgør deres egen bevidsthed og mentalitet. Når et menneske er træt og søvnig, er det fordi, dets nervesystem i dagens løb har været udsat for så megen slitage, at det nu trænger til reparation og fornyelse. Men en sådan udbedring kan ikke finde sted, hvis der stadig væk strømmer energi igennem det. Der må "lukkes for strømmen" en tid, og mennesket lægger sig til hvile. Det ophører med at få indtryk fra den ydre verden gennem sine sanseapparater, det prøver at få sine tanker til at falde til ro. Det sidste kan det måske knibe lidt med. Det vil være godt lige at gennemtænke dagens begivenheder og gøre en slags status og tænke på, hvordan man eventuelt kan forbedre det, der ikke var så heldigt, og så slippe det og sove ind. Medens dagsbevidsthedens energi en stund ikke gennemstrømmer nervesystemet, finder den nødvendige udbedring sted, så alt er klart til den livsudfoldelse, som skal finde sted den kommende dag i en vekselvirkning med den ydre verden."(8)

Oversættelse EG