Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Jeg har været til teaterforestillingen "Tusinde år hos Gud" på Elverket i Stockholm. Det var onsdag aften d. 5. april 2006. Senere hen på aftenen kom jeg hjem til Videnskabsmagasinet på TV2, som handlede om universet og videnskabsmændenes søgen efter planeter, som ligner vor egen, nogle millioner lysår borte, eller hvad det nu var. HVILKEN AFTEN!!

Forestillingen var en blanding af sang, dans, skuespil og kortere foredrag om livet og universet. Publikum sad i etager rundt om scenen i et rektangulært scenerum med grusbelægning på gulvet. Fantastiske billedprojektioner rundt i hele det store lokale samt lyd- og musikillustrationer, som fik væggene til at ryste.

To aktører, som enten var, eller lod som om de var videnskabsmænd, fremsagde monologer eller dialoger om universets uendelighed og om livet. Jeg opdagede, at jeg sad og lyttede med et genkendelsens smil så bredt som en postkasse. Og ih, hvad disse videnskabelige landvindinger dog kan sætte i gang i ens egen tankevirksomhed. Men det var stadigvæk naturvidenskab og har derfor heller intet svar på spørgsmål om evighed, uendelighed, tid og rum og om, hvad livet egentlig er (eller hvem livet er for at være eksakt).

Forestillingens hovedaktør skulle forestille ISAAC NEWTON, som med sine bevægelseslove sammenfattede og præciserede de iagttagelser, som Galilei, Kepler m.fl. har gjort. Hans kraftbegreb, og her skal man være særligt opmærksom på gravitationsteorien, indebar et brud med den indtil da gældende kartesianske fysik. Newton "døde" mod slutningen af forestillingen, og man må forestille sig den symbolske betydning af dette. Man sagde, at han svævede mellem gulv og loft efter sin død, og lige så symbolsk må man tænke sig hans urværksunivers svæve på tilsvarende måde. Efter Newton dukker Albert Einstein op i tankeverdenen med sine lidt mindre forudsigelige konklusioner om, hvad der befinder sig nede i mikrokosmos. Her virker ingenting længere lige så let forudsigeligt som i urmager Newtons verdensbillede. Og i atomernes verden synes der at herske en fuldstændig – og uberegnelig – individualisme, (som i menneskenes verden altså …) hvilket jo også er tilfældet. I hvert fald hvis man ser denne lilleputverden i lyset af Martinus' verdensbillede.

Da dukkede Martinus op i mit overophedede, men lattermilde hoved, og det forekom mig pludseligt, at jeg var udvalgt, og at jeg forstod, hvad både tid, rum, evighed, uendelighed, liv og død var for noget. Det forekom mig, at jeg begreb, at gravitation kun er en viljesytring, og at tid og rum er to sider af samme sag. Evighed og uendelighed er ingen størrelser, men tilstande, samt at livet er et evigt kosmisk princip og døden blot en TÆNKT modsætning til livet. Derefter sang det meget musikalske kor diatoniske stemmer med vældig kraft og indlevelse, og det var tid at gå hjem og fundere over, hvor mærkeligt livet egentlig er.

Derefter kom som sagt Videnskabsmagasinet og jonglerede med milliarder af mulige verdener – som vi nota bene – KAN REGISTRERE! Bag disse, og alle parallelle universer blandt dem, lige så mange, eller UENDELIGT mange mulige verdener, hvor ordet "mange" ophører med at betyde noget som helst. Uendeligt betyder jo blot, at alle nuller i universet ikke engang kommer i nærheden af, hvad man tilsigter. Man forsøgte vitterligt under teaterforestillingen at projicere matematiske tal på væggene med en masse nuller, men hvad er det? Blot NOGET BEGRÆNSET – selv om man svimlede over for summen af de tal.

Ja slutsummen, eller skal man sige subsumeringen af alle indtryk fra denne aften, var salighed. Mit sikkert i andres øjne fjollede smil var ligesom klistret fast i mit ansigt, og jeg følte samme fortryllelse, som jeg mindes fra de gange, jeg har været forelsket. Jeg startede med at vaske op, da jeg var kommet hjem og syntes, at hver lille boble i opvaskevandet opførte sig som sit eget lille univers. Jeg syntes også, at de lo til mig og ville mig det godt samt ville sige, at jeg ikke skulle glemme at tage lidt creme på bagefter, så huden ikke tørrede ud.

Det var min lille fortælling om "Tusinde år hos Gud". Jeg ved ikke, hvor længe den kommer til at gå på Elverket, men hvis I får mulighed for at se den, så gør det. Og har I nogle års erfaring med Martinus Kosmologi i bagagen, så kan jeg love, at oplevelsen får en ekstra dimension, og at livet på ny bliver, hvad det er beregnet til at være – et stort eventyr.
 

Oversættelse: EG