Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2008/6 side 182
Glimt af sagens historie
Danske forlagsnavne i Martinus' sags historie
af Knud Højgaard
Knud Højgaard
Indledning
Her i det 21. århundrede er situationen vedrørende danske forlagsnavne i Martinus' sag enkel nok. Martinus Institut står for produktion og udgivelse af de danske bøger i samarbejde med Borgens Forlag (Valby), som har bøgerne i kommission. Instituttet fungerer tillige som forlag for udgivelsen af tidsskriftet Kosmos og for udgivelsen af de oversættelser af Martinus' bøger, der ikke udgives i udlandet. Men tidligere var forholdene mere komplicerede, som det vil fremgå af denne artikel.
Livets Bogs Bureau
I foråret 1932 nærmede Livets Bog sig sin udgivelse. Martinus havde den principielle holdning, at køberne ikke skulle betale til fordyrende mellemled, hvorfor han og Erik Gerner Larsson1 oprettede eget kontor/forlag, "Livets Bogs Bureau", i en nyerhvervet lejlighed på Joakim Larsens Vej, Frederiksberg. Fra og med 11. juli 1932 var Martinus og Gerner så travlt beskæftigede med at sælge og sende Livets Bog bind 1, den første publikation i Sagens historie.
Aksel Andersens Forlag
Det er let at forstå, at Martinus og Gerner hurtigt fik problemer med at overkomme forlagsarbejdet. Martinus ville naturligvis helst prioritere det fortsatte skrivearbejde; men forespørgsler, breve, konsultationer og studiekredsarbejde lagde beslag på mere og mere af deres tid. Inden længe måtte Martinus derfor give afkald på sit principielle synspunkt og lade et kommercielt forlag, Aksel Andersens Forlag, varetage salget til boghandlerne. Endvidere udgav dette forlag særtrykket af 4. kapitel af Livets Bog: "Et internationalt verdensrige under skabelse" (1932) – samt et par bøger af Gerner Larsson.2
Livets Bogs følgende bind
Presserende arbejde med især artikler til Sagens nyetablerede (1933) tidsskrift Kosmos, samt arbejde med etablering af Kosmos Feriekoloni3 i Klint, udvirker, at Martinus først for alvor kommer i gang med udarbejdelsen af bind 2 sidst i 30'erne. Forinden udgiver Livets Bogs Bureau Martinus' lange artikelserie Logik i bogform (1938). Og da Logik er tænkt som ikke mindst en vejledning/hjælp ved studiet af (de kommende bind af) Livets Bog, er scenen nu sat for snarlig videreførelse af arbejdet med Livets Bog.
Men hvordan skal udgivelsen foregå? Bind 1 kunne udgives som en regulær bog, idet Martinus fik økonomisk støtte dertil fra især forhenværende fabrikant Bernhard Løw. Det kan man læse om i bogen "Martinus' erindringer"! Men nu er der ikke råd til at binde penge i et stort bogoplag, så Martinus vælger at publicere bind 2 (og de følgende bind) "portionsvis" ved at bringe 16 sider (indhæftet) i hvert nr. af Kosmos.4 Abonnenterne kunne så udtage portionerne og til sin tid indsende dem til bureauet til indbinding. På denne måde fik man, uden medvirken af eksterne forlag, udgivet bind 2 i perioden januar 1939 – marts 1941.5
Martinus Institut
I efteråret 1943 erhverver Martinus ejendommen Mariendalsvej 94-96, hvor Livets Bogs Bureau nu får til huse. I forbindelse med en stor udvidelse af ejendommen i 1945 ændres betegnelsen for Sagens hovedkvarter fra Livets Bogs Bureau til Martinus aandsvidenskabelige Institut; i daglig tale: Martinus Institut. Betegnelsen Livets Bogs Bureau for instituttets kontor/forlag anvendes dog på bagsiden af Kosmos til og med 1948.
