Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Selvfølgelig er Martinus' forfatterskab tilegnet hele menneskeheden, men dermed er jo ikke sagt, at alle har lige megen lyst til at studere det. Vi søger kun den oplysning, vi har brug for, men dette er i sig selv en proces, hvor vi går fra den ene slags oplysning til den næste. Først kommer de mennesker, der har behov for at sætte sig ind i fysik og naturvidenskab. Sådan begynder det med oplysningen, fortæller Martinus og fortsætter:
 

"Dernæst kommer de væsener, der har human udvikling nok til, at de kan lære de kosmiske analyser eller facitter teoretisk, men de kan ikke endnu ved egne sanser opleve disse praktisk. For disse mennesker er mine kosmiske analyser af verdensbilledet eller løsningen af livets gåde beregnet. Ved den teoretiske undervisning bliver væsenerne således trænet i kosmisk tænkning, som igen vil ændre både deres humanitet og væremåde til det bedre. Og igennem denne til det bedre indstillede humanitet og væremåde vil væsenet så efterhånden nå frem til en åndelig oplevelse, jeg har givet navnet "den store fødsel". Når jeg har kaldt den "den store fødsel", skyldes det udelukkende den omstændighed, at den i sig selv er en virkelig åndelig fødselsproces. Ligesom det lille barn i moders liv fødes til den fysiske verden, når tiden herfor er inde, således fødes også det jordiske menneske, når tiden herfor er inde, til den virkelige kosmiske verden. Lige så gigantisk som den fysiske verden er i forhold til den lille verden, som barnet oplevede i moders liv, lige så gigantisk er den kosmiske verden i forhold til den snævre, fysiske livshorisont, den materialistiske videnskab til trods, som de jordiske mennesker lever i, før de har oplevet "den store fødsel".

Hvad sker der da med et menneske, når det har oplevet den store fødsel? Der sker det, at det i vågen fysisk dagsbevidsthed er blevet bevidst i Gud, bevidst i sin egen udødelighed, bevidst i verdensaltets kosmiske struktur, bevidst i, at alt er levende, bevidst i, at hele verdensaltet opretholdes i kraft af kærlighed, og at al manifestation i dette verdensalt i sit slutfacit er til glæde og velsignelse for levende væsener, bevidst i, at alt er fuldkomment, alt er guddommeligt, alt er såre godt, bevidst i at være ét med Gud. Her har mennesket nået en fuldstændig kosmisk suverænitet. Det behøver ikke andres meninger eller opfattelser om universet og dets love. Det oplever disse lige så hurtigt, det kan stille sin kosmiske bevidsthed ind herpå. Det er en sådan åndelig suveræn bevidsthed, vi finder hos Kristus. Det er ud fra den, han har kunnet give sin bjergprædiken, der udtrykker den absolut rene sande kristendom, den kristendom, menneskene igennem åndsvidenskaben eller mine kosmiske analyser skal til at begynde at udvikle sig i at praktisere. Og det er denne kristendom, der vil frelse menneskene fra krigen og lidelserne på det fysiske plan og hæve dem ud af reinkarnationens eller genfødslernes sfære. At have oplevet den store fødsel betyder at leve sammen med Gud, det betyder at elske menneskene, som man elsker sig selv. Det betyder at være en åndelig sol for sine omgivelser. Det betyder, at man midt i en fysisk jordisk tilværelse kan leve i en evig forklaret tilværelse."

Uddrag af Martinus' artikel "Den store fødsel", kap. 10 og 11, småbog nr. 18 b.