Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Mennesket lever ikke af brød alene. Det skal også have underholdning. Hvilken forskel er der på fysisk og åndelig føde? I princippet er der slet ingen! Hele vor livsoplevelse er betinget af reaktioner mellem jeget og dets energier og omverdenens energier. Når energiudvekslingen fungerer gnidningsløst eller harmonisk, opleves behag, mens det modsatte bliver tilfældet, hvis energierne ikke er på samme bølgelængde eller ikke kan have en gensidig påvirkning på en hensigtsmæssig måde. En hensigtsmæssig måde indebærer, at etablerede energikombinationer fastholdes og/eller udvikles efter skabernes (jegernes) intentioner, eller sagt på en anden måde: livets omsætning og udvikling. Men findes der skabere bag de etablerede energikombinationer? Hvad enten det er dyr, planter, mineraler, atomer, jordkloder osv.? Kan alt ikke ses som tilfældigheder? Jo, midlertidigt kan man forestille sig det og dermed også erkende altings meningsløshed – en logisk følge af manglende kundskab om verdensaltet. I øvrigt har kaosforskningen gjort tilfældighedsbegrebet mere og mere usandsynligt.

Fysisk ernæring (fysisk materie) består af faste, flydende og gasformige stoffer. Åndelig ernæring (psykisk materie) består af tanker, ideer, beregninger og længsler. Både fysisk og psykisk materie består ifølge Martinus af forskellige kombinationer af seks grundenergier, der alle findes i alt, der kan opleves, men i forskellige proportioner. Dette viser han og gør tydeligt i symbol 12, Grundenergiernes kombinationer. (Vist på forsiden af dette nr., red.).

Hvor går da grænsen mellem fysisk og psykisk materie? Fysisk materie opleves der, hvor jeget har udviklet specielle energikombinationer (fysiske sanseorganer), som ved reaktioner med visse energikombinationer i energioceanet giver forudsætninger for oplevelse af den fysiske verden. Denne er altså illusorisk, men virkelig nok for dem, som har bundet sig til fysisk livsoplevelse.

Hvad er da svaret på vort spørgsmål om, hvad vi egentlig spiser? Det afhænger af, hvem vi spørger. En ernæringsekspert ville svare, at vor mad består af kulhydrater, fedtstoffer (lipider), proteiner, vitaminer, mineraler og sporstoffer, samt ville kunne redegøre for, i hvilke former af ovenstående stoffer og i hvilke proportioner, de bør spises.

En fysiolog ville kunne fortælle om, hvordan de forskellige næringsstoffer nedbrydes under passagen gennem kroppen og optages som nye stoffer efter enzympåvirkningen i mundhule, mave og tarm. En biokemiker ville være gået et skridt længere og ville have talt om, hvordan de enkelte celler nedbryder og udnytter den i føden opmagasinerede såkaldte kemisk bundne energi via Krebs citronsyrecyklus og den afsluttende brinttransport. En kemiker ville forenkle det hele og kort og godt konstatere, at vi omsætter ilt, brint, kul, lidt kvælstof og endnu mindre af de fleste andre grundstoffer. En kvantefysiker ville fortælle os, at vi egentlig spiser et "felt", dvs. elektromagnetiske, ikke-fysiske fænomener, som ved reaktioner med vore fysiske sanseorganer giver os forestillinger om fysiske materier. En filosof med kendskab til verdensaltet som bestående af partikler og tomrum, hvor partiklerne er altovervejende tomrum, havde med god grund kunnet hævde, at vi spiser tomrum, fysisk set.

Alle svar er rigtige, hver på sin måde, men hvad er det egentlig, vi spiser?

Martinus viser os bl.a. i symbol 7, at verdensaltet er opbygget af levende væsener inde i levende væsener. Vor føde består altså af levende væsener i vort mellemkosmos samt individer fra vort mikrokosmos. At spise indebærer at dræbe andre levende væsener for at få fordel af deres energiindhold. Er det så ikke lige meget, om vi spiser dyr eller planter? Nej, absolut ikke! Hvis vi har til hensigt at forårsage så lidt lidelse som muligt for vore medvæsener og samtidigt give passende energi til vore mikrovæsener, må vi indhente kundskab om, hvad der egentlig sker, når vi spiser.

Vi vender tilbage til symbol 12. Et menneske befinder sig i den øverste del af dyreriget og har altså i sin organisme mere af de højtvibrerende følelses- og intelligensenergier end dyrene. Disse domineres af de lavtvibrerende instinkt- og tyngdeenergier. At nedbryde grove, lavtvibrerende energikombinationer koster energi og virker nedbrydende på organismen. For at få vibrationer, der harmonerer mere med menneskets, må vi gå til planteriget, hvor altså vor nuværende føde er at finde. I en ganske nær fremtid bliver endog plantenæringen for grov, men da vil nye veje være åbne for vor energiomsætning.

For de fleste vegetarer er det nok ikke fødens vibrationsniveauer, der er det afgørende for deres beslutning om ikke at spise kød. De nænner helt enkelt ikke at forårsage lidelse for dyrene, en lidelse, som de selv har oplevet (bevidst eller ubevidst), og som har gjort dem medfølende. Men lider planterne ikke, når vi lemlæster dem? Nej, ikke nær så meget som dyrene. Disse har deres dagsbevidsthed på det fysiske plan, præcis som vi, mens planterne blot har en slags anelsesbevidsthed om den fysiske verden og ikke kan føle fysisk smerte.