Forlaget Kosmos
Martinus vælger ved samme lejlighed (1945) at anvende et mundret alternativ-navn for instituttets forlag, nemlig "Forlaget Kosmos". Den første udgivelse med dette forlagsnavn blev Erik Gerner Larssons anden Martinus-biografi.6 Martinus anvender primært Forlaget Kosmos til udgivelse af to serier af småbøger: "Kosmos-bøgerne" (otte udgivelser i perioden 1948-53) og "Kosmiske lektioner" (tolv udgivelser i perioden 1961-66). Endvidere udgives en del sekundærlitteratur (især Gerner Larsson) med dette forlagsnavn.
Da disse småbøger efterfølgende omredigeres og nyudgives med den nugældende nummerering (1-28), vælger Martinus at anvende forlagsbetegnelsen Martinus Institut.
International Brevskole i Martinus Kosmologi
På initiativ af Martinus oprettes 1. januar 1964 en ny, selvstændig afdeling: "International Brevskole i Martinus Kosmologi". Per Bruus-Jensen (1932-) bliver administrator/leder. I pjecen "Om Brevskolens informationstjeneste" (udateret) redegør han for formål og udgivelsesplaner.
Brevskolen fungerer i praksis også som et specialforlag under Martinus Institut. Ud over at udgive og udsende Per Bruus-Jensens korrespondancekursus i Martinus' kosmologi (der begyndte at udkomme i 1960), udgiver man informationspjecer om Martinus og Martinus Institut samt et par uddybende bøger af Bruus-Jensen.7
Forlaget Logos
Hvis man ser i Dansk Bogfortegnelses femårsoversigt 1965-69, finder man dette forlags første udgivelse i 1968. Det anføres, at forlaget har adressen Mariendalsvej 94-96. Så det må vi se lidt nøjere på!
Den pågældende bog, "Gud på anklagebænken", blev skrevet af Per Bruus-Jensen og udgivet på det af ham oprettede "Forlaget Logos". Men hvorfor et helt nyt forlagsnavn på Martinus Instituts adresse? Jo, Per Bruus-Jensen boede i denne periode på instituttet, så adressen var nærliggende, så at sige. Men mange af Kosmos' abonnenter var forståeligt nok i tvivl, hvorfor Bruus-Jensen i rubrikken "Læseren spørger – instituttet svarer" i Kosmos 1968-26 redegjorde for hensigten med det nye forlag. Han anfører bl.a., at Logos skal udgive kosmiske "easy readers", en opgave som instituttet ikke har mulighed for at tage op, idet man må koncentrere kræfterne (og de økonomiske ressourcer) om udgivelsen af Martinus' egne værker. Bruus-Jensen konkluderer: "Forlaget Logos repræsenterer således en virksomhed, der i forståelse med Instituttet udgiver bøger, som Instituttet (...) ikke selv har mulighed for at beskæftige sig med i øjeblikket, men som det (...) alligevel må anses for vigtigt at få frem til offentlighedens kundskab".
Logos blev ikke et (meget) aktivt forlag. Men det udgav dog (1970) Ian Stevensons klassiker "Tyve tilfælde der tyder på reinkarnation".8
Situationen omkring etableringen af Forlaget Logos kan nok ses som et forvarsel om den fremtidige og nugældende praksis: at Martinus Institut udelukkende skal udgive Martinus' egne værker ("primærlitteratur"), medens andre forfatteres Martinus-relaterede bøger ("sekundærlitteratur") skal udgives helt uden instituttets medvirken, hverken formelt eller reelt.
Borgens Forlag
Mod slutningen af sit liv arbejdede Martinus målbevidst på at få sine bøger længere ud i offentligheden – gennem publicering på et stort eksternt forlag. Efter at forlægger Jarl Borgen havde hørt om, at Martinus planlagde en særskilt bog med titlen Det Tredie Testamente, tilbød han Martinus at udgive denne bog (i midten af 70'erne). Da Martinus så senere kom frem til, at det var hele værket, der skulle have overtitlen Det Tredie Testamente9 – og ønskede en genudgivelse af Livets Bog 1-7 under denne overtitel – kontaktede han Jarl Borgen igen. Det førte frem til, at Martinus sidst på året 1980 indgik aftale med Jarl Borgen om denne udgivelse. Martinus overdrog samtidig ophavsret og copyright til sit samlede værk til instituttet (vel vidende, at hans inkarnation måtte være ved at nærme sig sin afslutning).
