Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Sandheden og ærlighed, hedder Martinus' artikel på de næste sider. Og nu skal du høre historien om den ærlige tiger, der løj sig til sandheden. Dens løgn var stribet, skøn og spændstig som den selv. Løgnen fik de andre dyr til at tro, at tigeren ikke var der, når den forsigtigt sneg sig frem og gjorde sig klar til angreb. De kunne ikke få øje på den. Men netop løgnen fortalte, hvor ærlig denne tiger var, ja hvor genialt det lykkedes den at forkynde sandheden om sig selv – netop gennem løgnen!

På den måde lyver vi alle. Vi fortæller sandheden ved at lyve os til den. Men vi er lovligt undskyldt, for hvad er ord andet end symboler på det, vi så brændende prøver at sige? Vi hører ikke som tigeren til de umælende dyr, vi kan tale og tilmed gøre det videnskabeligt. Og dog er vore ord som tigerens striber. De kan tolkes forskelligt, og vi kan aldrig være sikre på, at vi udtrykker os klart nok.

Sådan er det også med Martinus. Forstår du ham, forstår jeg ham? Vi har alle vores mening om, hvad Martinus virkelig vil sige os med sine ord og symboler. Og når du nu læser hans artikel på de næste sider, så vil du måske forstå ham på den måde, at han ikke kunne lide tigre, fordi de med deres striber og kamuflage snød sig til et bytte. Eller at han ikke kunne lide dem, der laver reklame, fordi de prøver på det samme.

Sådan læser jeg ikke Martinus. Men det skyldes måske, at jeg har læst så meget andet af ham. Artiklen på de næste sider blev ikke færdig, den var blot et udkast, og havde Martinus haft mere tid, så er jeg sikker på, at han ville have sikret sig bedre mod at blive misforstået.

Det kan du overbevise dig om ved at sammenligne med artiklen, der følger lige efter. Også den er skrevet af Martinus, og du vil her se, hvordan han på en helt anden måde sørger for at forebygge misforståelser. For at forstå Martinus rigtigt må man have det hele med. Og med det hele forstås evigheden. Læg mærke til, hvor grundig Martinus her er, skønt han kun har nogle få sider til at gøre sit emne klart og afrunde det.

Sandhed og ærlighed kan være både med og uden tigerstriber. I Jan von Müllens artikel drejer det sig om intuition og glimt af kosmisk bevidsthed. I den slags glimt afsløres verdens sande natur, og i sådanne situationer vil man altid forstå og genkende sandheden bag ethvert forsøg på at gengive den i ord og symboler. Den vise forstår den vise bag alle sprogets ufuldkommenheder. Men så langt er vi endnu ikke kommet. Ikke jeg i hvert fald, og hvad med dig, kære læser? Nej, vi må nok hellere mødes igen, når bladet om en måned dumper ned i din brevkasse!

Billedet på forsiden: Verden byder på mange sandheder. Her er en af dem med striber.