Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Hvad er kærlighed? Det kan du se på forsiden af dette blad. Du vil se to mennesker, der trykker sig så tæt og inderligt sammen som muligt. Hvis ikke deres fysiske kroppe var i vejen, ville de smelte fuldstændig sammen. Så ville man bare se ét legeme, skønt der stadig var to. Du ser noget lignende, når en flok nyfødte hundehvalpe eller kattekillinger klumper sig sammen. De finder varme og tryghed hos hinanden, men før eller senere spredes de for at gå på opdagelse i verden uden om. Det samme gør vi mennesker, og ofte bliver det mere forskellene end lighederne, der kommer til at dominere fællesskaberne. Men under overfladen ligger stadig den gamle drøm om at være ét med de andre.

"Menneskehedens kærlighedshunger" kalder Martinus den længsel, der drager alt levende mod hinanden, skønt mange kræfter også trækker den anden vej. Tænk, hvis vi alle kunne mødes engang! Det er den tanke, vi er på sporet af i dette nummer af Kosmos. Vi skal i månedens spørgerubrik se, hvordan længslen ikke blot gælder for dyr og mennesker. Himmellegemerne har også deres længsel, deres tyngdekraft. Det er blot en anden side af drømmen om at smelte sammen. Olav Johansson skriver om telepati hos dyr og mennesker. Ikke mindst et forsøg med en usædvanlig papegøje vækker forundring. Så tæt forbundet er den blevet med sine mennesker, at den kan læse deres tanker og tilmed udtrykke dem i ord og hele sætninger. John Klemens Nielsen fortæller om den frygt og de forestillinger, som automatisk følger med, når vi isolerer os og kommer bort fra hinanden. Kærligheden overvinder alt, selv frygten for døden, skal vi se. Jan Seilitz viser i sin artikel, hvordan han bruger sin viden om disse ting til at hjælpe en ven.

Illustrationen på forsiden er en gengivelse af Gustav Klimts berømte maleri "Kysset". Det fortæller Grete Bylund mere om inde i bladet. Martinus brugte som bekendt også billeder i form af "symboler". Det er sådan, man gør, når man vil forklare andre noget. Det er en måde at gøre sine tanker synlige for andre, så de kan forstå, hvad man mener. At forstå betyder jo, at man genkender noget af sig selv i den anden. Martinus ville gerne forstås, og det, man kunne forstå og genkende, var jo netop kærligheden. Den stråler som en sol gennem alle hans symboler og hele hans værk. Jo mere kærlighed, man selv har, des bedre forstår man ham. Derfor vil forståelsen for hans arbejde vokse gradvist frem ude i verden, efterhånden som den modnes og bliver et mere kærligt sted at være. Hvordan det vil gå til, kan du se mere om på de følgende sider. Så meget vil jeg dog afsløre, at det er længslen efter at være ét med de andre, der kommer til at styre det hele.