Den 24. november 1981, godt et halvt år efter Martinus' død, udkommer Livets Bog så på Borgens Forlag. Martinus' mål er nået!
I de følgende år (1982-85) udgiver Borgen så bind 2-7, også på almindelig forlagsbasis (dog uden forfatterhonorar). Da Livets Bog 1 i 1992 skulle genoptrykkes, fik instituttet den klare udmelding fra Borgen, at de ikke længere fandt grundlag for at finansiere disse udgivelser. Det betød, at instituttet selv måtte påtage sig opgaven for at sikre den fortsatte udgivelse. Situationen er herefter den, at instituttet står for alle dansksprogede nyudgivelser af Martinus' bøger (samt nye oplag/udgaver af Livets Bog) i samarbejde med Borgens Forlag, som har bøgerne i kommission. Oplagsstørrelser og salgstempo svarer endnu ikke til de sædvanlige kommercielle udgivelser. – Instituttet udgiver også (som nævnt i indledningen) de oversættelser, der ikke publiceres i udlandet.
Udgivelser i samarbejde med udenlandske forlag
Naturligt nok har der i første række været tale om et samarbejde, mere eller mindre formaliseret, vedr. udgivelser i Sverige. Her blev Martinus' bøger udgivet på Hälsans Förlag (som senere blev til Världsbild Förlag) efter aftale med Martinus Institut.
Også i Nederland (Holland) er der udgivet bøger i samarbejde mellem et forlag i Holland, Martinus-stiftelsen i Holland og Martinus Institut (hvor hver part finansierede en tredjedel af omkostningerne).
Det sidste nye på forlagsområdet er, at vi nu ser eksempler på fællesudgivelser med et forlag i Tyskland. Det drejer sig om Hiltraud Linnows "Martinus Verlag". Således blev 2. udgave af Livets Bog 2 på tysk (1. udg. 2001, Martinus Institut) udgivet i fællesskab af Martinus Institut og Martinus Verlag i 2005. (Også en del af småbøgerne er blevet udgivet på fællesbasis). Fremtiden må vise, om dette samarbejde vil blive videreført – og om nye udenlandske samarbejdspartnere vil blive aktuelle.
Esperanto
Sluttelig skal esperantoudgivelserne omtales. Det må erindres, at det idealistiske sprog esperanto altid har spillet en stor rolle i Martinus' sag. I 1965 blev dette da også "officielt" anerkendt, idet esperanto erklæredes for officielt internationalt sprog for instituttet og dets internationale arbejde.
I 1943 oprettedes "Letersekcio", en underafdeling af korrespondanceafdelingen, og også i 1943 udkommer den første oversættelse af en Martinus-bog til esperanto, nemlig "Pasko" (bog 2, Påske, 1942). "Pasko" udgives af Livets Bogs Bureau; men i udgaven fra 1954 er udgiveren: La Spirit-Scienca Instituto de Martinus, Esperanto-Sekcio, Kopenhago. Oversættelse overflødig! – Mere kunne berettes, fx (apropos) om oprettelsen af "Esperanto-Sekcio" i 1953; men det vil føre for vidt i denne forbindelse. Blot til allersidst: Sommer 2005 udgav Martinus Institut Livets Bog 1 på esperanto, oversat af Ib Schleicher. Med denne milepæl afsluttes da denne artikel om forlag, om bøger, om Martinus!
Noter
  1. Erik Gerner Larsson, 1907-73, Martinus' første sekretær fra 1929.
  2. Gerner Larssons første Martinus-biografi: "Martinus. En kort fremstilling (...)", 1933, og hans digtsamling "Fremtidens Land", også 1933.
  3. Nu: Martinus Center, Klint.
  4. Bind 5, 6 og 7 i separat subskription.
  5. Formodentlig kunne ikke-abonnenter bestille eksemplarer af den indbundne bog.
  6. "Martinus. En introduktion", 1945.
  7. "Det levende væsen og livets oplevelse", 1964, og "Hvordan kan jeg gøre Guds Vilje ... ?", 1965.
  8. "Twenty Cases Suggestive of Reincarnation", 1966.
  9. I dag: Det Tredje Testamente.