Ældre Kosmos og Kontaktbreve

På Martinus-symbol nr. 1: "Guds Ånd over vandene"¹ kan vi se de tre kosmiske verdensimpulser, som går igennem jordkloden og betinger enhver form for oplevelse af livet. En af dem er ved at forsvinde fra dens område. En anden fylder det meste af jordkloden. Den tredje befinder sig i jordklodens øverste del og begynder at vinde fodfæste på vores planet.

Den første af disse verdensimpulser symboliserer de primitive menneskers bevidsthedsliv. Da vi allerede befinder os lidt længere fremme i vores udvikling, skal vi ikke beskæftige os her med den. Det er de to andre, der interesserer os: Den, der fylder det meste af jordklodens område, dvs. den, som Martinus betegner som den gamle verdensimpuls, og den, der begynder at vinde fodfæste i jordkloden, som han kalder den nye verdensimpuls.

Den gamle verdensimpuls har været et nødvendigt trin i menneskehedens udvikling. De nuværende verdensreligioner: buddhismen, kristendommen og islam er udgået fra den. Disse religioner er endnu den rette kilde² for mange mennesker, men der er også mange, der søger videre. Nogle forkaster alt det, der har med disse religioner at gøre, med deres dogmer, deres stive moral og deres påbud. Men der er andre, der har fundet den røde tråd, der forbinder den gamle med den nye verdensimpuls.

Den oprindelige betydning af ordet religion er faktisk et latinsk ord: religio, af religare, der betyder at binde fast, at forbinde. I dette tilfælde at binde fast, at forbinde det fysiske med det åndelige. Men ordet religion er i dag ofte negativt ladet. Religionerne og mere konkret den kristne religion, som er basis for den vestlige kultur, har påført menneskene megen smerte, har involveret dem i krig. Man behøver kun at tænke på inkvisitionen, korstogene. Den har brugt det falske forretningsprincip på bedste vis ved at sælge adgangen til himmelen (i middelalderen kunne man f.eks. undgå helvede og skærsilden ved at betale sig fra det, og hvem kender ikke udtrykket: "Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer…"?).

Men ifølge Martinus "blev kristendommen den udløber, gennem hvilken den fortsættende ny verdensimpuls kunne blive virkeliggjort, som nu skal forene alle jordens slægter."³

Det er ikke uden grund, at Martinus kalder sit værk for Det tredje Testamente. Det er en fortsættelse af de to forrige: det gamle og det nye. Det er en fuldbyrdelse af "Det Nye Testamente", det er Jesu budskab, som manifesteres i sammenhængende tankerækker, der kan tilfredsstille ikke blot moderne menneskers følelser, men også deres voksende intelligens og den spæde intuition, der begynder at komme frem i deres bevidsthed, i modsætning til den gamle impuls, som pga. de daværende jordmenneskers primitive intelligensniveau kun kunne manifesteres i ufuldstændige symbolske ordformer.⁴ Og den nye verdensimpuls i form af Martinus' kosmologi, i form af Det Tredje Testamente, begynder at vinde fodfæste på vores klode. Flere og flere mennesker begynder at fatte interesse for "manden fra Norden".⁵ Andre "slægter", nye folkeslag kommer i kontakt med hans budskab. De kan ikke længere tro, deres intelligens kræver logiske forklaringer.

De nye folkeslag, der kommer i kontakt med Martinus' kosmologi, befinder sig i et samfund og en kultur, der kan afvige ret meget fra det danske samfund og den danske kultur. På trods af den nuværende voksende internationalisme er deres modersmål og deres levevis mere eller mindre fremmede for den danske mentalitet. I Skandinavien og Nordeuropa lægger man vægt på ikke at vise for mange følelser. (Og hvorfor så det?) Bl.a. i Sydeuropa og Latinamerika er folk meget mere åbne, de er vant til at vise følelser, de kommer hinanden mere ved. Disse mennesker åbner sig nu for den nye verdensimpuls med deres egen personlighed, præget naturligvis af deres tidligere oplevelser i deres forrige liv, men også af oplevelserne fra deres nuværende liv i et bestemt samfund og dets kultur.

Der er ingen tvivl om, at menneskene fra de nye folkeslag, der kommer i kontakt med Martinus' kosmologi, er vokset fra den gamle verdensimpuls. Med deres intelligens forstår de kernen af den nye verdensimpuls, men de udtrykker ofte deres engagement anderledes, end vi er vant til på vore breddegrader. De er ikke bange for at vise deres glæde ved kosmologien, de er jo vant til at vise deres følelser i det daglige liv. Ofte forekommer det også, at de mennesker har fundet den røde tråd, der forbinder den gamle med den nye verdensimpuls. De fandt de ægte værdier i kristendommen – bøn, næstekærlighedsbudskabet – og de har oplevet meget længe, hvordan den kirkelige kristendom ikke lever op til disse værdier. De har måske haft perioder fyldt af håbløshed, for den Gud, som de følte måtte findes, fandtes åbenbart ingen steder. De endte måske i ateismen og materialismen uden at ville det. Ateismen og materialismen har mange ansigter. Og til sidst efter en lang søgen kom de så i kontakt med Martinus' værker, og der fandt de den Gud, som de engang havde mistet.

De væsener, der tilhører den nye verdensimpuls, med balance i følelse og intelligens, repræsenterer den højeste åndelige udvikling på jordkloden og danner en zone, som Martinus kalder den store fødsels forgård. Spørgsmålet er, hvor mange mennesker, der har en sådan balance mellem intelligens og følelse? De fleste af os arbejder for at få den balance, men den er ikke lige rundt om hjørnet. Lige så skidt er det at have overvægt af det ene som af det andet. De nye, som kommer i kontakt med Martinus' kosmologi, arbejder også for at få den balance ud fra de forudsætninger og den kultur, de er vokset op i. Det handler om at møde dem med forståelse for de forudsætninger, de har, og den kultur – det handler om at værdsætte deres glæde. Måske kan vi lære meget af dette. Man kan lære meget af hinanden, hvis man møder hinanden med et åbent sind og uden nogen form for forudfattede meninger.

Højreorienteret militærdiktatur har også været et almindeligt fænomen i de fleste lande i Latinamerika. Og Portugal, som ligger på den Iberiske halvø sammen med Spanien, har også haft sin diktator: Salazar. De fleste af disse diktatorer gjorde bevarelsen af katolicismen og kampen mod kommunismen til et af deres mål. Heldigvis er tingene anderledes i dag, og demokratiet har vundet indpas. Men fortidens diktaturer har præget befolkningen i disse lande. Diktatorens jernhånd har stået i modsætning til befolkningens åndelige søgen.

Og den søgen har nu frihed til at søge videre.

Når jeg møder mennesker fra disse lande, som er blevet optaget af Martinus' kosmologi (mange af dem over nettet), kan jeg genkende deres længsel, deres smerte og deres søgen. Det er nok nemmere at forstå dem, når man har lignende erfaringer, end når man har sine rødder i et andet miljø, som f.eks. det nordiske. Men det er vigtigt at prøve at forstå dem.

De kan nemlig give os en masse pga. deres erfaringer.

Og nu vil jeg gerne udtrykke min egen glæde: Hvor er det dejligt, at de finder kosmologien, og at jeg må have lov til at have kontakt med en del af dem.