Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"Man er ikke vant til, at tanken ved koncentration alene og ganske uden ord eller skrift kan overføres til et andet væsen. Det er der dog, som tidligere nævnt, adskillige eksempler på, og der vil fremkomme flere, når menneskene, specielt forskerne, bliver opmærksomme på det."

(Martinus: "Korrespondancen mellem det fysiske og det psykiske plan", Kosmos 4-1994.)

Plejer du at fornemme, hvem der ringer, inden du tager telefonen? Det er du ikke ene om, viser en engelsk undersøgelse. Det er biologen og parapsykologen Rupert Sheldrake – mest kendt for, at han engang lancerede teorien om formdannende eller "morfogenetiske" felter for biologisk udvikling i sin bog "Mod en ny livsvidenskab"¹ – som har gennemført et eksperiment under videnskabeligt kontrollerede former for at undersøge, om der findes nogen virkelig substans i det fænomen, som vi populært plejer at kalde "telefontelepati".

Sheldrake samlede 63 forsøgspersoner, som alle måtte give navn og telefonnummer på fire slægtninge eller venner. Disse blev derefter tilfældigt ringet op og bedt om at ringe forsøgspersonerne op, som så skulle meddele, hvem de troede, der ringede. Forsøgspersonerne svarede rigtigt i ikke mindre end 45 % af tilfældene (den statistiske sandsynlighed for, at det skulle være rigtigt, var jo ikke mere end 25 % eller en ud af fire), hvilket ifølge Sheldrake beviser, at det ikke bare drejer sig om den såkaldte tilfældighed.

Sheldrake foretog også en lignende undersøgelse med e-post i stedet for telefonsamtale, og der blev resultatet det samme. Han vil nu gå videre med forskningen og foretage samme type undersøgelse for sms'er, skriver nyhedssiden news.com.²

Undersøgelserne og deres resultat findes udgivet i bogform³, og her vil jeg bare nævne et eksempel på et sådant studie, som vistes i en TV-dokumentar om dyrs mentale evner.

Eksperimentet var arrangeret på den måde, at en del af Sheldrakes medarbejdere tog hundeejeren med på en ikke i forvejen aftalt biltur, samtidig med at forsøgspersonens hund blev efterladt hjemme. To videokameraer – et, der filmede hunden derhjemme og et, der filmede hundeejeren i bilen – fulgte og registrerede hele forløbet (også med eksakte tidsangivelser). Efter et antal timer i bilen siger forsøgslederen pludseligt til hundeejeren: "nu kører vi hjem" (bilen befandt sig da 20-30 km fra hjemmet). Og i faktisk samme sekund eller øjeblik registrerer videokameraet i hjemmet, at hunden rejser sig op fra sit leje og går med forventningsfulde skridt og logrende hale til hjemmets yderdør for at indtage sin sædvanlige siddende venteposition henne ved døren, hvor den trofast bliver siddende, indtil ejeren måske en halv time senere i virkeligheden vender hjem. Det lader altså til, at hunden reagerede umiddelbart på den tanke, der formuleredes i ordene: "nu kører vi hjem".

Den grå jako papegøje er dyreverdenens sprogekvilibrist. Den kan bl.a. finde på nye ord, lære sætningsopbygning, indsætte menneskeskabte ord i deres rette sammenhæng og til og med lære andre papegøjer det, som den selv har lært.⁴

En grå jako ved navn Alex har f.eks. i mange år imponeret forskere i USA med både sine verbale og matematiske evner (den kan regne rigtigt på forskelligt antal genstande af f.eks. forskellige farver eller former, som forskerne viser den). Men hvis Alex er imponerende – hvad skal man så sige om dens artsfælle N'kisi?

N'kisi er en grå jako, som bor i New York, og som har et aktivt ordforråd på over 1000 engelske ord (som den kan anvende på en selvstændig og kreativ måde i forskellige situationer)! Dens kvindelige ejer har fra begyndelsen lært den sproget på samme kærlige og legende måde, som når man lærer et lille barn at tale, og hun siger, at den under sin opvækst lærte gennemsnitlig et ord om dagen. Men N'kisi viste sig snart ikke blot at være en utrolig verbal begavelse. Dens ejer begyndte at få mistanke om, at fuglen også måtte være telepatisk begavet, da hun ofte havde bemærket, at N'kisi verbalt gav udtryk for ting, som hun gik og tænkte på. Hvis hun tænkte på mad, så begyndte fuglen f.eks. at tale om mad. Ad omveje fik Rupert Sheldrake høre om den meget specielle papegøje i New York og dens ejer, og han tænkte, at den ville være et interessant studieobjekt i hans forskning vedrørende telepatisk kommunikation mellem mennesker og husdyr.

