Kosmos 2010/4 side 103
Når et individ iagttager et billede, og der er i stand til at se eller forstå, hvad det forestiller, så udgør denne funktion en kombineret fysisk og åndelig proces. Synet af det fysiske billede ville ikke give individet nogen som helst forståelse, hvis det ikke netop havde erindringsmateriale fra forudgående syn af nogle med de på billedet udtrykte realiteter beslægtede eller lignende realiteter, som det kunne sætte i forbindelse med den ved det fysiske syn opståede reaktion i bevidstheden, og hvorved en genkendelse kunne komme til udløsning. Enhver form for forståelse af en ting er således identisk med eller baseret på genkendelse.
Martinus: Livets Bog 1, stk. 222.