Kosmos 2006/10 side 290
Et verdensbillede uden grænser
Kære læser!
En gang var der kirkefædre til, og en af dem var Augustin. Han blev regnet for et orakel af sin samtid, så man spurgte ham om mange ting, og det var også en yndet sport at finde på spørgsmål, han ikke kunne svare på. Kendt er spørgsmålet om "tid", hvad er det for noget? Augustin tænkte sig godt om, før han svarede: "Jeg vidste det, før du spurgte, men nu hvor du har spurgt, ved jeg det ikke." En anden gang ville man vide, hvad Gud lavede, før han skabte verden. "Et helvede til dem, der kan finde på at stille den slags spørgsmål", svarede Augustin.
For nogen tid siden fik jeg brev fra en læser, som fandt det betænkeligt, at Martinus havde svar på alting. Det kan da ikke passe, mente han. Og rigtigt, også jeg bliver af og til forundret over den sikkerhed, Martinus lægger for dagen. Han kan svare på alt, ikke i detaljer, men i generelle principper, og enhver med tilpas kendskab til hans verdensbillede kan uden besvær gøre det samme. I dette nummer af bladet svarer Olav Johansson udførligt på det drilske spørgsmål om begrebet "tid". Men også spørgsmålet om Guds eksistens før den bibelske skabelse vil nemt kunne besvares.
Hvorfor kan Martinus gøre, hvad Augustin ikke kunne?
Der kan være flere forklaringer. En af dem kunne være, at Martinus' verdensbillede er et evigt verdensbillede uden de begrænsninger, som Augustin måtte tumle med. Derfor er det i grunden ikke fair at regne den ene for mere klog end den anden, deres betingelser var jo forskellige. I et verdensbillede uden grænser er det meget lettere at finde årsager og virkninger, her er ingen tid og intet rum, som sætter grænser for svaret. Alt vil i princippet kunne forklares, det gælder blot om at forstå svaret, og det gør man måske først, når man på forhånd fornemmer, at vi mennesker trods fødsel og død alligevel er udødelige.
Kan vi da opleve vores egen udødelighed? Ja, og det er ikke usædvanligt. Mange kender fornemmelsen af at stå undrende over for det store verdensrum en stjerneklar aften. Det er, som om universet taler til os. Noget sker, men ingen har hidtil kunnet sætte ord på. Det gør Martinus. På de næste sider kalder han det "universets juletale". Prøv selv at se, om du ikke med hans artikel in mente vil opleve den kommende jul på en helt ny og bevidst måde. Og send også en venlig tanke tilbage til gamle Augustin, som levede i Rom omkring år 400. Han ville ikke kunne forstå et verdensbillede uden grænser. Så sent som år 1600 blev Bruno brændt på bålet for en så kættersk tanke.
Med dette nummer af Kosmos slutter vi så årgangen 2006. Vi ønsker læserne en god jul og et på gensyn i det nye år med bl.a. den faste spørgerubrik, hvor I som sædvanlig er velkomne til at udfordre Martinus' verdensbillede og afsøge de grænser, som ikke er der.
sh