Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, der ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har" (Matt. 25,29). Det er konklusionen på lignelsen om "De betroede talenter". En lignelse, det er meget svært at forstå skulle have med næstekærlighed at gøre, med mindre "talenter" oversættes til evner, som vi er sat i livet for at bruge og dermed udvikle på de vilkår, vores skæbne byder os, selvom disse evner ikke rækker ret langt, når det gælder næstekærlighed. Det går i hvert fald den tredje tjener slemt, fordi han begravede sine betroede talenter. "Og kast den unyttige tjener ud i mørket udenfor; der skal der være gråd og tænders gnidsel."

Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod…! Meget tyder på, at der er tale om en slags naturlov, der beskriver mange fænomener i tilværelsen. Den ungarske matematiker George Pólya lavede en mere præcis matematisk beskrivelse i 1926. Siden har andre matematikere, sociologer og biologer arbejdet med det, der er blevet kaldt Matthæuseffekten.

Enhver, som er rig, skal blive rigere og fra den, som er fattig, skal endog tages den smule, som han/hun har. Sådan udvikler kapitalismen sig i sin rå form, med mindre der laves love, der kompenserer for skævheden ved økonomisk omfordeling. I bydele, hvor der bor mange velhavende mennesker, vil flere flytte til, og prisen på jord og fast ejendom vil stige. I bydele, hvor der bor mange mennesker med sociale problemer, vil flere med sociale problemer flytte til, og prisen på jord og fast ejendom vil falde. Tendensen vil også afspejles i skolerne i de to bydele, hvor de "stærkere" forældres børn i de socialt tunge bydele vil sende deres børn i de bedre skoler, og lærerne vil på sigt også drage i retning af det bedre, hvorved de skoler, som var svage, yderligere svækkes. Effekten gælder selvfølgelig også forholdet mellem byen med de mange arbejdspladser mod de omkringliggende landområder med få arbejdspladser, ligesom den gælder i forholdet mellem rige og fattige lande. Men den er også fundet gældende i computernetværk og for molekylerne i vores celler.

Set med åndsvidenskabelige briller kan det virke som en overfladisk analyse af et fænomen, som dog er af største betydning at forstå, hvis man vil bygge socialt gode samfund. Altså forsøge at modvirke de negative virkninger af Matthæuseffekten, ligesom der kan være områder, hvor man positivt kan udnytte effekten.

Det store spørgsmål må være at forstå, hvad Jesus mente med lignelsen om de betroede talenter og dermed med konklusionen? Lignelsen handler om en magtfuld herre, der "høster, hvor han ikke har sået", som der står i lignelsen, altså en der udnytter andre gennem sin økonomiske magt. En der lever af at investere sin formue. Det har den tredje tjener gennemskuet og vil ikke medvirke til det gennem at investere de betroede talenter for sin herre, mens denne er bortrejst. Det bliver han straffet for, er lignelsens pointe. Måske skal det forstås sådan, at det er tjenerens skæbne at udfylde sin rolle, og modvilje eller trods er i den sammenhæng et ukærligt træk. Men må tjeneren ikke have sin egen mening om, hvad der er godt og ondt og handle derefter? Det skulle man tro, bortset fra at tjeneren da ikke gør sin herres vilje, hvilket jo er en tjeners fornemste pligt.

Skal lignelsen give en dybere mening, der er i overensstemmelse med Kristi ånd, må udsagnet fra Matthæus evangeliet handle om næstekærlighed. "Thi enhver, som har (næstekærlighed), ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, der ikke har (næstekærlighed), fra ham skal endog det tages, som han har".

Så kunne man spørge, om dette er ganske i overensstemmelse med en åndsvidenskabelig tankegang? Hvis man har en lille svag talentkerne for næstekærlighed i sin overbevidsthed, kan man da miste denne lille talentkerne? En person, der har meget lidt næstekærlighed, må være en, der ligefrem kan hade og gøre ondt mod andre. Om en sådan person ligefrem skulle kunne miste sit svage talent for næstekærlighed, lyder usandsynligt. Set udefra vil dette menneskes primære skæbne være at høste de lidelsesfulde virkninger af alt det, han sender ud. Han vil ikke i første omgang få mere af den næstekærlighed, han næsten ikke har noget af. Han vil i første omgang få mere af det, han har meget af – vrede, had og sikkert masser af modvilje fra alt og alle. Disse lidelsesfulde virkninger vil med tiden give dette menneske udbyggede talenter på næstekærlighedens område. Efterhånden vil talentet for næstekærlighed vokse sig stort, og hvor der er megen næstekærlighed, kan der skæbnemæssigt ikke undgå at komme mere.

Noget andet er, at rig og fattig skæbnemæssigt skifter roller mange gange op gennem udviklingen. Den, "der høster, hvor han ikke har sået", sår samtidig en skæbne, hvor han ikke kan undgå at høste fattigdommens afmagt og lidelser. Fra magthaverens rolle ryger han måske over i den ydmygede tjeners rolle. Måske bringer ydmygelserne trods op i ham. Han får stor modvilje mod at tjene sin magtfulde herre og begraver derfor sine betroede talenter. Er det ikke det, vi gør, når vi bliver trodsige – begraver vores talenter? Derved ryger han for alvor ud i mørket, hvor der er gråd og tænders gnidsel.

Normalt er det lignelsens formål at gøre noget kompliceret enkelt, så alle kan forstå det. Lignelsen om "De betroede talenter" er for mig ikke umiddelbart nem at tolke. Det bliver ærlig talt lidt indviklet, hvis man ikke stiller sig tilfreds med at sætte næstekærligheden ind. For hvad er det da i grunden, tjeneren har gjort galt?

En lignelse om tilværelsens uretfærdighed skåret ud i pap – en oplagt tolkning hvis man kun har penge og materiel lykke som sit livs mål. En historie om Matthæuseffekten som naturlov? En lignelse om at udvise modvilje og trods og dermed "begrave" sine talenter for næstekærlighed? En lignelse om den svære vej til næstekærlighed?

PS: Måske er der læsere, der undrer sig over, hvordan man ifølge loven for årsag- og virkning skulle kunne "høste, hvor man ikke har sået". Det er naturligvis umuligt. Den rige herre har sået de virkninger, der har gjort ham rig, ligesom tjeneren har sået de virkninger, der har gjort ham til den tjener, han nu er. At "høste hvor man ikke har sået" referer til meget bogstaveligt at høste, hvor andre har sået, hvilket betyder at stjæle i en maskeret form. Martinus kalder det det falske forretningsprincip.