Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2008/8 side 254
Lørdagsseminar og foredrag på Martinus Institut
Oktober 2008
Seminar:
Lørdag 4/10 kl. 13-16
Introduktion til Martinus Åndsvidenskab
Søren Olsen og Poul Dyrholm
Udvikling er ikke tilfældig. Både religionerne, ateismen og videnskaben – ja alt, hvad vi oplever – spiller en vigtig rolle i vores lovbundne udvikling mod mere humanisme. I seminaret indgår dialog med og spørgsmål fra deltagerne. Pris: 125 kr. Tilmelding anbefales.
Foredrag:
Lørdag 11/10 kl. 15
Menneskehedens fremtid
Svend Åge Rossen
Ud over jorden fremviser menneskeheden et broget billede og mange ulykkelige skæbner. For Martinus er det enkelte menneske og menneskeheden i en smeltedigel, hvoraf der gradvist vil komme humane, åbensindede mennesker og et fuldkomment internationalt samfund med fred og en blomstrende kultur.
Foredrag:
Lørdag 25/10 kl. 15
Det evige og det timelige
Poul Dyrholm
Det levende væsen udgør selv tiden, rummet og evigheden og oplever altid livet igennem fortid, nutid og fremtid. I nuet ligger jegets og livsmysteriets løsning gemt. De omfattende analyser af disse emner er meget centrale i Martinus' forfatterskab.
Pris pr. foredrag: kr. 65 inkl. kaffe og the i pausen mellem foredraget og den efterfølgende spørgetime.