Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2011/1 side 7
Månedens citat
Har man den højere udviklede kærlighedsevne og den heraf følgende tilsvarende intuition, kan man opleve tingene for sit eget vedkommende som absolut kendsgerning, selv om man ikke er i stand til at kunne forklare tingene og gøre dem til kendsgerning for andre, således som tilfældet er med den materialistiske videnskab. Oplevelse af åndsvidenskaben som kendsgerning er derfor i stor udstrækning automatfunktion. Den er en åndelig eller psykisk gave, der som en mental kraft overskygger væsenets bevidsthed, medens den materialistiske videnskab derimod kun er et resultat af viljemæssig forskning, eksperimentering og iagttagelse.
 
Martinus (Livets Bog, bind 7, stk. 2535)