Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Denne artikels formål er at forsøge at forbinde naturvidenskabens meget konkrete viden om fødens kalorie- / energiindhold med Martinus' åndsvidenskabelige beskrivelser.

En galakse kan bestå af flere 100 milliarder sole. Sole der fødes (bliver fysisk synlige) og dør (bliver fysisk usynlige). Men kan en galakse beskrives og forstås alene gennem mængden af sole? Astronomerne mener, at galakser har et enormt tyngdefelt i sin midte – "et sort hul" – der holder sammen på solene. Åndsvidenskabeligt set er galaksen som levende væsen usynlig. Vi ser kun solene – lyset. Vi må resonere os til de usynlige åndelige kræfter og det "jeg", der holder sammen på og organiserer de hundrede milliarder sole. Det princip gælder også mennesket. Som levende væsen er du og jeg i virkeligheden usynlige. Det, jeg fremtræder synligt med i den fysiske verden – kroppen – er kun det stof, jeg med en usynlig åndelig kraft holder sammen på og organiserer. Livet er "noget", der tiltrækker og organiserer stoffet i kroppen! Mennesket som levende væsen er ligesom alle andre levende væsener reelt usynlige på det fysiske plan!

Hvad har det med ernæring, kraftaura og lys at gøre? Hav dette syn på livet i tankerne, når du læser videre. Vi glor os bogstaveligt talt blinde på den fysiske side af naturens mange fænomener, og det i en sådan grad at vi bliver "blinde" for de usynlige kræfter, der organiserer det, vi kan se med vores øjne.

"Da alt "stof" er "lys", bliver al oplevelse det samme som oplevelse af "lys"." (LB 2, stk. 496) Stoffet i den ydre verden såvel som det stof, jeget arbejder med i sin "indre" verden, er dybest set "lys". Når Martinus sætter anførselstegn omkring lys, er det formentlig fordi, han med lys mener stråler, bølgelængder, elektromagnetisk energi, åndeligt stof af mange slags, ikke kun det snævre bånd af bølgelængder som vi med vores øjne sanser som lys. Det er netop ikke sollyset, vi oplever i vores indre som sollys. Det er sollys transformeret til det "lys", jeget arbejder med i ånden. Vores øvrige sanser ender også med at give jeget en oplevelse af grader af "lys" i ånden.

Vi skal dertil udvikle os til at blive som solen, der lader vores lys skinne på alt og alle med åndens lys, næstekærlighedens lys.

Næringen i den føde, vi spiser, er også "lys". Brød, agurk, tomat, squash, bønner, løg, olivenolie, alle fødeemner – herunder kød – er bundet "lys" – også ifølge naturvidenskaben.

Glukosemolekylet transporterer kemisk bundet lys/energi via blodet rundt til samtlige af kroppens milliarder af celler. Energien kan hurtigt gøres tilgængelig og bruges til f.eks. at holde kroppen varm eller til bevægelse. Glykosens omsætning må således være tæt knyttet til de tre åndelige legemer instinkt-, tyngde- og følelseslegemet, der, åndsvidenskabeligt set, bl.a. står bag alle kroppens automatfunktioner, herunder styring af temperatur og udløsning af energi til bevægelse. Der må være tale om et avanceret samarbejde mellem disse tre legemer hos mennesket som livsenhed og de tilsvarende legemer hos organ- og cellelivsenhederne.

Planterne kan bygge op – binde sollys. Alle dyr samt f.eks. bakterier, gærceller og svampe kan kun opretholde deres fysiske organismer ved at bryde ned – frigøre det lys, som planter oprindeligt har bundet. Det ser sådan ud: C₆H₁₂O6 + O₂ (indånding) → 6 CO₂ (udånding) + 6 H₂O + energi.

Processen, hvor planten via klorofyl (det grønne stof i bladene) fanger sollyset og via elektronoverførsler binder lyset i en kemisk form, er mig bekendt afdækket ned i mindste detalje af naturvidenskaben. Glukosen bruges også af planten til bl.a. at fremstille fedtstoffer og de 20 livsnødvendige aminosyrer, som alle proteinstoffer er bygget op af – derfor bl.a. gødes kulturplanter. Det er ganske enkelt helt utroligt, hvad jordens plantelivsenheder tilsammen kan på kemiens område. Denne planternes praktiske evne til avanceret kemi overgår aldeles menneskets bevidste evner på syntese kemiens område.

