Kosmos 2008/5 side 157
Sherlock Holmes på sporet af Forsynet
Det var ikke blot forbrydelser og mordgåder, den legendariske mesterdetektiv Sherlock Holmes kunne opklare. Han forstod også gåden bag naturen, selve livsmysteriet. Ikke i detaljer naturligvis, men han så klart en vej frem til at opklare det, den logiske vej. Når man tænker på, at Martinus i sine analyser selv begynder ved naturen, den gavmilde og generøse natur, der giver os meget mere, end vi strengt taget har brug for til dagen og vejen, så ser man tydeligt et åndsfællesskab mellem mennesker, uanset om de har kosmisk bevidsthed eller ikke. Og det begynder alt sammen med blomsterne. Eller som Martinus sagde: Så længe der findes en blomst, kan erindringen om en højere verden ikke slettes ud. Eller med Sherlock Holmes' ord i vennen dr. Watsons gengivelse:
– Hvilket vidunder af skønhed en rose dog er! Holmes var gået forbi sofaen hen til det åbne vindue; her stod han nu og holdt en mosroses hældende stilk i vejret, mens han betragtede den smukke farveblanding af rødt og grønt. For mig var dette en helt ny side af hans karakter, da jeg aldrig før havde set ham lægge nogen større interesse for slige naturfænomener for dagen.
– På intet område er logisk ræsonnement mere på sin plads end inden for religionen, sagde han og lænede ryggen mod vinduesskodderne. – Det logisk tænkende forstandsmenneske formår at bygge religionen op som en eksakt videnskab. Forsynet har ikke, synes jeg, givet os noget mere ophøjet tilsagn om sin algodhed end ved at skabe blomsterne. Alt andet: vores evner og kræfter, vores drifter og længsler, vores føde – er selvfølgelig i første række nødvendigt for vores tilværelse. Men denne rose betegner noget ekstra – en tilgift. Dens duft og dens farve forskønner livet – uden at være nogen livsbetingelse. Og det er kun godheden, der skænker ekstragaver; derfor gentager jeg på ny: at vi har god grund til at knytte store forhåbninger til blomsterne.
Uddrag af Sir Arthur Conan Doyle: Flåde-traktaten (The Naval Treaty 1893)
Illustration: Sidney Paget, The Strand Magazine, October 1893
Martinus: Det begynder med en følelse af taknemmelighed
Den voksende taknemmelighedsfølelse kan ikke blive ved med at udløses imod kolde døde tilfældige naturkræfter. Materialistens begyndende taknemmelighedsfølelse imod Forsynet er den første begyndende opvågnen af kosmisk bevidsthed. Det bliver til en mere og mere levende forestilling, at der må være et levende væsen bag naturens kræfter, at der må være en levende bevidst viljeføring bag alle de stedfindende begivenheder, eftersom de danner en logisk plan, udgør et logisk hele. Og denne forestilling bliver efterhånden til urokkelig vished.
Uddrag af Martinus' artikel "Syndernes forladelse", som sidst blev bragt i Kosmos 2003-1
Oplæg og idé: Søren Hahn
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige