Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"Jordmennesket kan have en udmærket vilje til at ville føle det bedste for alt og alle, men gang på gang kan det ikke magte at praktisere dette sit ønske. Og for hver gang, der således opstår disharmoni mellem viljen og et humant ønske, er det, at væsenet får den reaktion i bevidstheden, vi kalder "samvittighedsnag". Samvittighedsnag er således en fundamental bekræftelse på, at alkærlighedsfølelsen er et organisk produkt, er et udviklingsresultat og ikke en blot og bar viljesakt."

"Lavede indbrud på Nytorpsskolen – Bede om undskyldning og give skolen erstatning!"

"Slog en skinhead i Aspudden – Bede om undskyldning og betale ham skadeserstatning!"

"Røvede 7-eleven-butikken i Hornstull – Betale tilbage, bede om undskyldning og betale skadeserstatning!"

"Stjal penge fra en håndtaske ved mors fest – Bede om undskyldning og betale tilbage!"

"Var i slagsmål ved en studenterfest i Tyresö – Bede om undskyldning!"

"Røvede Sko-Bell – Bede om undskyldning til kassereren og betale tilbage!"

Under politiets forhør af røveren har denne ikke selv givet nogen som helst forklaring på sine notater om forbrydelsen. Men ved siden af hvert notat om sine forbrydelser har han altså bedt om undskyldning og lovet bod og bedring, og i dette er vi nok flere, som kan genkende os selv, selvom vi måske ikke (i denne inkarnation!) har røvet og mishandlet vore medmennesker. Eller som Paulus sagde: "Det gode, som jeg vil, gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg".

Denne sjælekonflikt er jo jordmenneskets kendetegn som "såret flygtning mellem to riger". Både det rigtige dyr og det rigtige menneske er "samvittighedsløse" i ordets bogstavelige betydning, eftersom de begge savner den indre eller sjælelige konflikt, som er baggrunden eller årsagen til opståelsen af de fænomener, vi kalder "samvittighed" og "samvittighedskvaler".

Jordmenneskets evne til at føle "skyld" (altså over for sig selv, som den unge røver i overskriften i sin notesbog formulerer spørgsmålet, "hvad skylder jeg?") eller samvittighedskvaler er altså betinget af, at man i sit indre ikke længere er i harmoni med sin dyriske selvopholdelsesdrift, samtidig med at samme selvopholdelsesdrifts automatik i millioner af år har været så stærkt indprentet i en, som det Martinus kalder "C-viden" eller automatfunktion, at det gang på gang, ligesom Paulus, er tvunget til at konstatere, at "det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg". Men samvittighedskvalerne eller den skyldfølelse, som disse medfører, er altså den indre stemme, som viser os vejen mod en tilstand, hvor vi ikke længere udløser handlinger, som giver anledning til sjælelige kvaler eller konflikter. "Skylden kroner os som mennesker", som filosoffen og forfatteren Martin Buber har udtrykt det, det vil sige, den afslører, at dyret i skikkelse af jordmennesket er på vej til at blive et andet væsen eller et "rigtigt menneske", som Martinus kalder det.

I den amerikanske Tv-serie "My Name is Earl" – som i henhold til visse spekulationer eventuelt kan have været inspiration til den stockholmske røvers notesbog – ser vi, hvordan en sådan "A-viden" også efterhånden leder videre til et "B-viden-stadium", det vil sige, et stadium hvor individet også begynder at praktisere eller øve sine nye idealer som dagsbevidst handlemåde og optræden. Tv-seriens hovedperson Earl, som længe har levet et liv uden for loven, bestemmer sig en dag til at gøre bod. Han skriver en liste over alle, han skal bede om undskyldning og godtgøre – og til forskel fra den unge stockholmske røver begynder han også at krydse af på sin liste, det vil sige i praksis forsøge at godtgøre dem, han tidligere har forbrudt sig imod.

Men det er altså næste skridt på den lange vandring frem mod den tilstand, hvor ingen skyldfølelser og samvittighedskvaler længere kommer til at tynge og plage os. Og på den rejse kan det være værd at huske, at "en god samvittighed står ofte i skyld til dårlig samvittighed", som den danske filosof Frithiof Brandt en gang skrev.

Kilde: Metro 20-10-2007