Ældre Kosmos og Kontaktbreve

En række artikler i Politiken (dansk avis) sætter fokus på det fænomen, at det at se andre miste livet åbenbart virker oplivende på os, det vidner antallet af krimier og thrillers på film og fjernsyn om. Dertil skal lægges mord i bogform. 16.000 mord har et amerikansk barn i gennemsnit nået at overvære, bare på fjernsyn, før det fylder 18 år. En teenager kan konsumere pænt over 1000 mord om året – 3 om dagen. Ikke usandsynligt, da selv en fredelig engelsk tv-krimi af 1 times varighed nemt kommer op på 2 mord.

Er denne optagethed af voldsom død mærkelig? Åndsvidenskabeligt set har vi alle dræbt og er blevet dræbt. Vi har alle været involveret i løgn og fordrejninger af virkeligheden for at slippe ud af en knibe, vi selv har skabt. Vi har alle spillet både skurkens skrupelløse og heltens "retfærdige" rolle i den virkelige verden. Vi har derfor alle høstet skæbne, der sandsynligvis ikke er bearbejdet færdig. Lidelseshistorier med "løse ender". Det handler om skæbnefortællinger med en dyster baggrund. Bearbejdning af mørke? Måske fortsat dyrkning af mørke? De fleste tror et eller andet sted stadig, at man kan løse problemer ved at slå det/de onde ihjel – og leger med tanken. Med den tro bliver vi skæbnemæssigt fastholdt i et dystert uforløst forhold til både døden og livet.