Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Du kan kalde den X, P eller Q. Du kan kalde den, hvad du vil. Martinus kalder den "den hellige ånd" – et udtryk, du sikkert har hørt andre bruge, og som måske kan få dig til at tro, at du, ved at samle deres viden og lægge den til det, Martinus fortæller dig, kan blive ekspert i "den hellige ånd".

Men viden om dette begreb får du bedst ved at opleve det – ikke gennem ord – men ved en umiddelbar forståelse af, at naturen er logisk. Når vi ofte er blinde for denne logik, skyldes det nok ikke så meget, at den er svær at få øje på. Snarere det modsatte. Den er for indlysende, for iøjnefaldende, for nærværende. Dertil kommer, at Darwins teori for mange føles som en tilfredsstillende løsning på problemet. Måske er det af disse grunde, vi ofte overser den kraft, der ifølge Martinus er den egentlige og bagved liggende årsag. Den hellige ånd er ganske enkelt dét kosmiske tilhørsforhold, vi alle er indfældet i.

Hvad er der mere at sige om den sag? Det vil du få at se, når Martinus går i gang med at gøre naturens logik til videnskab. Hvor fører det hen? Ja, nu kan man jo ikke længere som i romantikkens dage nøjes med at forklare abstrakte begreber ved hjælp af poesi og lyriske naturskildringer. Det er ellers en god måde at gøre det på, og den benytter Martinus sig da også af. Men der må også principper på bordet. Principper, som kan skelnes fra hinanden, kontrolleres og genkendes af den interesserede læser.

Og som du vil se, så er det sådan, Martinus går til værks, når han i sin artikel på de næste sider stiller én principiel længsel over for en anden principiel længsel, kalder den ene for livgivende og den anden for dødbringende. Samme metode bruger han i den efterfølgende artikel, hvor han omtaler princippet "den hellige ånd" ved at belyse nogle af dens vigtigste egenskaber, for derpå at overlade til læseren selv at tænke videre.

Vi har i dette nummer af bladet samlet en række artikler, der på forskellig måde viser, hvordan man gennem rationel tænkning kan belyse sider af livet, der afslører sig selv som liv – netop ved at være logiske. Man vil ofte pege på bevægelse og stofskifte som livets kendetegn, men her er det altså logikken, hensigten, meningen, formålet og frem for alt bevidstheden bag det hele, vi vil koncentrere os om. Kort sagt "den hellige ånd", eller – som det også hedder i Bibelen – "Guds ånd over vandene".

Hvordan går det til, at alt dette kan gøres til videnskab for den interesserede læser? Det er nok værd at fundere over. Måske husker du tiden, før du kom i skole og bare sad og drømte i din sandkasse? Den tid tænker jeg tit på, når jeg læser Martinus. Og jeg tænker, at det her drejer sig om noget så elementært, evigt og nærværende, at vi alle er fortrolige med det fra barnsben og i visse tilfælde genkender det, når vi senere i livet møder det som videnskab. Men hvad skal vi så sige, hvilke ord skal vi bruge? Hvordan gør vi bedst sandkassens drømme til videnskab. Prøv med "den hellige ånd" –!

Forsiden: Nye stjerner under dannelse i den store magellanske sky. Foto: NASA.