Eftersom N'kisi – til forskel fra f.eks. en hund – har evne til at sætte ord på sine tanker, besluttede Sheldrake at gennemføre et klassisk telepatieksperiment – af samme slags som forskere plejede at gøre med Uri Geller og andre psykisk begavede mennesker. N'kisi og dens ejer blev placeret i hvert sit rum – med lukket dør imellem, og derefter skulle ejeren åbne en i forvejen lukket kuvert indeholdende forskellige billeder, som ejeren telepatisk skulle forsøge at formidle ind til sin fugl i rummet ved siden af. Af i alt 71 sådanne billeder i eksperimentet noterede N'kisi sig for 23 såkaldte "pletskud", dvs. helt korrekte svar (her må man jo også tage i betragtning, at fuglens trods alt begrænsede ordforråd antageligt sætter visse grænser for, hvor meget og hvor præcist den verbalt kan svare på billeder, som ikke sjældent forestillede temmelig komplicerede ting og sammenhænge).

I samme TV-dokumentar som det ovenfor nævnte telepatieksperiment med en hund og dens ejer vistes også et antal af de "pletskud", som Sheldrake og hans medarbejdere noterede i eksperimentet med N'kisi. Jeg har her nedenfor gjort nøjagtige notater fra en videooptagelse af denne TV-dokumentar for at vise, hvad fuglen sagde på nogle af disse "pletskud", som vistes i programmet, og som jeg gerne vil meddele jer, da jeg synes, at disse eksemplers "beviskraft" var så overbevisende og forbløffende:

Eksempel 1: Et foto af en blomst.
N'kisi siger: "Du kan tage den. Tag din blomst. Vi ses senere. Vi må tage billedet, blomst. Du har billedet af blomsten. Tag billedet blomst. Hent kameraet. Tag billeder af blomster.

Eksempel 2: Et foto af to halvnøgne menneskekroppe på en badestrand.
N'kisi siger: "Kig på min flotte nøgne krop".

Eksempel 3: Et foto af en mand, der snakker i telefon.
N'kisi begynder at efterligne telefonlyde og siger derefter: "Hvad laver han med telefonen?"

Eksempel 4: Et foto af en chauffør, som stikker hovedet ud af bilvinduet.
N'kisi siger: "Du stikker hovedet ud. Forsigtigt, du må stikke hovedet ud."

Eksempel 5: Et foto af et par, som giver hinanden et knus.
N'kisi siger: "Det er et knus".

Ja, hvad skal man sige? Det er næsten sådan, at man – til forskel fra N'kisi altså – bliver stum…⁵

I samme TV-dokumentar fortalte den berømte primatolog Jane Goodall om sit første møde med N'kisi hjemme hos dens ejer i New York. N'kisi havde bare set en videofilm og nogle fotos af Goodall – i selskab med chimpanser – tidligere. Men ifølge Goodall genkendte den hende åbenbart fra disse billeder, for det første, den sagde til hende, var: "got a chimp?" ("har du en chimpanse?") Ifølge ejeren havde den aldrig anvendt ordet "chimpanse" tidligere. I TV-dokumentaren havde man også filmet, da Goodall igen kom på besøg hos N'kisi og dens ejer. Denne gang indledte N'kisi med at spørge Goodall: "got your toy?"("har du dine legesager med?"). Da Goodall spurgte: "which toy?" ("hvilke legesager?"), svarede fuglen med at efterabe chimpansens specielle lyd. "Præcis sådan lyder de", var Goodalls kommentar i filmen. Og hun burde jo om nogen vide det, efter 40 års chimpansestudier…

Disse "tankebilleder" er, om end usynlige for det fysiske øje, konkrete skabelser eller manifestationer i det, Martinus kalder "stråleformig" eller åndelig materie, og er dermed også "materielle" skabelser med indbyrdes varierende former, figurer og tilgængelighed for opfattelse for vore mere eller mindre modtagelige sanser. I artiklen "Korrespondancen mellem det åndelige og det fysiske plan" betoner Martinus, at der er to faktorer, som mere end noget andet afgør eller bestemmer, i hvilken grad vore TV-modtagere, dvs. vort sanseapparat er modtageligt eller ikke for andres "tankebilleder". Det er vor koncentrationsevne samt, sidst men ikke mindst, vor kærlighedsevne. I den sammenhæng oplyser Martinus os også om, at ingen kærlig tanke eller bøn er forgæves eller "spildt" energi, selv om det på kort sigt ind imellem kan forekomme sådan. Det, at skabe og sende tankebilleder, som er vigtigt for os at øve os i og forbedre os i på nuværende stadium af vor livsvandring i og bort fra den tunge fysiske materies verden og lænker, formulerer Martinus på følgende måde i den ovenfor nævnte artikel:

"Hver eneste kærlig tanke, der sendes fra et væsen til et andet, ligegyldigt hvor de to væsener befinder sig, vil gå ind i det andet væsens aura, og når væsenet kommer på bølgelængde med den overførte tankekoncentration, vil den glide ind i væsenets dagsbevidste oplevelse. Og det vil altid være en forstærkning af tanken på et andet væsen, hvis den forbindes med en tankekoncentration på Guddommen".⁷

Oversættelse EG