Sådan kan et glukosemolekyle tegnes symbolsk. I hvert stregkryds sidder et C atom – 6 i alt. Det er en naturvidenskabelig kendsgerning, at energien fra sollyset sidder i bindingerne mellem alle disse atomer C, H og O.

Hvordan forbinde disse naturvidenskabelige kendsgerninger med Martinus' beskrivelser af A- og B-livsenheder samt begrebet kraftaura? I småbog 5. Den ideelle føde samt i DEV, bind 4, symbol 38, "Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde", skriver Martinus i detaljer om ernæringen.

"… Med hensyn til den vegetariske ernæring består den også af livsenheder. Men disse livsenheder tilhører planteriget i mikrospiralen, hvor den animalske tilhører dyreriget. Da plantelivsenheden ikke har nogen vågen dagsbevidsthed på det fysiske plan ud over en anelsesevne, kan den ikke direkte føle smerte eller lidelse. Den kan kun ane behag og ubehag. Den kan endog i visse tilfælde grundet på dens lange forudgående salighedstilstand ane behag ved dens ydre organismes lædering. Man ser her, at plantelivsenheden ved denne sin smertefri tilværelse er langt bedre egnet til føde for menneskene end den animalske ernæring. Da de vegetabilske livsenheder hovedsageligt har deres dagsbevidsthed på det åndelige plan, og ikke på det fysiske, således som den animalske livsenhed har det, kan de ikke komme ud for nogen bevidst kropslig død eller lidelse i absolut forstand ved at blive optaget som næring i en organisme. Og vi har her den for de højst udviklede væsener på jordens fysiske plan absolut beregnede føde.

Anderledes forholder det sig med de animalske livsenheder. De tilhører jo som før nævnt deres spiralkredsløbs dyrerige og ufærdige menneskerige akkurat ligesom det ufærdige menneske, de er mikrovæsen i. Når disse små mikrovæsener eller livsenheder i form af animalsk føde bliver optaget som føde i en organisme, sønderlemmes og opløses deres fysiske organisme. De får en unaturlig død, et ragnarok ved deres passage igennem kødspiserens fordøjelsesproces og mavesyre. Disse små væseners organisme består også af mikrovæsener, hvis organismer igen består af mikrovæsener. Disse animalske livsenheder bliver alle dræbte ved fordøjelsesprocessen med undtagelse af de livsenheder, der er så lidt udviklet, at de endnu er af åndelig natur. Det er disse livsenheder, vi har udtrykt som de røde partikler (henvisning til symbolet) og som den retmæssige føde for mennesker. Disse livsenheder har ingen fysisk organisme ud over en kraftaura, der er koncentreret omkring dem. Disse livsenheder udgør den virkelige næring både i den animalske og vegetabilske kost, ved hvilken de kødædende og planteædende væsener nærer og holder deres organismer i live. Når den animalske føde fordøjes, sker der som før nævnt det, at de højere livsenheder, der på symbolet er symboliseret ved de gule og grønne partiklers eller livsenheders organismer, bliver dræbt af mavesyren. Derved bliver de røde partikler eller næringslivsenheder frigjort, og de inkarnerer nu med deres kraftaura i det kødædende væsens organisme som næring, der fornyer organismens kraft og vedligeholdelse. De gule og de grønne livsenheders organismer, som nu af fordøjelsen er blevet til lig, føres ud af det kødædende væsens organisme som afføring." (DEV 4, stk. 38.14) (Fremhævelserne med kursiv skrift samt parentes tilføjet af artikelforfatteren).

Martinus kalder de overordnede livsenheders organismer, der skal dræbes og udskilles som afføring, for A-livsenheder. Der må være tale om delvist nedbrudte cellerester og molekyler så store, at de ikke kan passere tarmvæggen. De livsenheder, der kan optages som næring i blodet, kaldes for B-livsenheder. Set fra en kemisk fysiologisk synsvinkel må alle relativt små "biomolekyle livsenheder" – herunder glukose – være at betragte som B-livsenheder.^{1, 2}

Det skal nævnes, at den kuldioxid, vi udskiller via lungerne, og de stoffer, vi udskiller gennem urinen, også må betragtes som "afføring", der udskilles. Kuldioxiden udskilles som følge af bl.a. glukosens nedbrydning / drab / diskarnation i cellerne.

