Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Hvad er det mon, der sker med os, når vi her i maj bevæger os ud i den lysegrønne bøgeskov? Alle livets sorger og bekymringer synes at svinde ind, og alting ses i sit rette perspektiv. Hvad er det, naturen vil fortælle os? Det har mennesker grundet over i umindelige tider, og det er resultatet af denne undren og tænkning, du i en mere teoretisk form bliver præsenteret for i Martinus' artikel på de næste sider. Selv var Martinus født ind i en kristen tradition, og det prægede hans forfatterskab, men ikke på en afgørende måde. Der var en dybere, selvoplevet dimension i alt, hvad han skrev. Men det var kristendommen, sådan som han havde lært den at kende i barndommen, der blev hans udgangspunkt, og det var fra den, han bevægede sig frem til det verdensbillede, han intuitivt opfattede som mere logisk og mere sandt end det traditionelle. Derfor kunne han skrive en artikel med overskriften: "Det gamle og det ny verdensbillede".

Hvis det ny verdensbillede er mere logisk end det gamle, hvorfor har det gamle så stadig sine tilhængere? Er det fordi, de ikke kan tænke logisk? Nej, logik er mange ting. At røve en bank kan være logik for den, der gør det. Uden sammenligning i øvrigt afhænger alt af de præmisser, logikken hviler på. Derfor kan man udmærket tale om en gammel og en ny logik, og hvis ellers Martinus har set rigtigt, så vil alle før eller senere finde det ny verdensbillede mere logisk end det gamle. Derfor kan man også tale om et "vendepunkt", og det er det, månedens spørgerubrik handler om: "Har din sjæl nået sit vendepunkt?"

Set i det perspektiv vil Søren Olsens artikel om "Tusindårsrige og kriseøkonomi" være udtryk for de tanker, han gør sig omkring "vendepunktet". Og hvem ved, måske er latteren et af de symptomer, vi møder, når vi går fra gammel og dogmetung logik til en ny og mere fri logik. I hvert fald hedder Olav Johanssons' artikel "Latteren". Det store perspektiv i denne frigørelse kommer også smukt til udtryk i "Sigbritts takketale", mens Micael Söderberg i sit essay, "Som man spørger, får man svar", causerer over det ny verdensbillede i teori og praksis.

Neden for finder du en lille hyldest til naturen, som jeg på bånd har hørt Martinus lynhurtigt recitere. På forsiden et smukt billede af den lysegrønne bøgeskov.

Kivit, kivit!
Ja, er du bedrøvet,
så kom under løvet
og luk ej dit bryst!
Thi skoven har hjerte
for menneskers smerte!
og skoven har trøst!
Den kvæger og svaler,
og dulmende taler
småfuglenes røst.