Ældre Kosmos og Kontaktbreve

De mennesker, der for alvor begynder at interessere sig for åndelige spørgsmål og søger efter noget bag religionen eller den etablerede videnskab, opdager ofte, at der findes mange forskellige kilder og bøger, som synes at repræsentere en form for åndelig videnskab. "Et kursus i mirakler" med dets sekundærlitteratur, en stor mængde teosofisk litteratur, antroposofisk litteratur, vedisk litteratur, plus mange bøger om sjælehjælp, at hele sig selv, yoga, positiv tænkning, kropsmetoder. Der findes ikke bare bøger, men også mennesker, som tilbyder hjælp i form af guidning, terapi eller behandlinger. Hvordan kan man i denne buket bedømme, hvad der er tilforladeligt og troværdigt? Særligt problematisk kan det være, når indholdet fra de forskellige kilder synes at modsige hinanden.

En måde at håndtere de forskellige inspirationskilder er ved at betragte dem som oversigtskort. Vi ved alle, at almindelige kort kan se meget forskellige ud. Der findes kort, der beskriver små områder med mange detaljer og måske til og med har lidt træer, blomster og dyr tegnede. Der findes kort, som dækker store områder, og som ikke viser så mange detaljer. Selv vejkort, som dækker samme område, kan se helt forskellige ud, fordi de beskriver forskellige aspekter eller dimensioner af området. Et kort kan vise højdeforskelle i området, et andet viser luftstrømme, nedbør og temperatur, et tredje viser grænsedragningerne mellem forskellige regioner og distrikter og så videre. Der findes kort, der symbolsk viser, hvordan jernbanenettet ser ud, mens andre igen viser cykel- eller vandrestier. De kan som sagt se meget forskellige ud. De modsiger dog ikke hinanden, de har bare forskellige formål.

Virkeligheden eller tilværelsen er jo det, som hver og en af os befinder os i, og vi ved fra vores eget liv, at virkeligheden er for mangefacetteret til, at én eneste kundskabskilde eller bog skulle kunne beskrive virkeligheden i alle dens dimensioner fra alle vinkler og i alle detaljer. I og med at vi befinder os i forskellige dele af virkeligheden og har forskellige evner til at opfatte de forskellige aspekter af virkeligheden, så kan alle vejkort være berettigede og sande, selvom de tilsyneladende ser meget forskellige ud.

Alt efter hvor man befinder sig i tilværelsen, kan man have nytte af forskellige kort i forskellige situationer og i forskellige perioder i livet. Er man f.eks. havnet i en svær situation i livet, der kan sammenlignes med, at man er fanget i en mørk og dyb grube og derfor er forhindret i at se længere end armene rækker, da behøver man et kort, der meget detaljeret beskriver de nære omgivelser, og som kan hjælpe til at vise en vej ud. Det er i en sådan situation ikke til nogen nytte at have et kort, som viser, hvordan jernbanenettet ser ud i området. Befinder man sig i stedet i en situation i livet, som kan sammenlignes med at strejfe om i skoven, da kunne man sikkert ønske sig et kort, som viser, hvor de forskellige stier leder hen og måske også angiver højdeforskelle, for at man skal kunne orientere sig. Engang i mellem synes man måske bare af ren nysgerrighed, at det kunne være interessant at se på et kort over klimaet og geografien på den anden side af en stor bjergkæde, selv om det varer længe, før man når dertil.

Religionerne og den materialistiske videnskab kan også betragtes som oversigtskort. For dybt troende mennesker, som instinktivt ser et guddommeligt aspekt i tilværelsen, udgør deres religion en slags kort, der fungerer som vejleder og guide. På samme måde fungerer den materialistiske videnskabs mål- og vægtfacitter som et tilfredsstillende kort over virkeligheden for det materialistisk indstillede menneske.

Man kan dog komme i en situation i livet, hvor man vil vide, hvor i virkeligheden man befinder sig set i et større perspektiv. Og ikke bare hvor man befinder sig, men også hvordan man kom dertil, og hvor de forskellige veje leder hen på længere sigt. Man vil måske endda vide, hvad hele virkeligheden er for noget, hvordan den ser ud, hvor den begynder og slutter. Da behøver man et gigantisk overblik over virkeligheden.

