Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Der var engang en talentkerne. Nu kan det være, du ikke rigtig ved, hvad en talentkerne er, men det er bare sådan en, som kan noget. Den har et talent, og det er der jo ingen, der ikke har. Måske synes du ikke, du selv har nogen talenter, men alene det at være et menneske er et talent, ligesom det er et talent at være en regnorm. Vi kan alle sammen noget, og derfor kalder Martinus os for talentkerner. Vi fødes overalt, hvor der er brug for os, og sådan er det at være en talentkerne.

Hvad er det så, vi kan? Vi kan give hinanden en oplevelse af, at vi ikke er alene. Der sker en masse omkring os, og det skal vi nok sørge for at bruge vores talenter på. Martinus kalder os også for skytsånder. Alt, hvad du kan se i dine omgivelser, er skytsånder. Selv en sten kan fungere som skytsånd. Der kan gemme sig mange bænkebidere under den, og for dem er stenen ligesom en skytsånd.

I Martinus' verdensbillede møder du et snildt system af talentkerner, der jo altså også er skytsånder. Hvorfor nu bruge sådan nogle mærkelige ord? Fordi de kan bekræfte dig i en viden, du inderst inde havde i forvejen. Ligesom bænkebiderne har mange sten, de kan gemme sig under, således har også jordens mennesker mange skytsånder, der kan tage vare på dem. Og selv er de også skytsånder for talrige væsener. Vidste du, at du er en lille vorherre i dit eget univers? Men det er du. Læs selv, hvordan det går til. Og vidste du, at du er i en kæmpestor skytsånds varetægt? Det vidste indianerne; de kunne ikke eje jord, for det var jorden, der ejede dem.

Mange ting, som du kender i forvejen, falder på plads, når du læser Martinus' artikel. Hele udviklingen fra før antikken til vor tid får en dybere betydning. Bare fordi Martinus bruger ord som talentkerner og skytsånder. Det er det, der er det sjove ved Martinus' verdensbillede. Og hvor finder du dig selv i dette verdensbillede?

At se livet i dette perspektiv giver mening. Og vi er omgivet af skytsånder på mange planer. Det kan du læse om i Bo Edvinssons artikel om ufoer. Men så mystisk behøver det nu ikke at være. Micael Söderberg peger fx på en social konvention af stor betydning, og Olav Johansson forklarer, hvordan dine omgivelser virker som et spejlbillede af dig selv. Carmen Martin fortæller en fin lille historie om to fremmede, hvis veje krydses, og John Klemens kommer ind på det spørgsmål, jeg nævnte før: Hvad går det hele ud på, og hvor står du selv? Alt dette og mere til kan du få svar på i dette nummer af bladet.

Billedet på forsiden: Jordkloden er vores skytsengel nr. 1. Se Martinus' artikel på de næste sider.