Kosmos 2008/2 side 62
Arbejdsuge i Klint
I år er der fuldmåne lige efter jævndøgn, og det betyder, at påsken falder det tidligste på året, den kan.
Påskearbejdsugen begynder allerede d. 15. marts og slutter mandag d. 24. marts. Man kan tilmelde sig hele perioden eller halvdelen af perioden. Hvis man vælger at være med 3-4 dage, er "skiftedagen" onsdag eller skærtorsdag. På den måde udnytter vi boligerne bedst muligt.
Der vil være brug for folk til håndværksmæssige opgaver, havearbejde, rengøring og køkkenarbejde.
Om morgenen kan man høre cd'ere med Martinus, og om aftenen vil der være foredrag med forskellige foredragsholdere.
Vi tilbyder jer logi, brunch, eftermiddagste/kage og vegetarisk ta' selv bord om aftenen.
Kostpris er kr. 50 om dagen.
Vi glæder os til at se jer.
Kærlig hilsen
Eigil og Charlotte.