Hvor naturvidenskaben beskriver molekyler, atomer, protoner, neutroner, elektroner og fotoner osv., bruger Martinus betegnelserne "livsenheder", "mikrovæsener" og "mikrolivsenheder" om alle "trin" i spiralkredsløbet nedefter. Ligesom galakselivsenheden organiserer/binder 100 milliarder sole med en usynlig kraft, organiserer/binder en atomlivsenhed med en usynlig kraft protoner, neutroner og elektroner. Disse subatomare livsenheders "fysiske" organismer er ligeledes organiseret/bundet af en usynlig kraft.

Begrebet "kraftaura" begynder efter denne tankegang at give mening. Hvis vi er ved at nærme os det niveau i spiralkredsløbene, hvor fødens energi skal findes, da vil vi se, at det gør en forskel, om vi fokuserer på glukosemolekylets C, H og O med bindingsenergi, eller om vi fokuserer på det, som vi ikke kan se, men som nødvendigvis må eksistere, nemlig en livsenhed, der med en kraft holder sammen på energien i molekylet. Bindingsenergien imellem atomerne i glykosemolekylet er blot en del af den overordnede kraft, som glukoselivsenheden kan udfolde. Hvor denne bindingskraft brydes/ophæves, frigøres de meget mindre livsenheder – fotoner – der fandt livsrum ved samarbejde med elektronlivsenheder i atomstrukturen.

I citatet ovenfor henviser Martinus imidlertid til: "… de livsenheder, der er så lidt udviklet, at de endnu er af åndelig natur… Disse livsenheder har ingen fysisk organisme ud over en kraftaura, der er koncentreret omkring dem. Disse livsenheder udgør den virkelige næring både i den animalske og vegetabilske kost…". Som Aage Hvolby¹ gør opmærksom på, kan det ikke være f.eks. glukoselivsenheder, der her henvises til. Glucoselivsenheder har en fysisk organisme, der har en vægt, og derfor tager man på, hvis man spiser for mange søde sager.

Noget andet er, at glykoselivsenheden finder livsbetingelser i vores organisme. Den kan lagres såvel som dræbes/diskarnere, når der er brug for det. Når den diskarnerer, kan det ikke udelukkes, at den stadig finder livsbetingelser i organismen.

Ved diskarnation af glykoselivsenheden frigøres en masse fotonlivsenheder. Om fotoner er livsenheder, der er så lidt udviklede, at de endnu er af åndelig natur, altså ikke har nogen fysisk organisme ud over en kraftaura, kan ikke siges med sikkerhed, men det er en mulighed. Forsøg viser, at fotoner både kan opføre sig som om de er partikler og som rene bølgefænomener. Bortset fra, at det må være livsenhederne lige under fotonniveau, der udgør det egentlige lys i ernæringen, og det i øvrigt uanset om det er i kød eller planter. For når fotonlivsenheden diskarnerer, giver den slip på nogle endnu mindre livsenheder. Her taler naturvidenskaben kun om bølgelængder og ikke om stof. Måske er disse bølgelængder en målbar side af det, Martinus betegner en "kraftaura".

Forsigtig konklusion: Ved at forbinde sansning fra neden (naturvidenskab) med sansning fra oven (åndsvidenskab) mener jeg, at vi kan komme til en syntese af "fra neden" og "fra oven", der giver dybere mening til naturvidenskabens viden, og jordisk forbindelse til det, Martinus skriver om vores ernæring. Naturvidenskabens bindingsenergi og åndsvidenskabens kraftaura er dele af den samme virkelighed, beskrevet ud fra to diametralt modsatte perspektiver og sansemæssige forudsætninger.

Martinus skriver i LB 3, stk. 923 hvordan atomer har fysiske tilværelser, der varer sekunder. Det er tankevækkende, at der skulle ske konstant udskiftning af atomlivsenhederne i f.eks. de grønsager, vi spiser, eller i saltet, vi drysser på tomaten. Når vi taler om "lys- / energilivsenheder", er vi længere nede i spiralkredsløbet, så der må være tale om "fysiske" inkarnationer, der varer brøkdele af sekunder. Hvis man overhovedet kan tale om inkarnation, når der er tale om livsenheder uden en fysisk organisme, men som med sine evner opretholder en kraftaura.