Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvorfor sidder der et lille stykke plastik for enden af et snørebånd? Og hvorfor sider der såkaldte telomerer for enden af vore kromosomer?

Parallellen kan måske virke lidt søgt, men svaret er det samme på begge spørgsmålene, nemlig: som beskyttelse for at forlænge levetiden! I det ene tilfælde altså snørebåndets livs- eller anvendelsestid, og i det andet tilfælde kromosomets livs- eller anvendelsestid.

Telomererne spiller en vigtig rolle i vores aldring. Et ældre menneske har kortere telomerer end et yngre. Telomererne er ikke årsagen til aldringen, men korte telomerer er et tegn på aldring. Hver gang en celle deler sig, kopieres kromosomerne. For hver celledeling bliver kromosomerne noget kortere. Og for at beskytte dem mod at blive alt for korte er der altså telomerer for enden af kromosomerne. Telomererne beskytter altså vores arvemasse i kromosomerne, på samme måde som det lille stykke plastik for enden af snørebåndet beskytter snørebåndet.

Studier af svenske tvillinger har tidligere vist, at kortere telomerer øger risikoen for en tidlig død. Nu har britiske og amerikanske forskere i et nyt studie påvist, at fysisk træning eller motion, selv i behersket omfang, gør os "yngre", fordi de som træner har længere telomerer end de, som ikke bevæger sig.¹ Det er tilstrækkeligt med let træning, for at forskellen bliver synlig. Og træningen gav samme effekt uanset deltagernes vægt, rygevaner eller socialøkonomiske situation. Forskerne har studeret motionsvanerne hos mere end 2400 britiske tvillinger i alderen fra 18 til 81 år. De er blevet interviewet om motion og helbred og har også afleveret blodprøver. Studiet viser, at de, som motionerer mindst tre timer om ugen, biologisk set er ti år yngre end de, der ikke træner.

Det har længe været kendt, at de, der træner, mindsker risikoen for hjerte-karsygdomme, kræft, tidlig død, overvægt, forhøjet blodtryk, aldersbetinget diabetes og knogleskørhed. De fleste af disse sygdomme er desuden aldersrelaterede. At forskerne nu kan påvise, at fysisk træning påvirker aldringen på celleniveau, er derimod noget nyt. Forskeren Lynn F. Cherkas skriver i rapporten, som er offentliggjort i det medicinske tidsskrift "Archives of Internal Medicine", at lægerne oftere burde ordinere fysisk træning for at forsinke aldringen og de sygdomme, som først og fremmest rammer ældre.

Et nyt svensk studie viser, at der også er en sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og dårligt psykisk helbred.² Ifølge samme studie bidrog fysisk inaktivitet med en forøgelse på 28 til 56 % af det oplevede dårlige psykiske helbred, medens overdrevet alkoholforbrug øgede den med 29 til 50%. Disse to faktorer havnede i toppen, da forskerne rangordnede, hvilke livsvaner der havde størst betydning for dårligt psykisk helbred.

I artiklen "Den menneskelige arbejdsevne" i Kosmos nr. 4 1995 skriver Martinus om den fysiske aktivitet og motionens betydning for vort helbred og velbefindende, men han kommer også ind på, at sådanne i sig selv helbredsforbedrende aktiviteter, i form af den moderne eliteidræt, ofte kan udarte til et misbrug, som virker direkte nedbrydende på krop og sjæl. Citat:

"Hvis vor organisme ikke holdes i funktion, hvilket i dette tilfælde vil sige: i arbejde, vil den også blive sygelig og døende... At sund gymnastik og sport drevet under normale former her spiller en uhyre rolle i den almene sundheds tjeneste, er ubestrideligt, men ulykkeligvis er megen sport, der kunne være af uvurderlig betydning for sundheden, i vor tid, takket være en grov spekulation i overdrevne konkurrencer, ført ud i sin egen karikatur... I sin egen natur er sporten et middel til at bevare en normal sundhed. I vor tid er den for mange blevet et mål, en profession, der alene dyrkes med gevinst for øje. Denne tilstand udgør i virkeligheden en vanhelligelse af sporten, en udartning, der bærer spiren til sin egen undergang i sig selv."³

"For meget eller for lidt fordærver alt", som det gamle ordsprog siger, Det gælder altså her, ligesom overalt i livet, at finde balancens gyldne middelvej og at lære at lytte. I dette tilfælde til vores mikroindivider og hvad deres reaktioner af behagelig eller mindre behagelig art har at sige os...

 

Nu ved man, at selv meget korte perioder med bevægelse har positiv effekt på helbredet. Minimum 30 minutters fysiske aktivitet per dag er nok for at undgå mange af de farer, som et stillesiddende liv fører med sig. Intensiteten behøver heller ikke være specielt høj for at opnå de positive effekter. Udover almindelig træning har gåture, cykelture, havearbejde, rengøring og en række andre hverdagsaktiviteter stor positiv virkning på helbredet.