Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2008/2 side 64
Lørdagsforedrag kl. 15.00 på Martinus Institut
16/2   Udødelighed   Svend Åge Rossen
Drømmen om udødelighed ligger dybt i menneskets sind. Hos Martinus er udødelighed en af grundpillerne i verdensbilledet. I logiske analyser viser han, at det levende væsen har en åndelig kerne, som overlever døden og genfødes til nye liv. I denne åndelige kerne findes løsningen på livsmysteriet.
1/3   Skæbne, reinkarnation og gener   Aage Hvolby
Vores væremåde medfører dannelse af skæbnebuer og ændring af talentkernerne i vores overbevidsthed. Skæbnebuerne og talentkernerne er bestemmende for, hvor vi genfødes, og hvilke gener vi fødes med. Er Martinus' analyser af disse forhold i overensstemmelse med den nyeste viden om kromosomer og gener, naturlig og kunstig befrugtning?
15/3   "Alt er såre godt" – Sovepude eller igangsætter?   Søren Olsen
"Alt er såre godt" er et grundfacit inden for Martinus Åndsvidenskab. Overfladisk set en bekvem tankegang i en verden med så megen udbytning, nød og lidelse. Foredraget vil gå lidt i dybden med en praktisk forståelse af udsagnet: "Alt er såre godt", og vil belyse vores primære ansvarsområde.
Pris pr. foredrag: 60 kr. inkl. kaffe/te i pausen mellem foredraget og den efterfølgende spørgetime.
 
Lørdagsforedrag kl. 14.30 på Terrassen i Klint
8/3   Reinkarnation og udvikling   Svend Åge Rossen
At blive født mange gange er ikke mere mirakuløst end at blive født én gang. Kun gennem mange livs erfaringer kan menneskets sind forvandles til fuldkommen kærlighed og indsigt.
29/3   Tilgivelse – en helende proces   Lene Jeppesen
Hvorfor er tilgivelse nødvendig for at opretholde fysisk og psykisk sundhed? Den intelligentmæssige forklaring på tilgivelsens mysterium kan støtte os gennem den svære proces, det kan være at tilgive vore medmennesker og os selv.
Pris pr. foredrag: 60 kr. inkl. kaffe/te i pausen – tilmelding er ikke nødvendig.