Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Der var engang en gammel, græsk filosof, som sagde, at alting bevægede sig. Det var ikke tomme ord, for han kunne bevise det. Så kom der en anden filosof og påstod, at det ikke var sandt, for der var slet ikke noget, som bevægede sig. Også han kunne bevise det. Men hele denne diskussion var noget pjat, syntes de gamle grækere, og derfor kom endelig en tredje filosof, den største af dem alle, som var Aristoteles. Han hævdede, at nok var der tale om bevægelse, men også om et fast punkt, "den ubevægede bevæger". Ret meget mere sagde han ikke, men i middelalderen fandt man ud af, at det faste punkt nok måtte være Gud selv. Og senere, i oplysningstiden, blandede den store tyske filosof Kant sig i sagen. Det faste punkt er det samme som det lille ord "jeg", sagde han. Dermed stod hans samtid uden at vide det med svaret i hånden på de gamle spørgsmål om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen. Men ingen så det, heller ikke Kant selv. Det forblev en skjult skat i mere end 100 år, indtil Martinus endelig og helt uden kendskab til denne lange diskussion kunne vise, at mennesket er udødeligt, at det ikke behøver at gå og være bange for døden, at det kan koncentrere sig om at se på verden med Guds øjne, ja at Gud er til, og alt er såre godt. Kort sagt, så gælder det om at være glad, være til og holde modet oppe. Tid er der nok af, der er en hel evighed.

Alt dette kan lyde såre naivt, hvis man ikke har en god forklaring at støtte sig til, og en god forklaring er et verdensbillede, der viser, hvordan tingene rent logisk godt kunne hænge sammen. En god forklaring er en måde at anskue verden på, så verden passer til det livssyn, man helt uden om bøger og andres lærdom kan have i forvejen. Det er sådan et verdensbillede, Martinus ruller op for på de næste sider. Læg mærke til hans stil. Det er værd at hæfte sig ved, hvorledes han netop begynder sin undersøgelse med en beskrivelse af verden som et uroligt sted, hvor alt er i bevægelse. Og se nu, hvordan han med få ord når ind til kernen i al bevægelse, stilheden eller det faste punkt. Læg mærke til, hvordan han, uden at kende noget til sine forgængere i antikken, middelalderen og oplysningstiden, når frem til de samme konklusioner. Og læg frem for alt mærke til, hvordan han så at sige "beviser" udødeligheden og tilmed viser, hvordan denne udødelighed rent praktisk kan fungere i det uendelige uden at dø ud på grund af manglende muligheder for fornyelse. På bare små 4 sider får du hele verdensbilledet serveret, og i resten af dette nummer finder du endnu flere følgeslutninger. Så enkelt er dette verdensbillede, så kortfattet kan det beskrives, og så meget kan der udledes af det. Men kun for den, som står og mangler et sådant verdensbillede. Send også en tanke tilbage til de gamle grækere, det var dem, der begyndte, og måske anede de, hvor tanken bar hen. De drømte en drøm, og sådan må også vi drømme, før vore drømme går i opfyldelse. Se nu selv efter, om det ikke sker på de næste sider!