Analyserer vi føden nærmere, både den animalske og den vegetabilske, finder vi, at den ifølge Martinus består af såkaldte A- og B-livsenheder. A-livsenhederne tjener som beskyttelse for B-livsenhederne og er uegnede som føde, men må dræbes, for at de indkapslede B-livsenheder skal kunne udnyttes. Det, der giver os den egentlige energi, er den "kraftaura" af elektromagnetisk karakter, der omgiver B-livsenhederne. Disse er ifl. DEV 4:38.14 citat: "så lidt udviklede, at de endnu er af åndelig natur. Disse livsenheder har ingen fysisk organisme ud over en kraftaura, der er koncentreret omkring dem." Dette betyder, sådan som jeg opfatter det, at B-livsenhederne, set fra vor synsvinkel, er af elementarpartikelkarakter, som kan inkarnere fysisk, når passende energitilstande (vor krop) er til rådighed. B-livsenhederne er i høj grad fysiske, set ud fra vore cellers synsvinkel, idet deres grænse mellem fysisk og psykisk materie ligger to "niveauer" under vor. Dette er egentlig ikke så underligt, selv ud fra en materialistisk synsvinkel, hvor man har konstateret, at det meste af energiudbyttet fra føden sker langt nede i nedbrydelsesprocessen i forbindelse med den afsluttende brinttransport, hvor brint ioniseres, og elektrokemiske processer giver energi. Set fra en bestemt synsvinkel kan vi betragte kroppen som en elektromagnetisk "klump" sammenholdt af jegets intellektuelle energier (viljesenergier), dvs. min "gravitation". Kraften til at opretholde, forandre og omsætte energi sker gennem viljeenergiernes indvirkning på tyngde-kuldeenergibalancen.

I symbol 38 "Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde" viser Martinus, hvorledes individernes vibrationsniveau forandres under udviklingen, samt hvorledes forholdet mellem A- og B-livsenhederne varierer kraftigt i de forskellige fødeemner.

Med tanke på evolutionens langsomme forløb kan det forekomme ulogisk, at vi mennesker skulle have nået at forandre os vibrationsmæssigt, så meget som symbolet antyder i løbet af nogle titusinder af år. Mange af vore livsfunktioner kan spores hundrede af millioner af år tilbage. Et nærmere studium af problemet viser imidlertid, at vi befinder os i en forceret udvikling, og at forskelle i forskellige folkeslags evne til at omdanne føden varierer kraftigt, og at tilpasningsevnen til nye miljøer og vaner er stor. Genetisk kan man sige, at mennesket har et rigt forråd af disponibilitetsanlæg, på godt og ondt, som kan aktiveres, når det er nødvendigt.

Hvorfor er menneskene begyndt at spise kød, hvis det ikke er passende føde, moralsk og medicinsk? Under udviklingens gang kommer mennesket til at opleve kulminationen af at handle forkert, eller med andre ord ragnarok der, hvor vi er nu. Dette er et resultat af vor frie viljes handling inden for rammerne af det, som Martinus kalder skabelsesprincipperne, som paradoksalt nok, samtidigt med at de er begrænsende faktorer for en totalt fri vilje, også muliggør et vist omfang af fri vilje. Et af skabelsesprincipperne, sult- og mættelsesprincippet, leder individet til at sulte efter at nå et bestemt mål, kulinarisk eller på anden måde. Så længe væsnet stadig i høj grad er et instinktvæsen med begyndende evne til at anvende intelligensenergien, vil det komme til at begå fejltagelser. Noget sådant (som kosmisk set ikke er en fejltagelse) fører bl.a. til kødspiseri, nydelse af alkohol og stoffer, fænomener som i høj grad bidrager til ragnarokepoken. For vor videre udvikling er denne uundgåeligt nødvendig, hvor smertelig den end er og kommer til at blive. Når vi har fået kundskab om vore mad- og drikkevaners indvirkning på vore liv og har taget konsekvenserne af dette, kommer vor helbredstilstand til hurtigt at forbedres (i løbet af nogle liv). Selv om jeg stort set ikke kan påvirke de globale hændelser, kan jeg skabe fred i mit indre. Himmeriget (og helvede!) er inden i jer!

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg virkelig vil afstå fra kød og alkohol, men ikke orker at tage skridtet?

Til at begynde med: skaffe kundskab inden for nævnte områder, og siden, når indsigten er tilstrækkelig, skynde sig langsomt. Det er ikke passende hovedkulds at stoppe med kød og alkohol, idet mange af mine mikrovæsener har kunnet inkarnere i mig på grund af de tidligere herskende energiforhold. Disse mikrovæsener ville så pludseligt være uden næring, og deres angst ville så af jeget opleves som abstinensfænomener. En overgangstid på cirka et halvt år for kød og nogle måneder for alkohol vil nok være passende for de fleste.

Hvad er det så egentlig, vi spiser? Det korrekte svar er: energi! Senere er det så et andet spørgsmål, hvad energi egentlig er: materialisternes "ved ikke" eller Martinus' grundenergier eller noget andet. Der er frit valg!

Oversættelse EG