Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Der findes to måder at tænke på – en rumlig og en lineær. Den ene er ikke bedre end den anden. Det er bare, hvordan du nu engang tænker. I den lineære tager man én ting ad gangen og føjer andre ting til. Så ser man, hvordan de danner en helhed. I den rumlige måde begynder man med helheden og undersøger så de ting, den består af.

Den russiske atomfysiker George Gammow fortæller om sin barndom, at han i kirken fik udleveret en oblat med den besked, at det var Jesu legeme. Den unge mand spiste ikke oblaten, men tog den med hjem og lagde den under sit mikroskop, Her så han, at det var et stykke brød. Dermed sluttede han sin undersøgelse. Han fik ikke samlet andre ting sammen, der kunne vise ham, at det på en eller anden måde også godt kunne være Jesu legeme.

Det var ærgerligt, så lad os kigge lidt på den rumlige version af historien. Vi begynder igen med oblaten, men lægger den ikke under mikroskop. I stedet spørger vi præsterne, hvad det hele går ud på. Deres svar er enkelt nok. Når den troende spiser oblaten, modtager han Guds tilgivelse for sine synder. Nogen lineær forklaring får vi ikke, men den kommer Martinus med i sin artikel på de næste sider. Han slår straks ned på en enkelt ting for derpå at lægge andre ting til, så der kommer en forklaring ud af det. Nu kunne det være spændende at høre, hvilken ting Martinus begynder med, men det vil jeg overlade til dig selv at se efter. Så meget vil jeg dog afsløre, at det er en ting, som både Gammow og præsterne let kunne blive enige om, en almen menneskelig erfaring.

Nu vil du måske spørge, hvad alt dette går ud på. Svaret får du i Martinus' næste artikel. Den største helhed, vi kan finde, er naturen. Sig bare universet eller verdensaltet, så er du sikker på at få det hele med. Det er dér, Martinus begynder. Så gør han som før. Han finder en ting, vi alle kan være enige om, går videre til den næste, og på den måde fører han os frem til et totalt verdensbillede i tid og rum. Ja, se selv efter.

Og sådan kan man blive ved. Tag fx et begreb som udvikling. Begynd med det. Det gør John Klemens Nielsen i sin artikel længere inde i bladet. Eller begynd med en oplevelse, du har haft. Sådan starter Jan Seilitz. Eller et abstrakt begreb som fascisme, det har Lars Forslin valgt. Du vil se, at man kan blive ved med at forbinde lineær og rumlig tankegang. I månedens spørgerubrik tror jeg nok, du vil give mig ret i, at vi slår alle rekorder. Her drejer det sig om bøn til Gud. Ærlig talt, er det ikke bare en illusion? Tænk rumligt og se selv efter, hvad der kommer ud af det.

Ja, og sådan går det bare derudad. Vores flittige forfattere causerer over snart det ene, snart det andet. Om vi starter med helheden eller detaljen, så skal enderne helst nå sammen. Og når det sker, sker der også noget med dig og mig. I bedste fald siger vi aha! Ja, så kort kan det siges.

Og hermed byder vi velkommen til et nyt år med 10 funklende nye numre af Kosmos. Vi har masser af Martinus-artikler på lager, som aldrig før har været publiceret. Godt nytår!