Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Verdensaltet har sin egen bølgelængde, fortæller Martinus, og for at komme i kontakt med den, må man være indstillet på den samme bølgelængde. Så forstår man, hvad liv i grunden er, man forstår de analyser, der fører til livsmysteriets løsning. Men ikke alle vil kunne forstå disse analyser. Det skyldes en manglende balance eller "uligevægt". Hvad Martinus mener med det, kan du læse i det uddrag af Livets Bog, som vi bringer nedenfor.
 

Hvis nævnte uligevægt er baseret på for megen følelse i forhold til intelligens, tror et sådant væsen i stor udstrækning endnu på "det onde", "synder", "Forsynets vrede","straf","hævn" og "helvede", "evig fortabelse" etc. Ja, det er i virkeligheden denne altfor overlegne følelsesenergi i mentaliteten, der formørker "kristendommen" eller til en vis grad endnu gør den identisk med "hedenskab". Og det er dette, som "kristendom" camouflerede "hedenskab", der betinger, at den herpå baserede verdenskultur i dag befinder sig i sin egen dødskamp. "Hedenskab", hvilket vil sige udfoldelsen af "det dræbende princip", forandres ikke ved blot og bar camouflage. Den absolutte sandhed vil uundgåeligt overvinde enhver form for usandhed. Derfor må enhver kultur, der ikke er af sandhed, synke i grus, blive til aske, overfor livets egen opadgående strålende virkelighed.

Med hensyn til det væsen, i hvis bevidsthed uligevægten imellem følelse og intelligens skyldes for megen intelligens i forhold til følelse, vil det særligt gøre sig gældende, at det så at sige slet ikke "tror" på noget, ja, det benægter endog i stor udstrækning alt, hvad det ikke forstår af livets mysterium. I kraft af sin altfor dominerende intelligens i forhold til dets følelse bliver det meget koldt og følelsesløst i sine ræsonnementer. Da talentet for anvendelse af følelsesenergi i bevidstheden kun kan blive til igennem lidelseserfaringer, og disse overgår i bevidstheden som fundamentet for skabelsen af talentet for medlidenhedsevnen, vil det intelligensoverlegne, men følelsesfattige individ således ikke være i besiddelse af nogen særlig stærkt udviklet medlidenhedsevne og er således i tilsvarende grad uden hæmning for sin intelligensudfoldelse. Denne må derfor nødvendigvis hos et sådant væsen blive hensynsløs og egoistisk. Et sådant væsen kommer derfor også stundom til at besidde umådelige rigdomme, ligesom det er i stand til i stor stil at tvinge medvæsenerne til at trælle for sig, til at købe varer af sig til ågerpriser, eller på anden måde beherske disse økonomisk. Nævnte væsen befinder sig således meget langt fra at bygge sit liv op i kontakt med verdensaltets sande struktur. På grund af den manglende følelse kan det ikke hæve sin tankeflugt til andet end håndgribelige, materielle foreteelser og kan således ikke i noget som helst tilfælde få anvendt sin fremragende intelligens på noget højereliggende tankefelt, hverken på det religiøse, kunstneriske eller filosofiske. Men forretning, forretning og atter forretning er dets speciale. Selvberigelsestalentet kulminerer i sådanne væseners bevidsthed. Alt højere åndsliv er for dem en lukket bog, ja, er et noget, hvis eksistens de mest har tilbøjelighed til at benægte. Disse væseners politik eller videnskab, hvis de giver sig af med sligt, bliver langt mere identisk med en kold forretningsatmosfære, end den bliver et virkeligt moralsk ideal.

Da disse væsener således kun repræsenterer "hedenskab", kan de heller ikke i noget tilfælde frelse den nu synkende verdenskultur, men har i stor udstrækning, til personlig fordel, forstået intelligensmæssigt at udnytte dens fald og derved være medvirkende til yderligere at sætte dette i skred. Denne deres eksistens langt borte fra verdensstrukturens intellektualitet eller logik giver dem ingen betingelser for at forstå livsmysteriets løsning. Dette mysteriums tolv grundfacitter er et umuligt problem for dem. Og det må næsten kaldes godt, hvis de ikke ligefrem gør modstand imod denne livsgådens sande løsning.

Vi har således her mødt to kategorier af mennesker, hvis daglige opfattelse af livet, af moral og væremåde endnu ikke er nået frem til at kunne vibrere i kontakt med selve verdensstrukturens egen "bølgelængde", idet der endnu forefindes et altfor stort manglende led imellem denne sidstnævnte "bølgelængde" og disse væseners. I samme grad, som der i deres bevidsthed findes overlegen følelsesenergi, vil de i overlegen grad korrespondere med verdensstrukturens følelsesenergi og mangle korrespondance med samme strukturs intelligensenergi. Og i samme grad, som der i deres bevidsthed findes en altfor overlegen intelligens i forhold til følelse, vil de i tilsvarende overlegen grad korrespondere med verdensstrukturens intelligensenergi, men mangle føling med dennes følelsesenergi […].

Medens disse her nævnte to bevidsthedskategorier ikke er i særlig kontakt eller på "bølgelængde" med selve verdensaltets generalstruktur og derfor endnu ikke i særlig grad har udviklet talentkerner for forståelsen af livets højeste humanitet eller kærlighed, vil der være en anden kategori af væsener […]. Disse væsener har i det væsentlige gennemløbet spiralens lidelseszoner og har fået udviklet ligevægt i deres manøvrering med følelse og intelligens i deres bevidsthed. I kraft af denne ligevægt er de mere eller mindre på "bølgelængde" med verdensstrukturen, ja, denne er så at sige blevet noget af deres indre. Deres bevidsthedsstruktur med dens intelligenskontrollerede følelse og følelseskontrollerende intelligens fremtræder netop i verdensstrukturens særlige billede eller lignelse. Deres karakter og morelopfattelse går således nøjagtig i samme retning som selve verdenslovene. De er, om end i mange tilfælde ubevidst, i stærk føling med den humanitet og kærlighed, der er det centrale i Guddommens åbenbaring af verdensaltet. Intet under, at den guddommelige ånd, der evigt vil "svæve over vandene", hvilket, i mere intellektuel opfattelse, vil sige: kærlighedsvidenskaben, for dem vil være det samme, som sommerregnen er det for blomsterne, nemlig en umådelig rensende og styrkende livskilde. De vil i mere eller mindre fremtrædende grad suge til sig af den guddommelige visdom eller absolutte afsløring af livsmysteriet. Ja, den vil efterhånden være en uundværlig guddommelig livsnæring helt ind i deres bevidstheds inderste mikroregioner. Disse væsener er "de kommende slægter", til hvem "talsmanden den hellige ånd" eller den evige kærlighedsvidenskab skulle komme og overskygge eller indvi i livsmysteriets sande løsning eller Guddommens nærhed i de jordmenneskelige zoner.

Århundreder er nu gået, siden denne underbare forjættelse fra et guddommeligt sendebuds mund, som en lysåbenbaring, begyndte at vibrere ud over verden. De "kommende slægter" er for længst fødte. Vi har her mødt dem i kød og blod. Verdensstrukturens "bølgelængde", hvilket vil sige: kulminationen af humanitet og kærlighed eller livets sande intellektualitet, vil udelukkende være og blive disse væseners højeste ideal eller livsbasis. De er "den gode jord" eller sande bærere af virkelig verdenskultur. Der, hvor de går hen over jorden, skal freden lyse. Der vil "den ny himmel og jord" funkle og kaste sin intellektuelle stråleglans ud over universets tusinder af andre stjerner.

 

Uddrag af Livets Bog 2, stk. 618, 619 og 620.