Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2006/7 side 224
ARBEJDSUGE I EFTERÅRSFERIEN
Har du tid og lyst til en aktiv arbejdsferie og til at være sammen med spændende mennesker, kunne du overveje, om det ikke var en god ide at lægge vejen forbi Martinus Center i Klint.
Vi starter lørdag d. 14. oktober og slutter søndag d. 22. oktober.
Du er meget velkommen til at være her hele perioden, eller de dage som passer dig. Der er mange forskellige arbejdsopgaver, fx havearbejde, malerarbejde, rengøring og mange forskellige håndværker-opgaver. Efterårsarbejdet er et fælles projekt, hvor vi lægger vægt på et godt og inspirerende samarbejde.
For jeres arbejdsindsats tilbyder vi gode værelser, brunch om formiddagen, te/kaffe og kage om eftermiddagen, fælles mad om aftenen. Hele traktementet er til kostpris på kr. 45.
Vi tilbyder også foredrag af Martinus om morgenen, og om aftenen inviterer vi nogle af centerets foredragsholdere til at komme og tale om Martinus' kosmologi. Martinus Center har i over 70 år dannet ramme for interesserede i åndsvidenskab, og i lige så lang tid er centeret blevet vedligeholdt, takket været frivillig arbejdskraft. Vi glæder os til at se jer til efteråret.
Tilmelding på 5930 6281 eller 2021 2768
eller meget gerne på mail: eigil@martinus.dk