Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2007/3 side 96
Påsken i Klint 2007
Foråret nærmer sig, en ny sæson står for døren, og der bliver atter brug for frivillig arbejdskraft i Martinus Centret i Klint.
I år starter påske-arbejdsugen d. 31. marts og slutter d. 9. april.
Vi glæder os til en dejlig uge med frivilligt arbejde, foredrag og inspirerende samvær.
Traditionen tro skal vi klargøre Martinus Center til den nye sæson.
Vi har brug for folk til havearbejde, rengøring, køkkenarbejde og forskellige håndværksmæssige opgaver.
Vi tilbyder jer logi, brunch, eftermiddagste/kage og et varmt måltid mad om aftenen til kostpris kr. 45 pr. dag.
Kom og vær med i et godt arbejdsfællesskab og mød nye og gamle venner.
Tilmelding: Gerne pr. mail: eigil@martinus.dk eller charlotte@martinus.dk (eller pr. tlf. 2021 2768 på hverdage mellem kl. 9 - 17)
Kærlig hilsen Charlotte og Eigil
Weekendkurser marts-april 2007
16/3 – 18/3
Weekendkursus:
Reinkarnation, skæbne og livsmysteriets løsning
Eigil Kristensen, Mary McGovern og Lene Jeppesen
Igennem reinkarnationen får vi mange livserfaringer, ubehagelige som behagelige, men de er alle værdifulde i vores udvikling frem mod en tilstand, hvor vi lever i harmoni med og kærlighed til alt levende.
 
13/4 – 15/4
Weekendkursus:
Forsynet, Guddommen – mødet med Gud
Ingolf Plesner og Søren Olsen
Tillid til livet øges ved at indse, at Guds ånd gennem Forsynet står kærligt bag alt.
At acceptere sit livs vilkår sammen med tilgivelse og taknemmelighed er næstekærlighedens store udfordring.