Et sådant oversigtskort må for at være troværdigt sige ja til og bekræfte alle andre kort. Det må ikke indeholde nogen modsætninger og må derfor indlemme både det religiøse og det fysiske aspekt af virkeligheden. Alle steder i virkeligheden, alle fænomener som vi har oplevet, må kunne placeres i et sådant oversigtskort. Det må stå klart, at et sådant kort ikke kan udgøre nogen specielt detaljeret beskrivelse af virkeligheden. Det må i højere grad beskrive en helhed med generelle principper og love, som er sande overalt på alle steder og til alle tider, det må repræsentere et evigt verdensbillede.

Martinus' kosmologi kan ses som et sådant oversigtskort. At det udgør et heldækkende kort kan ses deraf, at det ikke har nogen afskårne hjørner eller kanter. Det har ingen begyndelse eller afslutning – alting går op. Det er ikke mærkeligt, at det for mange mennesker har betydet overordentligt meget at finde dette sælsomme kort. At have det i baglommen hindrer dog ikke, at man stadig kan have behov for andre kort, som bedre beskriver de lokale detaljer på netop det sted og ud fra den synsvinkel, hvor man lige nu befinder sig. Af og til har man måske endda brug for flere kort samtidig, som beskriver forskellige aspekter af tilværelsen og derfor kompletterer hinanden. Oversigtskortene kan da være til stor hjælp for at holde styr på verdenshjørnerne og holde de øvrige kort i den korrekte retning. Megen forvirring kan opstå, når man forsøger at sammenligne to lokale kort, hvis det ene af dem vender forkert. Med et oversigtskort i hånden kan det også vise sig, at et lokalt kort, som man tidligere troede stemte med det sted, man befinder sig, ikke er hensigtsmæssig og i virkeligheden er misvisende.

At se kosmologien som et kort kan også være til hjælp, så man ikke i lutter fascination og nysgerrighed hænger fast med næsen i kortet. Er jeg for optaget af at udforske kortet i alle dets fjerne detaljer på bekostning af, at jeg ikke ser, hvor jeg går eller er i virkelighedens verden? At begynde at forsøge at finde og følge de veje, som kortet viser, det vil sige at forvandle den teoretiske viden til praksis, er den store udfordring. Samtidig er det netop denne træning, der fører til, at kortet ikke kun bliver et abstrakt kort, men noget som vi med forbavselse kan opleve og få bekræftet, at det stemmer.

At alle kort, alle kilder til viden, hjælp og inspiration, er sande fra en personlig synsvinkel, står skrevet allerede i begyndelsen af Livets Bog, og jeg ønsker at afslutte dette lille essay med at citere lidt fra stk. 10, hvor Martinus skriver følgende: "Faderen, Forsynet eller Almagten lader nemlig aldrig en enkelt manifestation, ligegyldig hvad eller hvem denne manifestation så end måtte høre ind under, være mægtig nok til at overflødiggøre alle andre former for manifestationer, men benytter sig derimod i lige grad af alle eksisterende manifestationer tilsammen for at iscenesætte den for hvert enkelt væsens håb og længsler tilpassede salighed og lader derved ethvert levende væsen fremtræde som en absolut uundværlig rollehavende i det gigantiske eventyr, der hedder tilværelsen. Et enkelt væsens manifestationer, de være sig nok så strålende og fuldkomne, vil således i sig selv aldrig være mægtige nok til at overflødiggøre alle de øvrige former for Forsynets eller Almagtens påvirkninger af væsenerne. Vi har derfor aldrig set og vil aldrig nogen sinde få at se, at et såkaldt "helligt væsen" eller en såkaldt "hellig bog" vil være i stand til at udgøre mere end en enkelt nuance eller brøkdel i det mægtige sammenspil af kræfter, der hver dag viser sig for os som et levende illustreret billedgalleri, hvor universer, sole, planeter og væsener med sine hver især tilhørende skønhedsformer og inspirationsværdier svæver forbi vore, i henhold til vort udviklingstrin og sansebegavelse mere eller mindre undrende øjne."